mandag den 27. september 2010

Vest til fødselsdagsfest

Denne lille sag + matchende hårbøjle blev til, en sen aftentime i lørdags, så Sophia kunne have en fin gave med til Josefines 4 års fødselsdag i søndags


Både vest og hårbøjle er lavet fra mønstre fra STOF2000´s Homemade kollektion.

Ud over det, fik Josefine også et sæt stencils fra franske DJECO med heste - er helt VILD med det de laver af spil og tegnesager og har købt et lille lager til kommende små fødselarer. 
Bl.a. fra en lækker ny lille butik fundet på Vesterbrogade der hedder "I min mors lomme" :-)

Har bl.a. købt den her med prinsesser til Sophia:
Så skal der tegnes!
God nat derude...


søndag den 26. september 2010

En lille gave - Et strikkepindeetui!

Dem bliver det til et par stykker af, lige for tiden.. små hurtige gaver der laves sent om aftenen når begge børn sover, og jeg selv er lige ved ;-) 
Men mit kamera er desværre gået i stykker! :-(
Så har måtte låne min kærestes Iphone, og heldigvis tager den fine billeder (sådan én vil jeg også have)! :-)

Forleden blev det til et strikkeetui til Lisbeth, som tak fordi hun er så sød til at strikke alt muligt fint til mine piger. Har længe ønsket at lave ét, men har ikke helt kunne finde en god opskrift. Fandt dog et hos pickles.no  som du kan se lige HER , og min version endte sådan her:





Heldigvis havde hun ikke ét i forvejen, og blev RIGTIG glad for det! 
Det var også ret sjovt og nemt at lave :-)
Snart skal vi til børnefødselsdag, og der er også lidt hjemmelavet med dér, men det må I se i næste indlæg.. man ved aldrig om Josefines mor kigger med ;-)
God søndag

fredag den 17. september 2010

Ynglingsbutik No.1

Min det er..




Og nu ville jeg bare lige fortælle at de (endelig) har fået sig en hjemmeside (hvorfra jeg har tilladt mig at låne billederne). 
Desværre ikke med salg, men så kan man da i det mindste se og læse lidt om de SKØNNE ting og sager de har. 




Kan simpelthen ikke sige nok x, hvor skønt et koncept det er de kører, og har ikke noget sted set en butik lignende! 
For kreative sjæle med hang til nostalgi og farver og retro har de samlet det bedste af alting! 
Kender du ikke butikken eller er du blevet nysgerrig, så kig med HER 


Kram (og savl) herfra ;-)



torsdag den 16. september 2010

Udflugt til Stof&stil...

Stof&Stil
Åh, suk.. der ligger desværre ikke én i nærheden af mig...
Men derud ville jeg! Og det gjorde jeg så i dag men min dejlige og også stof-entuitastiske veninde :-)
Gåtur til S-tog st. med baby, barnevogn og autostol, tog til Stenløse, hvor veninden min samlede mig op i hendes bil med hendes baby, og så afsted mod Roskilde! 
To babyér op i indkøbsvognene og så afsted, kun afbrudt af et par amninger, bleskift, og parisertoasts, gik vi derfra et par timer senere med hver vores kæmpe pose, fyldt med lækkerier.















Og jeg som bare skulle have en smule Polar-fleece (!)
Det hele  er røget i vaskemaskinen, og det kribler i fingrene for at få forvandlet det.


Viola og Ella - inden vognene bag dem blev fyldt op! :-)

 


Det er jo KÆMPE stort!


Dejlig dag, men noget af en tur.. så der går nok lidt, før jeg gør det igen.. og ved nærmere eftertanke og kig på kontoen, er det måske meget godt at der ikke ligger en Stof&Stil på Vesterbro, og at der er lige lovlig langt til Roskilde, når man ikke har en bil ;-)

God aften B

fredag den 10. september 2010

Lilla strikket kjole med hjertekant str. 4 år



(Billede herover lånt fra Kvickly´s hjemmeside )






Kjolen har jeg fået strikket til Sophia (Altså ikke mig, men lisbeth min dejlige "strikkedame") - Farven er en skøn klar lilla, garnet er 100% bomuld. (Beklager igen dårlig billedkvalitet)
Den har ligget lidt og ventet på de sidste detaljer, og igår fik jeg så endelig syet 3 små betrukne Liberty knapper i rygstykket, samt trukket et mørkelilla velourbånd igennem empirelinien.
Modellen er så fin så fin med "blonder" i et slags hjertemønster i bunden.
Opskriften er gratis og kan findes HER :-)

Sophia har en magen til i lysegul, som hun har rendt i hele foråret - Den her bliver perfekt til efteråret, som vist for alvor banker på døren! ;-)

onsdag den 8. september 2010

Jeg er i gang....

