mandag den 11. juli 2011

WEEKEND

Weekenden har fået en helt ny betydning - nu hvor hverdagen igen er blevet fyldt med arbejde..
Har NYDT den så meget!















onsdag den 6. juli 2011

Er blevet helt afhængig af de her!

Alt for søde franske navnemærker til børnenes tøj!!!



Alle spørger hvor de er fra når de ser dem, og måske burde man være fræk at holde det for mig selv, men neeej... sådan er jeg heldigvis ikke - når man ser noget godt, skal det da deles! Og især med jer ;-)
Så dem i min søde dansk/franske veninde´s datters tøj, og blev straks forelsket!  
Synes prisen er rigtig god, de har desuden en fantastisk god kundeservice og FRI FRAGT.



Gå selv ind og kig HER, og se hvad du synes. Jeg har i hvertfald gemt mit sorte navnestempel laaaaaangt væk, og nyder i stedet at stryge de her babyer ind i alle pigernes bedste tøj, inkl. lækre striktrøjer mv. så de ikke bliver væk :-)

God varm onsdag fra mig :-)

PS: OBS OBS (Endnu et tip)! Har lige fået mine dagligvarer bragt til døren fra www.nemlig.com - og hvis ikke du har prøvet det endnu, så kom igang! 
Det er jo FANTASTISK! 
Især fordi jeg handlede igår med min febervarme pige i skødet, lige så stille roligt, uden at gå uden for en dør. Heldigvis er vi ved at være raske idag,  men vidste ikke om jeg kunne komme ud, og alligevel er køleskabet fyldt! Jeg har ikke slæbt mig halvt ihjel, og de 29 kr. i fragt er SÅ  meget billigere end at slippe mig løs nede i Netto, hvor jeg med sikkerhed ville blive fristet for en hurtig 100 kr-seddel på SPOT og dimse-hylderne.. 
(Man er vel ikke en stereotyp bloggerinde for ingenting, vel?) 
Oveni hatten fik jeg en "velkomst" plade Marabou. Wow.. bedre bliver det ikke. Jeg er solgt! Og glæder mig nu over at være fri til alt muligt andet end at handle ind de næste 3-4 dage :-)

tirsdag den 5. juli 2011

Hvem har dog købt..

alle de fede betræk inde på Bloomerskids.dk??? 

Den her f.eks.


Eller den her

 Eller..

 Eller..

 Eller..


 Suk!

Ja, det tænker jeg altså hver gang jeg kigger ind, hvor der eftersigende liiige skulle være kommet nye betræk ind - Og pist væk er alligevel alle de fine og flotte.. 
Er jeg mon bare for langsom? Ved det ikke.. Har nogle af jer prøvet at være så heldige/hurtige at der var "frit valg" derinde?! 

Ja, spørger bare og tænker lidt højt.. og er en lillesmule børnefornærmet, fordi det ikke lige var mig ;-)

Knus B

torsdag den 30. juni 2011

Fri som fuglen..

Det er slut nu.. min barsel er nemlig slut - om et par timer når jeg går i seng, for at være klar i morgen MEGET tidlig. Skal op før mine børn er vågnet og afsted på arbejde! Har ikke været der i næsten halvandet år, så det er mildt sagt rimelig angstprovokerende, og tror ikke jeg kan huske noget som helst! :-(

Nå, men derfor skal I ikke snydes for at se den tidligere omtalte fugleuro, som to små tvilligedrenge nu har hængende over deres puslebord. Har lavet én til Ella, den her en lidt mere "drenget" udgave - fuld af gode kontraster at fokusere på, perler, en klokke og lidt Liberty-stofrester hist og pist:


Og nu vi er ved fugle, se hvad jeg fandt i den lokale Genbrug:

Et stykke papir malet med denne fine fugl.
Farverne er IRL mere skrigende, og den lyserøde helt pink. Ville være fin med en sort ramme, tænker jeg.. 

lørdag den 25. juni 2011

E


for Ella..
Som lige er startet i vuggestue, men som jeg desværre allerede har hjemme syg og forkølet med feber - igen.. :-(
Tror hun er en lille febermagnet, der skal ingenting til, og når hun har feber er jeg i det højeste beredskab, fordi hun også meget let får FEBERKRAMPE, og det er bare ikke sjovt.

Nå, men på hendes plads hænger i hvertfald dette fine stofnet klar - min første af slagsen, og rimelig vellykket hvis jeg selv skal sige det. ;-)


Navnet Ella B (B - fordi hun er nr. 2 Ella på hendes stue) har jeg bare strøget på
Indeni er posen foret med samme blomsterede stof som navn og hanke er lavet i.
Hjertestoffet er en kraftig kanvas-agtig bomuld, som jeg købte 2 meter af som dug, i vinters i min ynglingsbutik i Malmø - LAGERHAUS



Et STORT og varmt velkommen til de sidste nye læsere der lige så stille er trillet herind forresten.. DEJLIGT!

