Viser opslag med etiketten Puder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Puder. Vis alle opslag

søndag den 17. april 2011

Lillesød i Go´Morgen Danmark d.14/4! Fristelser, mangel på tid og dejlig pakke fra Barcelona!


Ja, min søde, dejlige og ikke mindst meget DYGTIGE veninde Julie´s baby/junior-sengetøj var i fjernsynet forleden! ;-) Nogen der så det?
Det var i forbindelse med den kongelige tvillingedåb, hvor der selvfølgelig blev talt navne! 
Her blev "Lillesød" babysengetøj præsenteret som værende en rigtig god og personlig dåbsgave, da der på sødeste vis, jo er applikeret navne på ;-) 
Hvis man som mig desværre ikke var tidligt nok oppe - så kan det ses her eller man kan se en masse af de andre fine sæt her på Julie´s egen blog Lillesød.

Den seneste tid har budt på lidt af hvert. Og jeg er ked af jeg ikke har haft meget tid til at blogge - har manglet strøm (Kæreste havde glemt oplader på arbejdet), manglet computer (kæreste computer med på arbejdet), derefter græsenke (kæreste i Jylland) med utallige legeaftaler og praktiske gøremål..

Så når den lille kostbare tid indtræffer sent om aftenen (engang imellem) er det også svært at vælge - hvad skal den bruges til? 
Har nogle gode bestillinger liggende (som jeg glæder mig til at lave), gaver jeg mangler at få færdig og som skal gives liiiige om lidt, til børn der bliver født eller har fødselsdag. Søde veninder der fortjener en lille ting. Syworkshop hver tirsdag, hvor der også skal laves lidt "hjemmearbejde", så jeg kan få mest muligt ud af det, når jeg endelig er der. Samt et stort ønske om at få lavet en masse ting til et evt. loppemarked d.1 Maj - tik tak.. tiden går, og jeg synes ikke jeg kan nå det hele. Hjæææælp...  Har faktisk slet ikke tid til at sidde her! ;-) Alligevel er det nu det jeg har lyst til lige nu - Ha ha ha..

Oveni alt ovenstående kæmper jeg jo en stille kamp mod alle de fristelser jeg møder dagligt på min vej, nu hvor jeg har taget udfordringen op - ikke at købe noget stof eller lign.!
Forleden gik jeg en laaaang tur, forbi alle de gode butikker, og ind i de fleste af dem. Endte i Garniture, og jeg KLAREDE DET! Har endda vidner! ;-))

Garniture - fyldt med fristelser!
Købte ikke engang en knap!

Heldigvis har jeg modtaget den DEJLIGSTE pakke fra Barcelona!
Tusind tak Sofie for den fine GiveAway gave :-)


Passer perfekt i min sofa :-)

Sidst men ikke mindst... (Hvis I kan klare mere)!?

Glimt af patchwork baby/barnevogns tæppe på vej igennem maskinen - til salg på loppemarked d. 1 Maj, hvis alt går vel :-)

Alt for nu
KRAM
& 
GOD AFTEN
B







onsdag den 23. februar 2011

Blogfødselsdag & GiveAway

Hip hip hurraaaaaaa

Min lille blog har sørme rundet sin første fødselsdag! 1 år og 157 indlæg siden jeg kastede mig ud i det her bloggeri - og jeg har ikke fortrudt :-)
Fra at sidde og ikke vide om nogen som helst kiggede/læste med, til nu at have over 200 læsere, det er helt overvældende og ret så rørende. 
Hermed også et stort velkommen til de sidste 30-40 af jer der lige så stille er listet ind og sluttet jer til. Prøver så vidt muligt at kigge ind til jer allesammen og nyder hver en kommentar I har tid at ligge - Tusind mange tak! :-)


Har lavet en ny lille bitte ting, og den blev så ganske fin at jeg synes jeg vil dele den med jer. 
Derfor skyder jeg en lille fødselsdags GiveAway i gang, med denne lille nålepude - noget de fleste af os bruger en hel del! Og så må den jo gerne være sød og pynte lidt på sybordet, ikke?



Lavet af små blå/lilla ynglingsstykker og med kærlighed




Reglerne er (som sædvanlig):


1 lod for at skrive en kommentar
2 lodder for at skrive en kommentar & være fast læser
3 lodder for at skrive en kommentar & være fast læser & linke på din blog 


Brug gerne billedet herover og husk at skrive hvor mange lodder du deltager med..


Alle kan være med, uanset hvor i verden de bor, med og uden blog! ;-) 
Har du ingen blog, så husk bare venligst at skrive din mail adresse, så jeg kan kontakte dig hvis du vinder :-)


Trækker lod d. 7 marts
KONKURRENCEN ER SLUT...

De kærligste fødselsdags hilsner
B

mandag den 14. februar 2011

Må jeg præsentere mine...

Ufærdige projekter


  1. En lille hylde fundet .. i storskrald faktisk, som jeg vil give en gang pang-maling
  2. En masse fine baby- og børnebøjler, som jeg tænkte skulle males og tapetseres
  3. Et sættekassehus fundet i Søstrene Grene - skal males og tapetseres.. Surprice! :-)
  4. Et lille karlekammer møbel (Bruges pt. som sengebord), hvis træbordplade skal males og beklædes med mosaik
  5. Højstol som trænger til en ny gang maling - i en anden farve
  6. To (ud af de mindst ti) monteringspuder, der ligger rundt omkring i vores hjem, der mangler et fint betræk
  7. Nogle hylder i et hjørne af køkkenet, som skal males hvide og hænges op over vores seng i soveværelset.
  8. Et stykke væg i køkkenet, bag min "sy-plads" som pt. står med en stribe tavlelak på, men som trænger til en voldsom make-over
  9. Et gammelt syskrin fundet på loppemarked, planen var at tapetsere det med fint papir
  10. En lille konservesdåse i Sophias legekøkken, som det også var planen skulle have lidt fint papir på.
Det var bare et lille udpluk af de ting der står rundt omkring og kalder på at blive gjort fine og færdige.. Ja, der er vist rigeligt at gå i gang med, hvis jeg skulle komme til at kede mig! (Hvilket jeg nu næsten aldrig gør) ;-)
Nu er de delt med jer - så kan det være at det kan motivere mig til at få smøget ærmerne op, og komme igang..

Kram og god Valentines Dag