Viser opslag med etiketten Børnekjoler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnekjoler. Vis alle opslag

fredag den 19. august 2011

Vintagetøj til børn: Hot or not?

Hej igen...


Netop hjemvendt fra familiebesøg i England. Desværre ikke en så festlig anledning, da min far er blevet alvorligt syg :-( Derfor også de få indlæg den seneste tid - har ikke haft det store kreative overskud..


Det var ikke just en shoppetur, men på en lille tur til vaskeriet med min moster og stedmor, var jeg heldig at finde disse fine gamle mønstre to minutter i lukketid i en af de lokale genbrugsbutikker!




Er vild med de mange fine og sjove detaljer - ved ikke om jeg vil kunne lave dem, men ville elske det!

Hvad tænker I om vintagetøj til børn? 
Nogle der køber det second hand? I så fald hvorfra? 
Nogle der syr det selv?

Knus B



tirsdag den 7. juni 2011

Skal.. skal ikke..

åh altså.. der sker så mange ting i mit liv i øjeblikket - vil ikke kede jer med detaljerne, men bloggeri bliver der ikke meget af, og jo mindre jeg får blogget, jo mindre lyst får jeg :-( Øv, har ellers været så glad for det, men.. tja.. overvejer at holde en pause, så jeg evt. kan vende tilbage med fornyet energi og dejlige kreative indslag, som det er det, det skal handle om her, synes jeg.

Nå, mens jeg grubler lidt over det, pakker til sommerhustur i morgen og forhåbentlig kan nå et bad inden en eller anden vågner, så får i et hurtigt snapshot af seneste skud på stammen af sommerkjoler til Sophia.
Måske der skal et par gummestøvler og en langærmet indenunder (Vejrudsigten for Falster siger nemlig regn) 
Men men.. vi pakker den optimistisk med i tasken - på skal den!

Kjolen er lavet af et stort stykke fra et gammelt pudevår, ærmerne lidt lyserødt bomulds poplin med små røde prikker - noget jeg for længe siden købte i Hong Kong, og som jeg har brugt til RIGTIG mange ting! :-) 

KNUS.. og undskyld den lidt kedelige udmelding

lørdag den 9. april 2011

En forårskjole på en forårsdag..

På vej i seng...
Men smider lige hurtigt et billede af en lille forårskjole jeg fik syet af TING JEG HAVDE I FORVEJEN i går meget sent aftes! ;-) Sådan nogle kjoler kunne jeg faktisk godt lave en bunke af, hvis bare tiden var til det - stof er der nemlig nok af! Og åh hvor har jeg lyst! Sophias klædeskab er fyldt med mørke tunge ting, strik og ting der er blevet for små - så hun trænger voldsomt til farver og forår! 
(Eller også gør jeg)! :-))

Nå, I får lov at se den på - det gik hun allernådigst med til - men så skulle det ene billede også være med sut i munden (!) Hun er ellers holdt op med det...


Og... så fik vi også ét uden ;-)

PS: Hun havde desværre taget den omvendt på, så hvis den sidder lidt højt oppe i halsen, er det altså fordi det er ryggen.. altså...Tja...sådan er det! ;-)

God nat og god weekend 

søndag den 3. april 2011

Årets første forårskjole..

lavet udelukkende af materialer fra gemmerne! 

Belysningen i mit køkken er desværre ikke den bedste her om aftenen..



Stoffet er en eller anden form for blandning - ikke 100% bomuld, men dejlig let og luftig - og med det sødeste print synes jeg. Havde en del af det liggede - har købt det hos Bloomers :-)
Vidste ikke helt med kanterne, men det endte med at blive det her lavendelfarvede blondeelastik, som jeg ellers ikke har anet hvad jeg skulle bruge til! Både forneden og i ærmerne.
Hurra for det - Det var i hvertfald en kombi, den lille frue kunne bruge ;-)
Mønsteret er fra Stof2000 - let og hurtig. Så er jeg igang..

Næste projekt er at få lavet noget klar til loppemarked i Maj!

Kram, gaaab og god nat B

søndag den 19. december 2010

Glimt af en julekjole..



(En lille nissepige taget på fesrk gerning, i færd med nr. gud ved hvilken æbleskive til børnehavens julefest ;-)

Kjolen er dejlig nem og ser skøn ud - lavet af rødt broderiangl. stof, inspireret af min gode veninde som havde lavet én lignende for nogle år tilbage. 
Siden har jeg haft stoffet liggende, og nu .. endelig blev det til den her julekjole!

mandag den 11. oktober 2010

En efterårs nederdel

Det har været svært at få taget et billede af en her (dels fordi jeg pt er uden kamera! Alt bliver taget på Iphone - når den ikke er på farten og ligger i lommen på min kæreste), dels fordi den har været af og på og vasket mange gange allerede siden den blev lavet for ca. 10 dage siden...



