Viser opslag med etiketten Barsel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Barsel. Vis alle opslag

torsdag den 30. juni 2011

Fri som fuglen..

Det er slut nu.. min barsel er nemlig slut - om et par timer når jeg går i seng, for at være klar i morgen MEGET tidlig. Skal op før mine børn er vågnet og afsted på arbejde! Har ikke været der i næsten halvandet år, så det er mildt sagt rimelig angstprovokerende, og tror ikke jeg kan huske noget som helst! :-(

Nå, men derfor skal I ikke snydes for at se den tidligere omtalte fugleuro, som to små tvilligedrenge nu har hængende over deres puslebord. Har lavet én til Ella, den her en lidt mere "drenget" udgave - fuld af gode kontraster at fokusere på, perler, en klokke og lidt Liberty-stofrester hist og pist:


Og nu vi er ved fugle, se hvad jeg fandt i den lokale Genbrug:

Et stykke papir malet med denne fine fugl.
Farverne er IRL mere skrigende, og den lyserøde helt pink. Ville være fin med en sort ramme, tænker jeg.. 

mandag den 4. april 2011

Oprydning, loppemarked, workshop og.... AMSTERDAM!

Starter lige med det kedeligste: Jeg rydder op, eller rettere vi! Min kæreste har fået nok (igen), og igår hevet en masse ting ned fra hylder og skabe, lagt det i en kæmpe bunke i køkkenet, så man hverken kan komme frem eller tilbage eller næsten spise, og bedt mig om at rydde op i det - allerhelst få smidt ud! Hm... som om jeg ikke havde nok at se til lige! 
her er bare noget af det!

Nå, men ovenstående, samt en tøsetur til Amsterdam midt i Maj, er derfor en kæmpe stor og god anledning til at melde mig til loppemarked på Onkel Dannys plads søndag d. 1 maj, for kan godt se at der er en masse der må UD! 
(Så håber jeg bare at jeg kan få lokket nogen med, og at der er nogen der vil passe unger imens - for min kæreste er vist i Jylland)! 
Tilbage til Amsterdam - Juhuuuu hvor jeg glæder mig!!! Har ikke været der i mange år, skal en weekend afsted med veninder - og uden børn! Grænseoverskridende, vildt og (håber jeg i hvertfald) rigtig dejligt!


Så tager med kyshånd imod gode råd og tips, hvis nogen kender byen. Hvor går man hen, hvis man vil opleve det autentiske hippe hyggelige Amsterdam? Hyggelige caféer, Vintage og Secondhand-butikker, og hvor er det fedt at bo? Overvejer en husbåd i området Jordaan..?

Det er dejligt at ha noget at glæde sig til! Glæder mig også til i morgen, for der skal jeg ENDELIG også ned og være med på én af Line´s sy-workshops!
Billede lånt fra Marapytta.blogspot.com


 Har villet det i lang tid, og nu har jeg endelig fået til til at lykkes :-) Så håber jeg bare at Ella vil sove og lade mig lave lidt (!) Må vist også hellere få renset min gamle grimme symaskine lidt (bliver helt pinligt at ha den med, men hva.. den dur) :-) 
Glæder mig til at dele alle mine oplevelser med jer..

God mandag derude fra én som har været ude og nyde solen med en latte i hånden, blogget og det hele... men som endnu ikke har fået sig et bad (!) Livet på barsel er noget sjovt noget nogle gange ;-)

Kram B

tirsdag den 9. november 2010

I dag skal det handle om

hende her!
Det gør det nu hver dag, men i dag skal vi i mødregruppe, og det er altid hyggeligt, så det glæder vi os til ;-)
I dag er vi flyttet ud af hjemlige omgivelser og har aftalt at mødes på Tante T hvor vi skal fylde nogle bløde sofaer ud med babyer og udstyr, drikke en masse te og kaffe og sidst men ikke mindst - spise kage!

(Billede lånt fra Tante T´s hjemmeside)

Med mig vil jeg (blandt tusind andre ting i min pusletaske) tage det her nye stykke dejlige legetøj
med til Ella. 
Den lille franske giraf Sophie i naturgummi - hun ELSKER den :-)

Ha en rigtig dejlig dag..