onsdag den 30. marts 2011

Endelig færdig...

Og jeg kan fremvise for jer få, der skulle være nysgerrige, hvad jeg havde tænkt med de her sager..
Faktisk blev både blomster og knapper droppet og erstattet af brodér garn (!) 

Noget som skulle have været et hyggeligt projekt over et par aftener, som i stedet har taget alt for længe pga. syge børn med hoste og ondt i ørene.. :-/

Tag godt imod: 
3 små søde soveænder!



Først ville jeg have lavet åbne øjne med knapper og blomster - men nej.. det er jo SOVEænder, og synes det var sødest sådan her, med lukkede øjne. En blød og dejlig ven at putte med!
Lavet af diverse retrostoffer og babyfløjl, og med tid og kærlighed :-)
Bagsiden er af samme stof som ydersiden af næbet, og indersiden af næbet samme som stoffet på fusserne.
Sophia ville straks have én af af dem, men havde egentlig andre planer med dem - nu får vi se :-)
Idéen er fra bogen her:
Og er grunden til at jeg købte den :-)

Knapperne smider jeg tilbage i mit nymalede/tapetserede syskrin og gemmer til en anden god gang!


Sidst men ikke mindst, så er jeg gået i gang med endnu et nyt projekt (Som jeg kan smide oveni i bunken af de andre 100vis af ufærdige projekter jeg har liggende rundt omkring)
Nemlig istandsættelse af den skønneste gamle hvide Odder stålkassebarnevogn.
Den var desværre i en værre tilstand da jeg fik den, men med et par kærlige hænder, tid og gnubben med en masse ting og sager og rustfjerner, skal det nok blive godt..

Håber jeg!!! ;-)
Mere om det en anden gang - knus og god nat her fra..

B




søndag den 27. marts 2011

Et andet bud på forårsmoden på disse kanter:

Og det er én af de mange ting, der er så dejlige ved at bo her midt i byen - på Vesterbro - der er plads til det hele!

Z
Sophia´s kommentar da vi gik forbi det her vindue: " Årh.. mor, hende vil jeg være når jeg bliver stor"!
:-))

onsdag den 23. marts 2011

Tapetserede småting/møbler

Hej igen,

Tror jeg har glemt at vise nogle småting som jeg tidligere har lavet en lille make-over på.
Den obligatoriske IKEA skammel - fik for længe siden en klat rød maling og dette fine japanske papir på!
Henover det hele en klar lak, så tåler den både slid og mange våde karklude! :-)
Sikke sløret det blev... Ups

Papiret tæt på ;-)

Sidenhen er der blevet tapetseret en del, og det sidste der er blevet klistret t,il er et par af Sophia´s lege-skærebrædder. Det skete i forbindelse med tapetsering af mit syskrin fornylig, da jeg alligevel havde gang i pensel og klister fremme ;-) Fjollet lille ting, men det har jeg bare længe gerne ville gøre - nu er det gjort! :-)

"Hemmelige" projekt fra sidste indlæg, er endnu ikke syet færdig, meen.. det varer forhåbentlig ikke længe. Og så skal det nok blive vist frem! :-)

Kærlig Hilsen B

mandag den 21. marts 2011

Igår aftes..

havde min kæreste computeren med, og sikke meget man kan nå, når ikke man ikke blogger! Hi hi hi ;-) 
Kun afbrudt af et par trøste/amme pauser, fik jeg klippet lidt ud, sat sammen og gjort klar... 
til hvad, det er en overraskelse ;-)


Oy.. har forresten vundet en lille trøstepræmie i GiveAway hos Randi! Ih, hvor er jeg glad og spændt! :-)
Kig ind til Randi - hun har en skøn blog lige HER

God start på ugen her fra..

lørdag den 19. marts 2011

Trendsales or no Trendsales?

Puha.. er næsten for træt til et indlæg, og måske var jeg også for træt til Trendsales..
Har ikke rigtig gjort mig i det før, men skal have ryddet lidt op og tænkte at det var et godt sted for salg af børnetøj og accesories. Men altså.. synes det er noget bøvlet noget, er det bare mig? Der er alt for meget hurlumhej (beskeder der blinker og reklamer i én stor pærevælling), og så kan jeg ikke betale med mit Debit Mastercard, hvis jeg f.eks, vil være VIP eller have nogle klip, rabatter, visninger, galleriannoncer osv osv - altsammen ting der lader til at være en nødvendighed i det univers, hvis man da ikke vil drukne i det KÆMPE store HAV af ting og sager. :-/
Tror måske bare jeg vil holde mig til Den Blå Avis - det er da rimelig nemt at gå til, og med rimelig stor succes, på trods af valg af gratis service ;-) Nå, nu må vi se.. skal måske bare lige sove på det. Hvad med jer andre - noget gode erfaringer?

Har bl.a. den her fine Creme de la creme ala Edgar solhat til salg ...

Den er for stor til Ella

Kram og zzZZ herfra

fredag den 18. marts 2011

Forårs fornemmelser på stenbroen..

og FRISTELSER.. er der nok af :-)
Lidt surt at være på barsels dagpenge lige nu!

Knus og god weekend B

Skal du ha et stykke?

