Viser opslag med etiketten Buksedragt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Buksedragt. Vis alle opslag

fredag den 25. juni 2010

Hokus pokus...

...filihankat...  Beige væk! På med farver og fugle!

Hvad er nu det?

Det er den her lånte skråstol..
FØR


EFTER

Dejlig nemt projekt, tænkte jeg, men det drillede alligevel helt vildt! Måske fordi jeg lavede det liiige lidt for sent en aften (!) 
Synes faktsik jeg har været lidt uheldig de sidste gange jeg har sat mig ned for at lave noget, jeg ellers ikke synes er så svært - kender I det? Det driller bare lige meget hvad jeg får i fingrene :-(
Men det er jo sjældent det man viser frem.. Overvejer dog pt at lave en "skuffe" her på bloggen, der hedder "kiksere", så man også kan se at der lige så tit går kludder i det, og at alt ikke altid er så perfekt, som det ellers ser ud :-) Kunne måske være meget sjovt?

Nå, det har jeg ikke tid til nu - videre til næste..

Liberty - babydyne med lilla køkkentern på bagsiden & turkise bindebånd.
Stoffet er ved at udgå, så har næsten ikke ku nænne at bruge det, men synes det er helt perfekt sart og lækkert til en lille baby, så selvfølgelig skulle det bruges..


En anden "drille-ting"..
Et par bittesmå pludderbukser til min baby-pige. Havde ikke nogen så lille buksemodel, så har tegnet efter et par små H&M stretchbukser. 
Var jeg ikke super god til, så glæder mig til at se om hun kan passe dem ;-)

Og til min store skattepige
(Bonus-materiale) :-)))

3 stk. sommer nederdele i retrostoffer:



OG...
Et par pludderbukser med smock, i én af mine ynglingsstoffer lige for tiden


Og en buksedragt, der er nyvasket og krøllet på billedet her, men.. så kom den også lige med :-)

Da der er lidt tid til d. 1, havde jeg lidt besluttet at, jeg kun skulle lave af det jeg havde herhjemme i forvejen - IKKE købe mere, men..
HUSFLID  har fået nye dynebetræk, så nye at nogle ikke var pakket helt ud endnu!
Det endte selvfølgelig galt (Håber min bankrådgiver kan tilgive mig, har det med at købe som om jeg ALDRIG skulle få chancen igen de her "sidste" dage) 

Her kommer lidt af herlighederne:





Heldigvis fik jeg lokket en veninde med, som aldrig havde været der før, og som alle andre var ved at GÅ BAG OVER over alt det lækre der møder øjet, når man kommer ind i butikken. 
Det var så svært at vælge, og jeg lod en hel del tilbage, som jeg med garanti vil drømme om i nat ;-)
Vi delte dog de fleste af betrækkene, og på den gode måde kunne man få lidt flere fine slags for pengene, så det var dejligt.

Sidst og faktisk nok også mindst..
En miniature-solhat til den lille - aner heller ikke om den kommer til at passe, men så er den lavet i tilfælde af at hun har hovedet oppe i solen i ny og næ :-)

Puh... det var en masse - håber I kunne holde ud så længe :-)
Nu vil jeg surfe lidt rundt på jeres dejlige blogs, med stor fare for, at finde endnu et projekt eller to jeg kunne få lyst at kaste mig ud i her i min barsels/vente/kuller..

KNUS KNUS & KRAM...

tirsdag den 16. marts 2010

Willies bukser

Sidst, men ikke mindst ( Har haft computeren hele dagen i dag, og det er blevet til et indlæg eller et par stykker.. Sorry ;-)


 Willie som blev 1 år Feb. 2010, havde en fødselsdagsgave til gode, og endelig blev den færdig! Så den skal I lige se.
Modellen er fra Elsebeth Gynther´s bog "Tøj du selv kan sy 0-4 år" (Bukser med lapper) str. 1 år.
Har varieret modellen lidt, med en applikation istedet for lapper. Kantebåndet har jeg selv lavet - min debut i den genre! :-)
Bøvlet, men bestemt beværet værd! Da jeg var færdig, synes min kæreste, at "det kan man da ikke give til en dreng, det er ALT for piget" :-( Hm, indrømmet jeg er glad for lilla, men det er meget lidt der er på, synes jeg)! Håber Willies mor er enig med mig..

Hip hip hurra..

Kærlig Hilsen B
Posted by Picasa

søndag den 14. marts 2010

Mere buksedragt..




God morgen
Et hurtigt lille indlæg her fra morgenstunden..
Faldt lige over endnu en buksedragt syet sidste forår/sommer.
Str. 3 år. Med smock over brystet og bindebånd over skuldre
Det dejlige solskinsvejr, der skinner ind af mine (møg)beskidte vinduer, kalder vist på flere af dem :-)
Nå, må ha sendt min dejlige lille puttepige i børnehave, og så i gang med min voksipose, der NÆSTEN er færdig!

God (tæt på) forårsdag til jer
Posted by Picasa

mandag den 8. marts 2010

Buksetrold

                                                                

Småblomstret buksedragt str. 2 år, lavet sidste sommer.
ELSKER modellen, og skal derfor så snart mit tæppe er færdigt, kaste mig over det her mønster i str. 4 år, så Sophia kan rende foråret i møde med en masse søde buksedragte :-)

Kom bare an forår! :-)

Kærlig Hilsen B
Posted by Picasa