Viser opslag med etiketten Sophia. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sophia. Vis alle opslag

lørdag den 22. oktober 2011

Mit første syrum-og min gulvmalings debut!


Jubiii, det er så skønt! 
Så skønt at få lov at boltre mig i farver og tapet - helt uden at spørge om nogens mening! Det er nemlig MIT sted, og min lille butik, og med det følger også mit HELT eget syværksted! Og når det, jeg kommer fra, er et hjørne af vores spisebord i vores meget proppede køkken hjemme, er det jo den rene luksus, pludselig at få et HELT rum til kreative udskejelser. Egentlig havde jeg ikke tænkt at gøre det store, men mens jeg venter på at nogle andre ting falder på plads, så fik det ene hjørne noget lækkert tapet på, og siden er gulvet blevet vasket ned i grundrens, siden med rent vand, tørret, slebet, rengjort igen.. malet to gange, OG fået lov at hærde i 48 timer! 
Nu står det lyseblåt og lækkert, og ser SÅ smukt ud op af den Cerise/lavendel/rosa væg og de hvide karme. 
Uden tvivl et sted, der vil fostre mange kreative idéer fremover :-)

Farvekode: NCS S 0515-B50G
Gulvmaling plus - Basefarver A

Og så kom de længe ventede varer - alt det skønne vintage børnetøj!
Skønnere, sjovere og mere fantastisk end jeg havde ventet, eller turde håbe på.

Pallen der kom var høj som en silo, og tung som bare...
Min stakkels lille hobbykniv døde efter blot to forsøg på at skære gennem det tykke pap!  
Men det var selvfølgelig besværet værd ;-)

Min store smukke, valgte straks en ynglingskjole ud, som nu er hendes og fik i dag lov at tage den på til fødselsdag - det bragte lykke..

God aften B

PS: Til de af jer der har været eller vil forbi, så er der lige nu plastik for vinduet, og foran en smule retro børneting/tøj som en lille "teaser" indtil byggerodet er overstået, og sløret for alvor kan løftes. Vintage Kids står med tapet-bogstaver.. dette vil blive erstattet af mit endelige logo, som der i øjeblikket arbejdes med højtryk på! :-) Så stadig kun en midlertidig udstilling..

onsdag den 12. oktober 2011

Der var engang, for 5 år siden..

Der skete det største og smukkeste. 
Der blev jeg mor for aller første gang!

I fredags blev min dejlige guldklump så 5 år! 
Kan pludselig nå op, hvor hun aldrig er nået før, kan flette hår og binde sløjfer. Siger en masse meget kloge ting, går til kor og ballet, har "endelig" smidt sin nattesut, og er desuden den mest kærlige og omsorgsfulde storesøster man kan tænke sig...

Lagkage fra Lagkage Huset - 
Med 4 fødselsdage synes jeg at jeg havde lov at være doven en enkelt dag, og købe mig fra det.. fik heldigvis ingen klager. Den var himmelsk! ;-)



Min smuksak der picnicér på stuegulvet med alle sine børnehave-venner...


Ja - Hun er blevet fejret x 4! 
Og fik en masse dejlige gaver (mange fra den berømte ønskeliste), heriblandt: prutteslim, og ponynederdel ;-) Men heldigvis også andre lækre sager, som faldt i mors smag. 
Den sødeste lille æske med hendes HELT eget sy-grej

En SKØN gave fra min veninde, som jeg gætter på har lavet den nede hos Line ;-) Ihh, hvor jeg dog savner det! 

Det dårlige aftenlys yder den ikke retfærdighed. Vesten er i den skønneste limegrønne farve, med lilla og koral kontraster. Bliver af Sophia refereret til som "Den flotteste vest, jeg nogensinde har fået" 

Ja, undskyld at det vender forkert - Fantastisk og prisvindende spil fra DJECO. Kan varmt anbefale det - et spil man også som voksen kan synes er sjovt! :-)
Tip: Hos Lirumlarumleg fører de blandt 100-vis af andre lækre ting, også meget fra DJECO.

Symaskinen får hun i julegave. Cyklen når det bliver sæson igen. Men cykeltilbehør, så vi kan pimpe den nuværende, og så fik hun jo sit eget lille fine sysæt. (Billede øverst)
Jeg fik desuden indviet paletten med ansigtsmaling fra Panduro da hendes små veninder var på besøg, og det var et hit! Så i søndags afsluttede vi sidste fest med at sige farvel til en masse små sommerfugle, prinsesser og blomsterpiger!

Skulle have taget et close-up og Sophia´s kasket af - men men.. Fine (og trætte) var de! :-)


Knus og god nat

B




søndag den 18. september 2011

Det gik godt..! :-)

Det var en STOR succes at være til ballet idag! Hun glæder sig allerede til næste gang ;-)
Hun var i hele sit udstyr (og vist nok den mest pyntede af alle børnene), men hun havde selv valgt det! "Man kan aldrig få for meget af noget godt"-princippet.. det har hun vist ikke fra fremmede ;-)
Tylskørt i regnsbuens farver, med pailliet elastikkant, og stor silkeblomst i siden. 
En fin gave fra min søde veninde Julie med bloggen Lillesød.


Knus og god aften derude

lørdag den 17. september 2011

BALLET


Min lille-store pige, der fylder 5 år (OMG) i næste måned, starter i morgen formiddag til ballet!
Synes ikke det er længe siden, jeg måtte droppe en "Se-vild-med-dans-og-hygge-fredag" med en god veninde, fordi jeg i stedet var på vej i en taxa til Rigshospitalet med veer og MEGET røde kinder, ind for at  bringe den lille smuksak til verden! 