Jeg var så heldig at få fingrene i det her - igen... 
ELSKER det, og har faktisk brugt det en hel del, men der er snart ikke mere af det, så hamsteret kom op i mig!
 Havde ikke rigtig råd, så vil gerne sælge lidt ud af det, hvis nogen kunne være interesseret?


Et stykke 50 cm x ca. 120 cm = 75 kr.
Send mig en mail på: barbaraannebennett@gmail.com hvis du vil købe et stykke - Først til mølle..
UPDATE: ALT ER SOLGT..

God weekend B

onsdag den 16. marts 2011

Mens jeg venter på min ynglingsserie

Desperate Housewifes - så vil jeg lige dele lidt af min dag med jer :-)

Det startede med at denne fine lampe på Sophias værelse pludselig ikke virkede :-(


Jeg er helt vild med den, så det kunne jeg slet ikke ha, så den ville jeg ind og aflevere i forretningen.
Når nu man alligevel er på Østerbro, så er der et par steder der lige må rundes, og selv om jeg virkelig prøvede at styre mig.. ja, så blev det alligevel til "lidt" (måske mere om det en anden gang) ;-)
Men det har været en skøn "udflugt" til Østerbro, og min lille Ella klarede det så fint i hhv. vogn og bæresele.


På vej hjem lagde vi vejen forbi Lisbeth, den kære dame, som er så sød at strikke fine ting for mig, da jeg bilder mig ind, at det kan jeg ikke selv finde ud af.

Fik afleveret de her to lækre ruller alpaca garn med opskrift på en lille strikket babyvest, samt et par fine knapper - fordi jeg ikke helt kunne beslutte mig for hvilken farve. Neongul eller pudderfarvet?
Selve garnet er sådan en vintage pastel mintgrøn - uhm.. Havde lyst at spise det! :-)


Alt købt (på gårsdagens gåtur) som nemlig indeholdt en tur forbi Garniture på Frederiksberg og som endte i Frederiksberg Have ;-)
Resultatet skal selvfølgelig vises frem her, når den tid kommer!
God onsdag aften
B

tirsdag den 15. marts 2011

Så gik der tid med det... syskrins-makeover!

HEJ! 
er jeg her igen.. ovenpå en masse dage spildt på kedelig sygdom - Øv! 
Så slap vi heller ikke, men nu er det ved at være på det sidste, og ud af al kedsomheden, blev jeg så desperat forleden, så gik snøftende og nysende igang, med endelig at gi det gamle syskrin (jeg købte på loppemarked SIDSTE sommer) en overhaling med tapet!



Forbered jer på billedspam af processen.. Eller skynd jer væk! ;-)))

Det startede sådan her:
Skruerne ud, og skiller den ad i alle dele..

Åh åh.. bare jeg nu kan huske hvad der sad hvor!?

Fatter mod -Samler det fint - og gemmer til senere..

I trærens med hele baduljen
(Et døgns pause = tørretid)

En gang grunder (igen tørretids pause)..

En gang hvid maling - suk, hvad har jeg rodet mig ud i, ville jo bare lege med tapet(!) ;-)

Gider ikke flere lag maling - Nu til det sjove: hvordan skal den tapetseres?
Ens, i et par forskellige farver, i én nuance, eller bare alle mulige forskellige?

Det her kom på toppen, men resten...

Endte med at blive et mix af alt muligt - er ikke helt sikker på at det blev så pænt, men det er i hvertfald sjovt og hyggeligt :-)

Fra den anden side..

Så skulle alle de små rustne søm i og beslag på igen

Det lykkes og det virker!
Nu har jeg lyst til at rydde op og fylde i.. Så det vil jeg bruge resten af min aften på

God tirsdag aften herfra :-)










mandag den 7. marts 2011

Vinderen af min GiveAway er fundet..

Sophia trak den heldige vinder, men billederne af det, drillede desværre lidt, så I må tro mig på mit ord, når jeg siger at det er gået helt rigtig for sig! ;-)

Tillykke til Frøken Larsen, som er ret ny her i blogland! 
Send mig venligst en mail med din adresse, og nålepuden her er på vej til dig :-)
Tak til alle jer andre der ville være med - ville ønske at mange flere af jer kunne vinde den..

Kram og god aften og god start på ugen til alle!
B

søndag den 6. marts 2011

I morgen...

finder jeg vinderen af min GiveAway!


Der har desværre ikke været meget tid til bloggen, da den mindste fortsat er syg, har haft feberkrampe og nu er på penicillin :-(

Så ved ikke præcist hvornår jeg får trukket en vinder i morgen.. krydser fingre for en god nat i nat, og så må vi se ;-)

Kram

onsdag den 2. marts 2011

Kan du gætte hvem jeg.. vil være? :-)

Var i weekenden en tiltrængt tøsetur i biografen med min ældste datter - UDEN lillesøster på armen! :-) Det var guld! Rigtig dejligt for både hende og mig..

Vi så den her:
I 3D og det hele!
Kan I gætte hvem hun vil være til fastelavn??? Jep..
Og kjolen har hun set i BR og hovedkulds forelsket sig i, så jeg kan godt droppe at tænke på noget hjemmesyet! ;-)
Men det er også helt ok, den mindste er syg, så energien og tiden er alligevel ikke rigtig til det.

Kram og god onsdag B