Når man har været lidt "væk" fra bloggen og kreasyslerne, kan det nogengange være lidt svært at få taget hul på det igen. Selvom det er dejligt at sidde og følge med i alle jer andres fine sager der bliver til i flæng, så kan det også nærmest overmande én med hvor håbøst lidt man selv har tid til!
Så først af alt - Tak for alle jeres søde kommentarer, det er lige præcis det, der gør at man får blod på tanden med at komme igang med nye krea projekter og blogning deraf igen :-)
Og selvom det går meget langsomt her, så vil jeg bare hilse og sige at jeg ER i gang!

Glæder mig bare til det bliver mere, ved jo at det kommer igen .. en dag ;-)

Faktisk er det sådan at jeg midt i denne "lav-kreative-periode" overvejer at lave lidt til salg. Så er ved at oprette en lille blogbutik, og I vil høre nærmere når jeg er længere med projektet ;-) Om ikke andet så er det også en kickstarter til mig selv! Ha ha ...

Der skal jo noget i butikken og mit hoved myldrer med idéer, men først og fremmest vil jeg lave lidt klassikere, og er i øjeblikket  igang med at klippe ud til patchwork baby-sengetøj :-)


Desværre kommer de fine farver ikke helt til deres ret, da mit kamera overbelyser lidt, men men, det skal nok blive godt.

Ud over en masse klipperi, så bliver det også til en masse købt glæde, med det mener jeg alt hvad der kan støves op på mine mange gåture med barnevognen :-)
Har været på en del loppemarkeder, hvor jeg for en gangs skyld har kigget lidt efter noget tøj TIL MIG, men et par andre småting er det også blevet til.
Bla. den her dejlige taske:
Fint fint stof vævet i Nord Thailand

Og det her skønne gamle dynebetræk... Elsker den himmelblå farve!

En postholder i emalje fra Housedokter

Og en sød lille emaljebakke med hjerter til Sophia´s legekøkken

Nu kommer der Desperate Housewifes om lidt, og sådan én er jeg selv, så det skal jeg se! :-)
Kan I have det godt allesammen!
Kram B

søndag den 5. september 2010

Strikkemaskine!

Lige et hurtigt indlæg - synes der går ALT for lang tid imellem i øjeblikket.. 
Selv der sker masser af ting og sager i det lille hjem OG udenfor det (under de mange trilleture med barnevognen) synes det bare ikke at finde vej til bloggen.
SÅ.. selvom jeg lige nu nok "burde" fylde lidt i opvaskemaskinen, eller rydde op (!) vælger jeg altså lige at smide et lille indlæg istedet ;-)
Det handler om den her lille "strikkemaskine", som jeg til min store begejstring fandt under en indkøbstur i ALDI!? Ja, det er de sjoveste ting man kan finde her faktisk, udover udemærkede og billige bleer og blomsterbuketter (20 kr. - og de er fine), så kan man til tider købe græsslåmaskiner, træsko, og ja nu den her lille "strikkemaskine" til børn! 


Jeg synes altid at være lidt på udkig efter kreating som jeg og Sophia kan lave sammen, noget som både hun og jeg synes er sjovt. På pakken står der godt nok "Fra 7 år", og hun er kun 3 (snart 4 år!), men for Kr. 39,95, kan man da ikke gå helt galt i byen, og da jeg ikke selv kan strikke, kunne jeg måske selv lære noget tænkte jeg ;-)
Sådan ser det ud når pakken er åbnet

Som jeg lidt havde forudset, var det mig der kom til at sidde med den mest, men Sophia har også været igang.. Og nu vi laver lidt hver dag, hygger os med det, og glæder os til resultatet! 
(Som gerne skulle ende med en sød lille kat)



Og det rimer vist på god nat :-)