Sophia stiller gerne op til foto, men så er det her ansigtet man får! ;-)

Ynglingsnederdelen for tiden! 
Måske fordi den er rundskåret og svinger rigtig godt, måske fordi den er prydet med lidt guld-zig-zag bånd..? Hvem ved, men mor er i hvertfald glad :-)
Den er lavet af et retrobetræk med små lilla/brune buketter på en lyselilla baggrund, brun Södahl, lilla kantebånd forneden og i taljen noget cremefarvet rib :-)
Sådan!

God mandag aften 

fredag den 10. september 2010

Lilla strikket kjole med hjertekant str. 4 år



(Billede herover lånt fra Kvickly´s hjemmeside )






Kjolen har jeg fået strikket til Sophia (Altså ikke mig, men lisbeth min dejlige "strikkedame") - Farven er en skøn klar lilla, garnet er 100% bomuld. (Beklager igen dårlig billedkvalitet)
Den har ligget lidt og ventet på de sidste detaljer, og igår fik jeg så endelig syet 3 små betrukne Liberty knapper i rygstykket, samt trukket et mørkelilla velourbånd igennem empirelinien.
Modellen er så fin så fin med "blonder" i et slags hjertemønster i bunden.
Opskriften er gratis og kan findes HER :-)

Sophia har en magen til i lysegul, som hun har rendt i hele foråret - Den her bliver perfekt til efteråret, som vist for alvor banker på døren! ;-)

torsdag den 10. juni 2010

Loppemarked i morgen..

Der har været stille her på bloggen, men IKKE i virkeligheden... :-) 

Det er blevet til færdigt babytæppe, bukser, buksedragt og kjole til Sophia, samt et stort malet træ på væggen i hendes værelse. 
Her kjolen, med smock og bindebånd foroven, godt med vidde og flæsekant forneden, i det dejligste patchworkstof fundet til 20 kr. på loppemarked i weekenden.


Udover det en masse ferie og tøsehygge i det "fantastiske" sommervejr. Den har bl.a. stået på masser af pandekager (det hører nemlig med i det her vejr), maling med vandfarver, udklædning, neglelak og hulebyggeri :-)







Og så kan jeg lige vise en tidl. syet solhat lavet til min venindes skønne søn Willie, og håbe at der bliver brug for den i morgen, for da vil jeg holde noget loppemarked i min gård! Orker ikke starte en produktion af alt muligt hjemmelavet, så det bliver lidt rester fra kælderen, og så må vi om der kommer noget ud af det :-)

Knus og god weekend fra Barbara

tirsdag den 23. marts 2010

Maybe Baby... Old stuff :-)

Har jo lavet så mange ting før jeg startede bloggen op, og heldigvis har jeg ofte fået taget billeder af det, så her kommer der lidt mere fra sidste "sæson"...

Lille lilla quiltet børnevest med svampe-applikation bag på..

Bindebånd og små lommer foran..


Lille Cup-cake fødselsdagskjole :-)


    m. lommer til småsten og andet godt..




















Same same - but different.. :-)

torsdag den 4. marts 2010

Indtil næste projekt..

Indrømmet: Har brugt lidt for lang til foran skærmen den sidste tid, i stedet for foran symaskinen..
Men da jeg jo er ny herinde, er der jo mange tidligere "kreationer" der ikke har set dagens (Blog)lys endnu ;-)
Her en lille frotté-spencer str. ca. 3 år med lilla køkkentern i inder-foret.

tirsdag den 2. marts 2010

Øv, det driller..

Øv, mit fine patchworktæppe driller mig! Pladevatten slår folder og jeg orker ikke pille det hele op igen - lige nu i hvertfald. Så utålmodig, som jeg desværre er, har jeg kastet det over i et hjørne, og imens jeg tager mig sammen til at rette det, kaster jeg mig i stedet over noget som altid er en succes: Små slå-om kjoler til Sophia! Desværre vil hun ikke have den ene på (den mørkeblå med små rosa blomster)!? Hm..

Synes jeg plejer at være meget god til it-halløj, men det dér med at linke til andres Give-aways, laver også problemer. Kan simplethen ikke få det til at virke - Øv..
Giver dog ikke op, hverken med at prøve at gøre min blog tip top, eller mit patchwork tæppe! :-)