Viser opslag med etiketten Forår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forår. Vis alle opslag

onsdag den 19. maj 2010

Gode råd og idéer velkomne! :-)

Hejsa

Sikke en dejlig dag! Juhuuu.. Jeg måtte fluks ud i vejret, og når jeg samtidig gerne skulle have lidt ting streget fra min "to do"liste, så blev det til pudsning af barnevogn nede i gården.


Vores Silvercross Balmoral barnevogn blev desværre stjålet for et par måneder siden (mange x øv), så i stedet har jeg fået lov at låne den her fine gamle Odder stålkasse af en god veninde.
Den trænger dog til et par meget kærlige (og praktiske) hænder!
Den er meget rusten, mangler en fjeder i den ene side, et trådnet nedenunder, inderlæderet er i stykker, der er lidt løse dele her og der, og den knirker godt og grundigt..

Så med klipklappere på (Ahh...) en latte i den ene hånd og Gleerustol pudsecreme i den anden, har jeg været i krig den sidste time/halvanden. Pyha.. Det var hårdt, og jeg synes ikke rigtig at jeg kan se de STORE resultater :-(


Så nogen der har nogle super gode råd til fjernelse af rust på sådan en sag her? Evt. kender et sted der leverer reservedele (mangler en fjeder + en trådkurv nedenunder), eller andre gode gør-det-selv fif? Så modtages de i hvertfald med kys hånd ;-) 
Hov, der gik lige en sky for solen, men så fik jeg lige tid til det her indlæg, samt at tage en velfortjent pause i sofaen med benene op .
Nu er det tid til endnu en tur til posthuset med stofpakker der skal sendes afsted til nær og fjern, samt en pakke der skal hentes :-) I aften kan jeg vist roligt begynde at lave lodtrækningssedler til min GiveAway som slutter i morgen - for HOLD DA OP hvor har der været mange der vil være med!!! Skønt..

Fortsat god dag
Kærlig Hilsen B




onsdag den 31. marts 2010

3-2-1 påskeferie..



Så har min lille Mulli haft sidste dag i børnehaven, og fra i morgen er der dømt påskehygge med mor og far! Ahhhh....
Der er blevet lavet påskepynt både hjemme og og i børnehaven, der nu pynter i vores køkken :-)
Køleskabet er fyldt med lækkerier og kalenderen blank og åben for hygge og nærvær. 
Vi skal gå ture og have luftet både Sophia´s nye gule forårsstøvletter, og cykel uden støttehjul. Måske en tur i Dyrehaven med madpakke. Hvis det regner, bage boller og spille spil indenfor.
Glæder mig! 




PS: Min GiveAway slutter jo i morgen - skal vi sige kl. 12.00? Så lader jeg Sophia trække lod.. 
Vi har fremvisning af lejlighed kl. 16.00 så annoncerer nok først vinderen derefter :-)
På forhånd tak til alle jer der ville være med! 
Ha´en dejlig påske derude!

Kærlig Hilsen B

fredag den 26. marts 2010

Forårsloppemarked!!!

Hej alle,
Solen stråler ind af mine nypudsede vinduer  - Hurra... troede ellers det ville gi regn idag? Hm, helt i orden med mig! :-)
Håber min snue snart er på vej retur, da jeg planlægger at skulle på et forhåbentlig rigtig godt loppemarked i morgen formiddag! (Se evt. mit eventopslag her på siden for flere detaljer, hvis du bor i København)
Jeg ELSKER bare loppemarkeder, og kan sagtens fordybe mig i stakke og bunker i timevis, i jagten på "guldet" :-)
Har også selv holdt en del loppemarkeder, og pønser på om ikke jeg skulle gøre det igen her i forsommeren, så jeg kan få ryddet lidt ud i både stofskab og kælder - begge steder er fyldt til bristepunktet!

Billeder fra det loppemarked jeg holdt sidste gang 
Fantastisk dag i godt selskab! :-)

En god idé er at gøre sig klart hvad man leder efter INDEN man tager afsted synes jeg, ellers kan det godt blive lidt uoverskueligt, og man godt ende med en del skrammel!

I morgen vil jeg holde udkig efter:

  • Et lille nøgleskab
  • Stof (Er altid på min liste)
  • En Ole lukøje lampe
  • Fine krus, kander og dåser
  • Fine gamle rammer (store)
Ender sikkert med lidt andet også, eller intet af ovenstående, nu må vi se! Det er det der er så spændende Fortsættelse følger...

God weekend :-)

Kærlig Hilsen B

torsdag den 25. marts 2010

Dejlig forårsdag & lejlighed sat til salg!

Uh ha... det er lidt grænseoverskridende at trykke på den sidste "udfør" knap på Den Blå Avis´s hjemmeside - men nu er det gjort! Lejligheden er sat til salg! 
Vi er egentlig ikke desperate, og kunne godt bo her et par år endnu, men det kribler lidt i mig mht. mere plads og evt. noget altan/grønnere gård, nu hvor vi venter lille nr. 2.
Nu får vi se hvad der sker - kan jo altid sige nej tak, hvis ikke tilbuddene er gode nok..