Nu vil jeg hoppe ind under dynen til min store pige og min lille varme feber-baby - igen..
Vi har været alene i dag, da farmand skulle på arbejde, og med den ene syg, har det været en lang, og hård men heldigvis også hyggelig dag, som dog resulterede i at mor faldt i søvn da de skulle puttes (!)
Er lige vågnet op til et bombet hjem, men lader altså det meste stå/ligge/flyde, skriver i stedet det her indlæg, putter blommekagen i køleskabet, og børster mine tænder.


Ja...Blommekagen her - fik jeg lavet med Sophia, midt i kaos! Fatter det ikke, for det ligner altså ikke mig. Men det lykkes os faktisk at fremtrylle en sådan lækker sag, ud af en bakke halvsure blommer fra Netto, og hvad vi ellers havde i køleskabet. Opskriften fandt jeg HER

Nat nat og fortsat god weekend og KRAM
B

lørdag den 18. juni 2011

Liberty i (lange) baner

Der er indkøring i vuggestue af min mindste lille, og skoldkopper hos den store, mega rod i lejligheden, sygdom hos nærmeste familie, minus på kontoen, start på arbejde liiiige om lidt, men.. 
engang imellem bliver det pludselig til noget alligevel.
Og den her er nok denne sommers dejligste kjole til Sophia - so far ;-)

Libertystoffet som jeg har haft liggende ALT for længe, uden at vide hvad det skulle blive til, bare gemt og gemt, og dårligt turde, er endelig bare taget ud og syet sammen i lange baner. Rynket og i toppen noget lyserødt/rød prikket, som er blevet smock-syet over brystet. Bindebånd over skuldrene i stof nr. 3.
Har desværre ikke et bedre billede af den - håber det alligevel kan ses nogenlunde, om ikke andet, så hvor glad hun er for at have den på ;-)



Lillesøster har endelig fået sig en lille solhat der passer i Liberty, med lysegult småt køkkentern indeni.
EG mønster og med elastikbånd under hagen.

Her begge modeller. 
Stor lærer lille at gå i græsset i sommerhus på Lolland-Falster


God weekend til alle jer søde og dejlige læsere, som stadig har tålmodighed til at læse med, til trods for de sparsomme indlæg for tiden.
KNUS

tirsdag den 7. juni 2011

Skal.. skal ikke..

åh altså.. der sker så mange ting i mit liv i øjeblikket - vil ikke kede jer med detaljerne, men bloggeri bliver der ikke meget af, og jo mindre jeg får blogget, jo mindre lyst får jeg :-( Øv, har ellers været så glad for det, men.. tja.. overvejer at holde en pause, så jeg evt. kan vende tilbage med fornyet energi og dejlige kreative indslag, som det er det, det skal handle om her, synes jeg.

Nå, mens jeg grubler lidt over det, pakker til sommerhustur i morgen og forhåbentlig kan nå et bad inden en eller anden vågner, så får i et hurtigt snapshot af seneste skud på stammen af sommerkjoler til Sophia.
Måske der skal et par gummestøvler og en langærmet indenunder (Vejrudsigten for Falster siger nemlig regn) 
Men men.. vi pakker den optimistisk med i tasken - på skal den!

Kjolen er lavet af et stort stykke fra et gammelt pudevår, ærmerne lidt lyserødt bomulds poplin med små røde prikker - noget jeg for længe siden købte i Hong Kong, og som jeg har brugt til RIGTIG mange ting! :-) 

KNUS.. og undskyld den lidt kedelige udmelding

mandag den 30. maj 2011

70ér strikkebogsfund!

Ihh.. må lige dele min begejstring! Fandt de her to fine strikkehæfter i en vintage-legetøjsforretning ved et tilfælde. Læg mærke til årstal og pris nederst og øverst! :-)



Og indeni både til voksne og børn:

Håber jeg kan få Lisbeth (aka min "strikkedame") til at opstrikke nogle af modellerne, de er virkelig sjove og fine mange af dem!





God aften B


søndag den 29. maj 2011

Elefantmønster + nålepude

Hej igen..

Lige et kort indlæg for at svare på det sidste :-) 
Da der var flere forespørgsler vedr. mønsteret på hhv. elefant og nålepude, må jeg hellere lige vise jer den her bog:




Den er rigtig god, med masser af små og store projekter.
Og det er her fra, jeg både har elefant- og nålepude mønster



Elefanten havde jeg ønsket mig at lave længe, og snakkede meget om da jeg ventede Ella. 
Så i barselsgave fik jeg denne skønne bog, med et lille mærke i, og så kunne jeg bare selv gå i gang. Som I kan se har jeg lavet den lidt anderledes, og uden tæppe på ryggen, men det kan man jo gøre som man lyster. 
Den er bare rigtig kær, og egentlig ikke så svær :-)

Håber det kan hjælpe nogle af jer der spurgte, og tusind tak for jeres søde kommentarer.
Kram B

Gaver


En lille buttet Frotté elefant, lige til at kramme..
Gave til en lille kær pige, der forleden blev 1 år!





 To små nålepuder mere = to små forsinkede fødselsdagsgaver til to af mine dejlige kreative veninder
Så er der fint og hyggeligt styr på nålene på deres sybord!


 Mangler fortsat selv en nålepude... ;-))
Måske jeg får lavet mig én en skønne dag...

Kram og god søndag
B