lørdag den 26. juni 2010

God morgen

God morgen .. Har lidt grus i øjnene, men skidt med det, kan heldigvis vågne langsomt her i sofaen til "LilleNørd" på DR1 , mens Sophia tegner og spiser.
Kl. 10 kommer min mor med morgenbrød fra LagkageHuset, og sådan som solen skinner ind allerede, tror jeg vi allesammen må ud og det gode vejr i én af parkerne bagefter ;-) 
Ah... tror det bliver en dejlig søndag. Ren afslapning, familie og INGEN projekter på bordet! :-)



Vil lige vise jer et par billeder fra igår, hvor jeg og Sophia var uden en far, og derfor trodsede både skyet vejr og plukkeveer og tog i Kgs. Have og mødtes med mine gode veninder, deres børn, nye og gamle giraffer :-)

Sophia & Buster - som uanset hvor længe der går imellem de ses, bare ALTID er pot og pande! 
Buster er min rigtig gode og ældste venindes søn ;-)

God søndag
Kærlig Hilsen B

fredag den 25. juni 2010

Hokus pokus...

...filihankat...  Beige væk! På med farver og fugle!

Hvad er nu det?

Det er den her lånte skråstol..
FØR


EFTER

Dejlig nemt projekt, tænkte jeg, men det drillede alligevel helt vildt! Måske fordi jeg lavede det liiige lidt for sent en aften (!) 
Synes faktsik jeg har været lidt uheldig de sidste gange jeg har sat mig ned for at lave noget, jeg ellers ikke synes er så svært - kender I det? Det driller bare lige meget hvad jeg får i fingrene :-(
Men det er jo sjældent det man viser frem.. Overvejer dog pt at lave en "skuffe" her på bloggen, der hedder "kiksere", så man også kan se at der lige så tit går kludder i det, og at alt ikke altid er så perfekt, som det ellers ser ud :-) Kunne måske være meget sjovt?

Nå, det har jeg ikke tid til nu - videre til næste..

Liberty - babydyne med lilla køkkentern på bagsiden & turkise bindebånd.
Stoffet er ved at udgå, så har næsten ikke ku nænne at bruge det, men synes det er helt perfekt sart og lækkert til en lille baby, så selvfølgelig skulle det bruges..


En anden "drille-ting"..
Et par bittesmå pludderbukser til min baby-pige. Havde ikke nogen så lille buksemodel, så har tegnet efter et par små H&M stretchbukser. 
Var jeg ikke super god til, så glæder mig til at se om hun kan passe dem ;-)

Og til min store skattepige
(Bonus-materiale) :-)))

3 stk. sommer nederdele i retrostoffer:



OG...
Et par pludderbukser med smock, i én af mine ynglingsstoffer lige for tiden


Og en buksedragt, der er nyvasket og krøllet på billedet her, men.. så kom den også lige med :-)

Da der er lidt tid til d. 1, havde jeg lidt besluttet at, jeg kun skulle lave af det jeg havde herhjemme i forvejen - IKKE købe mere, men..
HUSFLID  har fået nye dynebetræk, så nye at nogle ikke var pakket helt ud endnu!
Det endte selvfølgelig galt (Håber min bankrådgiver kan tilgive mig, har det med at købe som om jeg ALDRIG skulle få chancen igen de her "sidste" dage) 

Her kommer lidt af herlighederne:





Heldigvis fik jeg lokket en veninde med, som aldrig havde været der før, og som alle andre var ved at GÅ BAG OVER over alt det lækre der møder øjet, når man kommer ind i butikken. 
Det var så svært at vælge, og jeg lod en hel del tilbage, som jeg med garanti vil drømme om i nat ;-)
Vi delte dog de fleste af betrækkene, og på den gode måde kunne man få lidt flere fine slags for pengene, så det var dejligt.

Sidst og faktisk nok også mindst..
En miniature-solhat til den lille - aner heller ikke om den kommer til at passe, men så er den lavet i tilfælde af at hun har hovedet oppe i solen i ny og næ :-)

Puh... det var en masse - håber I kunne holde ud så længe :-)
Nu vil jeg surfe lidt rundt på jeres dejlige blogs, med stor fare for, at finde endnu et projekt eller to jeg kunne få lyst at kaste mig ud i her i min barsels/vente/kuller..

