Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag

lørdag den 25. juni 2011

E


for Ella..
Som lige er startet i vuggestue, men som jeg desværre allerede har hjemme syg og forkølet med feber - igen.. :-(
Tror hun er en lille febermagnet, der skal ingenting til, og når hun har feber er jeg i det højeste beredskab, fordi hun også meget let får FEBERKRAMPE, og det er bare ikke sjovt.

Nå, men på hendes plads hænger i hvertfald dette fine stofnet klar - min første af slagsen, og rimelig vellykket hvis jeg selv skal sige det. ;-)


Navnet Ella B (B - fordi hun er nr. 2 Ella på hendes stue) har jeg bare strøget på
Indeni er posen foret med samme blomsterede stof som navn og hanke er lavet i.
Hjertestoffet er en kraftig kanvas-agtig bomuld, som jeg købte 2 meter af som dug, i vinters i min ynglingsbutik i Malmø - LAGERHAUS



Et STORT og varmt velkommen til de sidste nye læsere der lige så stille er trillet herind forresten.. DEJLIGT!

Nu vil jeg hoppe ind under dynen til min store pige og min lille varme feber-baby - igen..
Vi har været alene i dag, da farmand skulle på arbejde, og med den ene syg, har det været en lang, og hård men heldigvis også hyggelig dag, som dog resulterede i at mor faldt i søvn da de skulle puttes (!)
Er lige vågnet op til et bombet hjem, men lader altså det meste stå/ligge/flyde, skriver i stedet det her indlæg, putter blommekagen i køleskabet, og børster mine tænder.


Ja...Blommekagen her - fik jeg lavet med Sophia, midt i kaos! Fatter det ikke, for det ligner altså ikke mig. Men det lykkes os faktisk at fremtrylle en sådan lækker sag, ud af en bakke halvsure blommer fra Netto, og hvad vi ellers havde i køleskabet. Opskriften fandt jeg HER

Nat nat og fortsat god weekend og KRAM
B

søndag den 17. oktober 2010

Hovsa! Inkl. bageopskrift på mini grovbrød :-)

Først og fremmest - velkommen til mine kære nye faste læsere! Hvor er det dog dejligt at der fortsat  ligeså stille tikker flere og flere ind, som har lyst at følge med, til trods for at jeg aldrig har lavet så lidt krea, som i denne barselstid  :-)
Tusind tak for det - vil kigge forbi jeres blogge efterhånden som jeg finder tid :-)
Havde faktisk tænkt mig at finde på en lækker Give-away når jeg rundede de 200 læsere, og pludselig er det sket! Går straks i tænkeboks, og vender tilbage :-)



Det var én hovsa oplevelse.. Nu til en anden...

Jeg må indrømme at jeg desværre ikke, som mange andre herinde, er en passioneret bager. Men på helt mærkelig vis overreskede jeg mig selv (og andre) da jeg efter en udsendelse af "Ha det godt" på TV, blev inspireret til at lave nogle små lækre rugbrøds-boller med frugt. 
Kommer nok af at jeg efterhånden er ved at være godt træt af næsten dagligt, at køre forbi bageren og købe hvide te-boller med rosiner til min datter når jeg henter hende småsulten og træt efter en lang dag i børnehaven (!)
Nå, altså gik jeg igang, og resultatet blev ret godt synes jeg selv - og også Sophia (Når hun altså er sulten nok!)
Dejligt ved de små brød er, at man ikke behøver at få dej på fingrene, for det HADER jeg - og er nok grunden til jeg ikke for bagt så meget. 
Brødet er dejlig groft, men ikke for tungt. Jeg fyldte det med kerner og hakkede tørrede øko dadler, penslede med æg og dryssede med sesamfrø. På den måde er det også lidt sødt, og udover at ligge godt og tungt i maven, giver det også lige lidt energi der sidst på dagen ;-)


Man kunne også have valgt at blande noget god müsli i, en anden slags tørret frugt eller nødder, evt. pensle med lidt honning.. 
Næste gang tror jeg, jeg vil prøve at rive noget gulerod i og drysse med græskarkerner - mulighederne er mange :-)

Nå, men hvis nogle har lyst at kaste sig ud i noget lign. vil jeg da lige dele min opskrift, som er delvist improviseret (og det er jeg jo altså lidt stolt af) ;-)