Har for at "trøste" mig selv lidt, været inde i byen i det dejlige vejr og finde en nogenlunde pæn "Mama" trenchcoat til foråret og et par store solbriller - og UD røg den store sorte dynjakke, jeg aldrig håber at skulle mase mig ned i igen! Det blev også til lidt snusen rundt i Bl.a. Genbrugsbutikker, Zara, H&M og Lisbeth Dahl.
Steder jeg slet ikke skulle have været (og da slet ikke når jeg ikke er én af de heldige der har fået penge tilbage i SKAT)!
Nå, men hjem kom jeg med et par poser, og til den dejlige luksus at vinduespudseren stod klar med spand og vand. Det er jo desværre heller ikke gratis, meeen... det var alle pengene værd! Tror det bliver en årlig tradition inden påske, og nu kan jeg se ud ;-)
God aften og snøft fra en stadig forkølet, men en smule mere forårsopdateret, 
Barbara :-)


tirsdag den 16. marts 2010

Forårs cykletur...



Som endte med et par småting i cykelkurven - tsk tsk...
Og så en pakke med fint stof fra Bloomers! Jeg var heldig at få det på udsalg til en flad 50ér, der var også mange andre fine, men de var snuppet! Tænkte at der sikkert var et par "blogdamer" der havde været hurtigere end mig ;-)

Nå, hov! Nu er den dag allerede næsten gået, og jeg skal til at hente min dejlige prinsesse..

Kærlig Hilsen B
Posted by Picasa

Endelig: Voksi-posebetrækket..

Så, her kommer det så.. De sidste dages syslerier er endt med et fint voksiposebetræk til den lille ny!
Har glædet mig sådan til at lave det, og til at se det endelige resultat, at jeg virkelig har måtte holde mig selv i skindet, for ikke at springe over hvor gærdet var lavest, for at få det hurtigere færdigt (Har tendes til at være lidt utålmodig nemlig) :-)
Har aldrig prøvet det før, men det var anstrengelserne værd, og egentlig ikke så svært. Jubii..




Overvejer at skifte de sorte remme ud også, men kan også være jeg beholder dem, da de egentlig er en meget god kontrast til det ellers så feminine. Hm.. Og så mangler jeg en fast bundplade, den manglede da vi har købt Duni-posen brugt. Nogen der ved om man kan købe sådan én løst?
Ellers må jeg vel bare ned til trælasten efter en finérplade af en slags.

Nå, nu må jeg ud i det gode vejr - har en god veninde der skal have en gave til hendes lille dreng, og så har jeg lige fået en ny god idé!

Vi ses..
Kærlig Hilsen B

mandag den 8. marts 2010

Buksetrold

                                                                

Småblomstret buksedragt str. 2 år, lavet sidste sommer.
ELSKER modellen, og skal derfor så snart mit tæppe er færdigt, kaste mig over det her mønster i str. 4 år, så Sophia kan rende foråret i møde med en masse søde buksedragte :-)

Kom bare an forår! :-)

Kærlig Hilsen B
Posted by Picasa

søndag den 28. februar 2010

Forår i luften, i min mave og i STOF2000..

Var til jordmoder i fredags, hvor vi kunne høre en super hjertelyd og alle mål var fine - Juhuu.. ser ud til at min lille derinde trives :-) Er desværre altid en smule nervøs, og synes bare det er et mirakel at få et velskabt og sundt barn. Og denne 2. gang, kan man virkelig være så heldig igen? Det håber jeg, og glæder mig over at det indtil videre ser sådan ud! :-)
På vej hjem "fejrede" jeg det med en tur i STOF2000, hvor de "desværre" har fået nye friske forårsvarer ind af døren - åh åh...
Det her er hvad jeg fik stoppet i posen:

  • Lilla lagenlærred + pladevat til færdiggørelsen af Sophias patchworktæppe. 
  • Lilla bomuldsstof med hvide prikker, som i følge min plan skal udgøre den ene side af et voksipose-betræk, jeg har tænkt at lave til den lille ny. (Glæder mig til at komme igang!)
  • Et tyndt creme silkebånd, der skal i halsen på en lille hvid strikket vest som jeg har fået lavet til Sophia (Billeder på vej)
  • Lavendelfarvet babyfløjl med små lilla prikker - skal blive til en fin forårs buksedragt str. 3-4 år
  • Hvidt tyl - som bl.a. skal udgøre en udklædnings/"brude"/prinsesse kjole til Sophia (igen igen)
  • Lavendelfarvet frakkeuld, en god stor rest sat ned med 50%, der lå i en bunke - Haps! Har en frakkemodel str. 3-4 år liggende, som egentlig skal laves i Polar fleece. Hm.. Håber den kan blive god i frakkeuld i stedet!?
  • Lysegråt velour - en lille smækbuksedragt str. 1 år til lille Willie. Han skal have en fødselsdagsgave, som jeg tror/håber hans mor bliver glad for - håber ikke hun læser med her!
  • Noget hvidt bomuldsjersey m. guldstjerner - aner ikke hvad det skal bruges til, men det er fint ;-) 

Så ved jeg hvad jeg skal gå i krig med i næste uge!