KNUS KNUS & KRAM...

tirsdag den 22. juni 2010

Kan jeg mon liiiige nå....

..en ting eller to mere? Eller er det mon det sidste bad jeg tager i dag? (Så må jeg hellere "prøve" at barbere ben mv!), Er det sidste gang jeg handler? Spiser aftensmad? Ligger mig til at sove? Er det sidste gang jeg ser eller snakker med den og den, osv... Det er altså en mærkværdig tid den her!
Fødslen kan gå i gang nu, i morgen, om dage eller et par uger! Prøver at tage det roligt, men man bliver altså nok lidt småtosset. Man både glæder sig vildt, og er også lidt ængstelig for hvordan det hele løber af stablen, smerterne og det hele :-)
Nå, men LIGE NU sidder jeg i sofaen, med benene oppe og hører en god gammel cd, og nyder at mand og dejlige smukke pigebarn er afsted, og kl. KUN er 10.30 - Aah....
Tasken til hospitalet er efterhånden pakket, dørkarme, lister og gulve er blevet vasket og fryseren er afrimet - på højst alternativ og voldsom måde med diverse køkkenudstyr og hårtørrer (!) Nu skal den bare fyldes lidt op med reserver af hjemmelavet mad og evt. brød.  Igår fik jeg malet en skammel 2x, boret huller i væggen til Sophia´s spejl, savet en stang der skulle fixe himlen i vuggen, og lidt andre "småting". I aften håber jeg på at lave et lille nemt betræk til en skråstol jeg har lånt, og så håber jeg at de snart ringer fra baby-forretningen at de har en autostol klar vi kan leje!
Faktisk synes jeg endelig at jeg er rimelig godt med, og alt hvad jeg herudover når inden fødslen, er bare bonus! Mangler faktisk ikke noget vigtigt, og det er en rigtig rar følelse :-)

Lidt billeder? Kommer her..



Lille barnevognstæppe, som har været færdigt længe, men har vist aldrig vist det færdigt frem.
Turkis kantebånd og en limegrøn bagside i ensfarvet bomuld. 
Det er ikke så stort og rimelig tyndt - godt til sommer og mest til pynt ;-)


Her er den bæresele, som jeg fik forærende fra familie i USA for 4 år siden, og som vi brugte sidst. Meget sporty og ikke særlig pæn. Tænkte at den kunne jeg da lige ombetrække, men det er altså ikke nemt! Den er fyldt med spænder og remme og rum og tingel tangel. What to do?
Det er endt med at jeg forsøgsvis har prøvet at dække de røde kanter, samt forsiden med JEEP mærket på, med lidt stof. Stadig ikke nemt, og det er ikke blevet særlig kønt, men det hjælper dog lidt! :-)
Vigtigere er det jo heller ikke, men..


Så i stedet for sporty i grå, sort og rød, er den nu  - grå, sort og lilla/blomstret :-)


Et stk. antik vugge med himmel og hjul - og sengerand, som bare er hvid og puttet indenunder betrækket. Var heldig at finde en udemærket én i en mødrehjælpsbutik til ingen penge :-)

Sengeranden var lidt for lang, så den rest der blev klippet af og var tilovers, blev en sen aften til et nyt og tiltrængt sæt dukkesengetøj til Sophia´s ene dukkevogn. Hun leger lille-mor for fuld udblæsning herhjemme, så synes også at hun skulle have lidt til hendes utallige nyfødte bamser/babyer mv, som bliver puslet og ammet og vugget i søvn de her dage.