500 g groft rugmel
250 g 5-kornsblanding eller lign.
250 g hvedemel
En lille håndfuld tørrede hakkede dadler
7 dl kærnemælk
50 g gær
3 tsk. salt

  • Rør gæren ud i den tempererede kærnemælk (ca. 30 grader C)
  • Alle ingredienser tilsættes, og dejes æltes med en håndmixer (på højeste trin) eller i en køkkenmaskine (på mellemste trin) i mindst 5 min.
  • Lad dejen hæve tildækket i ca. 30 min. ved stuetemp. 
  • Herefter røres luften ud af dejen, der nu kan ligges i små portioner på en smurt bageplade (ca. 24 portioner). Efterhæver i ca. 30 min. 
  • Bages på nederste rille i en forvarmet ovn i ca. 20-25 min. ved 200 grader C (Varmluft = 175 grader C)

Ja, herhjemme kalder vi dem "Hente-rufler" og størstedelen røg i fryseren i små portionsposer, og er blevet hevet op de følgende uger, hvilket føles helt fantastisk og overskudsagtigt (Når nu man ikke har så meget af den slags i forvejen - hi hi) 
I kan jo kalde dem hvad I selv vil.. Rigtig god fornøjelse!

God nat fra Barbara :-)


torsdag den 10. juni 2010

Loppemarked i morgen..

Der har været stille her på bloggen, men IKKE i virkeligheden... :-) 

Det er blevet til færdigt babytæppe, bukser, buksedragt og kjole til Sophia, samt et stort malet træ på væggen i hendes værelse. 
Her kjolen, med smock og bindebånd foroven, godt med vidde og flæsekant forneden, i det dejligste patchworkstof fundet til 20 kr. på loppemarked i weekenden.


Udover det en masse ferie og tøsehygge i det "fantastiske" sommervejr. Den har bl.a. stået på masser af pandekager (det hører nemlig med i det her vejr), maling med vandfarver, udklædning, neglelak og hulebyggeri :-)







Og så kan jeg lige vise en tidl. syet solhat lavet til min venindes skønne søn Willie, og håbe at der bliver brug for den i morgen, for da vil jeg holde noget loppemarked i min gård! Orker ikke starte en produktion af alt muligt hjemmelavet, så det bliver lidt rester fra kælderen, og så må vi om der kommer noget ud af det :-)

Knus og god weekend fra Barbara

søndag den 28. marts 2010

"Til middag hos"... mig

Gæster på besøg.. 
Godt nok bare noget af Daniels familie, som vi har aftalt at opstarte en lillle madklub med, så vi får set hinanden regelmæssigt, men alligevel..
Kunne sagtens have lavet en stille og rolig (men selvfølgelig) himmelsk lasagne eller lign., men her i min graviditets-trummerum får jeg rigtig meget lyst til at lave mad - lækker mad! I hvert fald når jeg skal have gæster! ;-)
Så selvfølgelig kastede jeg mig ud i 3 retters menu, hvor jeg aldrig havde lavet eller smagt nogen af delene.
Hjælpen hentede jeg hos Nicolai Kirk og bogen "Suveræne succeser". Her er hvad det endte med.. (næsten da, +- et par rabarbar..)

Forret: Ovnbagte tomater med gedeost og honning
Hovedret: Kylligelår med appelsin, mynte og chili, hertil hjemmelavet Tzatsiki, samt en salat af ovnbagte rabarbar, advokado, brøndkarse og glaserede valnødder og hertil jasminris.
Dessert: Rabarbarskum med hvid chokolade


Da halvdelen af retterne indeholdt rabarbar, var det en ret vigtig ingrediens.. som jeg desværre opdagede et par timer inden gæsterne kom, og da jeg HAVDE handlet stort set alt andet ind.. var totalt uden for sæson og umulig at opdrive! Dette til trods for at vi bor et sted hvor der ligger 10 grønthandlere og 3 store supermarkedkæder indenfor en meget lille radius.. Drønede desperat hele byen rundt, men endte med at udskifte rabarbar i salaten med blå vindruer, og rabarbarne i desserten med syrlige hindbær. Det gik vist an, selvom jeg selv var lidt skuffet. 
ELSKER rabarbar. Må nøjes med at glæde mig til de kommer i sæson om en måneds tid eller to..


Kram, hurra for sommertid og god nat herfra ;-)