torsdag den 22. december 2011

Glædelig jul

Uh ha.. der er ikke blevet vist meget her på bloggen - ingen færdig flagranke, ingen juleklippen/klistren, hjemmebag, julegaveindkøb eller andet julehalløj - sikke noget! :-(

Men jul er det om 2 dage allerede, og under træet vil der (bl.a) ligge en lille børnesymaskine til Sophia, som hun har ønsket sig længe. Jeg glæder mig, glæder mig til at have fri og nyde min familie!


Håber at I gør det samme, og at jeg i det nye år, vil "oppe" mig lidt her på bloggen med billeder af en masse krea, samt af alt det dejlige vintagetøj jeg i disse tider, boltrer mig i nede i min lille butik :-)

ET stort knus og GLÆDELIG jul fra mig, 
(der får læst mange blogs og skrevet for lidt på min egen) 

onsdag den 7. december 2011

15 m lang flagranke....

Ja, det er hvad jeg har brugt nogle af butikkens stille formiddags-timer på! :-) 
15 M?! Tænker du nok, men det er simpelthen fordi det er en donation til Enghave Plads, som i anledning af julen har fået juletræ med lys og skøjtebane til glæde for alle i kvarteret. Som ny butik på pladsen, ville jeg gerne bidrage med et eller andet, og da penge desværre ikke er det der er mest af, foreslog jeg at bidrage til lidt udsmykning til skøjtebanen i stedet..

Har stået på hovedet i mine stofbunker og stofrester, og
50 flag af 20 cm. er nu klippet, i røde, pink, lilla og orange farver. Nu skal de “bare“ sys på en neongul murersnor! Glæder mig til at hænge den op, så den kan pynte i mørket, og bringe lidt liv og glæde til pldsen, der ellers længe har været en forsømt byggeplads pga. metro-byggeri..

Kram og Onsdag aften
B


fredag den 2. december 2011

Undskyld forsinkelsen.. Vinderen er..

Ja, jeg faldt altså i søvn med ungerne igår, så først nu har jeg haft mulighed for at trække vinderne af min Giveaway - hvor man kunne vinde en vintage kjole og skjorte :-)



For ikke at det skal tage endnu længere tid (måske først i morgen), så har jeg altså droppet billeder af selve trækningen. Min veninde som har siddet i mit køkken her til aften har fået lov at være "lykkens gudinde" og vælge et par papirlapper :-) Så de heldige vindere er:

Rie Luna - som har vundet kjolen
Kine - Som har vundet skjorten

og en lille ekstra overraskelsespræmie går til:

Vikkedi Vega

Tillykke - Vær alle så søde at skrive mig en mail, med jeres adresse, og en lille (jule)gave er snart på vej jeres vej fra VINTAGE KIDS COPENHAGEN...

KH B