Og nu skal hun til sin føste ballet-time...

Synes det er lidt vildt..
Hun har snakket om det et stykke tid, så nu er der altså betalt for sæsonen (av av), købt et par "ballet"- dragte i H&M, og så må vi om det er noget - eller om det efter få minutter ser sådan her ud.. ;-)


Jeg er spændt! Desværre er det farmand der skal følge hende, da jeg skal på arbejde :-( 
Hvilket minder mig om at jeg hellere må hoppe i seng nu!

God lørdag aften og Nat nat her fra

OBS: Billederne er lånt ;-)

mandag den 11. juli 2011

WEEKEND

Weekenden har fået en helt ny betydning - nu hvor hverdagen igen er blevet fyldt med arbejde..
Har NYDT den så meget!















lørdag den 26. juni 2010

God morgen

God morgen .. Har lidt grus i øjnene, men skidt med det, kan heldigvis vågne langsomt her i sofaen til "LilleNørd" på DR1 , mens Sophia tegner og spiser.
Kl. 10 kommer min mor med morgenbrød fra LagkageHuset, og sådan som solen skinner ind allerede, tror jeg vi allesammen må ud og det gode vejr i én af parkerne bagefter ;-) 
Ah... tror det bliver en dejlig søndag. Ren afslapning, familie og INGEN projekter på bordet! :-)



Vil lige vise jer et par billeder fra igår, hvor jeg og Sophia var uden en far, og derfor trodsede både skyet vejr og plukkeveer og tog i Kgs. Have og mødtes med mine gode veninder, deres børn, nye og gamle giraffer :-)

Sophia & Buster - som uanset hvor længe der går imellem de ses, bare ALTID er pot og pande! 
Buster er min rigtig gode og ældste venindes søn ;-)

God søndag
Kærlig Hilsen B

tirsdag den 18. maj 2010

Tapet med posten

Så kom der tapet med posten fra Malene!
Behøver jeg sige at det blev modtaget med begejstring?
Et billede (eller to) siger vist mere end ord ;-)


Tak skal du have Malene :-)
God dag til alle fra Barbara

søndag den 2. maj 2010

Fantastisk loppedag i solskinsvejr på Onkel Danny´s Plads..

Sikke en skøn dag! Er rigtig glad for min impulsive beslutning om en stadeplads på Onkel Danny´s plads i dag. Skønt vejr, fint tyndet rigtig godt ud i mit skrammel og pungen er tung af en god indtjening!
Juhuu....


Min højgravide kompagnon - og vores stand inden det rigtig gik løs..

Fik ikke taget så mange flere billeder, for så fik vi travlt! Og det er jo en god ting...
Her Sophia i gang med at "læse" i én af bøgerne til salg :-)

Der var vist meget godt at købe i de andre stande, prøvede at styre mig, men lidt røg da med hjem.. glæder mig til vise jer det - en anden dag. Nu er jeg nemlig træt og min kæreste har lige tilbudt mig lidt massage, og så er det bare om at slå til! :-)

Knus og zzZZ fra en træt og glad Barbara

lørdag den 1. maj 2010

Der gået kuk i det...

Manden sover, Sophia og jeg er oppe og hygger (i nattøj) med hver vores krea-projekter.. 
Jeg klipper, roder, stryger og syr, Sophia er ved at lave mig en smuk perle halskæde ;-)








Har nemlig taget en impulsiv beslutning om at deltage i loppemarked  på Onkel Danny´s Plads i morgen tidlig kl. 9!!! 
Havde en drøm om at medbringe alt muligt lækkert hjemme-kreeret, men må sande at ting altid tager lidt længere end jeg regner med.. Så det bliver primært skrammel fra kælderen, men har jeg da af håndklæder, stofrester og kantebånd fået lavet lidt retro hagesmække med ugler  - kunne være skønt hvis de kunne blive solgt i morgen, nu må vi se ;-)
Jer der bor i nærheden - kig forbi! Jeg vil nok være let genkendelig med hagesmækkene nedenfor og en masse skrammel - og så er vi jo to højgravide bag disken;-)


De er selvfølgelig MEGET flottere og dejlig klare i farverne i virkeligheden..

Håber vi ses!!!
Kram og god 1 maj ;-)

onsdag den 31. marts 2010

3-2-1 påskeferie..



Så har min lille Mulli haft sidste dag i børnehaven, og fra i morgen er der dømt påskehygge med mor og far! Ahhhh....
Der er blevet lavet påskepynt både hjemme og og i børnehaven, der nu pynter i vores køkken :-)
Køleskabet er fyldt med lækkerier og kalenderen blank og åben for hygge og nærvær. 
Vi skal gå ture og have luftet både Sophia´s nye gule forårsstøvletter, og cykel uden støttehjul. Måske en tur i Dyrehaven med madpakke. Hvis det regner, bage boller og spille spil indenfor.
Glæder mig! 




PS: Min GiveAway slutter jo i morgen - skal vi sige kl. 12.00? Så lader jeg Sophia trække lod.. 
Vi har fremvisning af lejlighed kl. 16.00 så annoncerer nok først vinderen derefter :-)
På forhånd tak til alle jer der ville være med! 
Ha´en dejlig påske derude!

Kærlig Hilsen B