Pude øverst, jordbær-dyne og stribet madras, som alt kan tages af og vaskes :-)
Hendes eget ønske med noget rødt



Flere har ønsket billeder af mit (ret så sjuskede træ) i dagslys, så here comes..
For detaljer om hvordan det er blevet til, se venligst mit svar i forrige indlæg :-)

Efter omrokering på Sophia´s værelse har hun manglet sit elskede "prinsessespejl", igår fik jeg så endelig  boret nogle solide huller og puttet nogle ordenlige ravpluks & vinkelskruer i væggen (for det er TUNGT), og spejlet har nu fået plads bag ved hendes dør, tæt på hendes lille nye udklædningskjole-arrangement. 
Spejlet fandt jeg i min lokale marskandiser på Istedgade for et års tid siden, og egentlig er det jo toppen til en gammelt sminke/toiletbord, men synes det var en god ide at hænge det op på væggen, i børnehøjde på Sophia´s værelse. Det er lidt sjovt og anderledes, og hun synes det er sjovt at åbne og lukke det som et vindue :-)

Mangler at blive malet inde i rammen, men det gør faktisk ikke så meget, måske en anden gang ;-) 


FØR
Så var der de her børnestole, som er hamstret i Sophia´s børnehave til 25 kr. stk. og som i bunden er stemplet 1977! De holder og har en fantastisk kvalitet over sig. 
Vil gerne have malet og tapetseret dem alle, men for nu er det blevet til to stk. som ser ud som herunder:


EFTER
Har bare brugt en malerprøve, malet den 2 x, limet en tapetrest på og lakeret hele molevitten med en klar gulvlak, så det kan holde til at blive tørret over med en våd klud :-)

Tror nok jeg har glemt noget, men det må komme i et andet indlæg (hvis jeg kan nå det ;-)
Nu har jeg vist spammet jer rigeligt for denne gang.
Ikke flere projekter i dag - nu vil jeg vralte ud og nyde det dejlige vejr, mens det er her!

STORT kram og rigtig god tirsdag til jer allesammen..
Kærlig Hilsen B

torsdag den 17. juni 2010

28 minutter..

Det er hvad der er tilbage af batteri på computeren. Kl. er egentlig for mange til at gå i gang med et nyt indlæg, men nu har jeg en deadline - 28 min. er hvad jeg max må bruge, og så er det på hovedet i seng! ;-)

Synes jeg skylder et lille indlæg.. jeg har haft travlt med at "blive klar", samt bruge mest mulig tid med min lille familie herhjemme. Har bl.a. holdt 1 1/2 uges ferie hjemme i regnvejr, har ikke just været spændende, selvom jeg har gjort hvad jeg kunne. Er dog pt. en tikkende (og vraltende) bombe, og nok også en ret kedelig mor, for efter 2 dages ferie (hvor min kæreste stadig var på arbejde) sagde Sophia 3 1/2 år: " Hvornår skal jeg i børnehave mor, jeg savner jo mine bedste venner!" Hm.. suk, hvordan skal man hamle op med det?! :-) Derudover prøvet at se en masse veninder, siddet på cafe og sludret til ud på natten, været i bio og se "Sex in the City" og sådan nogle ting man ved man ikke får gjort i et stykke tid..
Herhjemme får jeg "skæld ud" fordi jeg ikke slapper af, og "gå nu tidligt i seng" har jeg fået af vide dagligt.. suk.. svært når jeg bedre slapper af ved at gøre ting! Nogen der kender det?! ;-)

Nå, må hellere vise lidt billeder af det jeg også har fået lavet..
Sophia´s værelse har fået en lille make-over, og jeg har bla. kastet mig ud i at male et stort grønt træ på den ene væg (Gisp!) til trods for at jeg ikke er en ørn til hverken at tegne eller male. Bladene blev til af lidt af alle de forskellige tapeter og papirer jeg havde i liggende.

Billedet er taget her til aften, så farverne er ikke de bedste, men håber I kan få et indtryk alligevel - det er ikke helt som jeg havde håbet, men det hygger rigtig meget.. 
Midt på stammen sidder en hylde, som jeg har sat kroge og en tapetseret stang under, så Sophia selv kan tage sit prinsessetøj og balletskørter ned og klæde sig ud = stor succes! :-)


Mange af lyskilderne har vi også rykket lidt på. Elsker at blande nyt og gammelt, og på Sophia´s værelse er der mange små gamle væglamper, en gammel lysekrone i loftet og en farvet lyskæde


På modsatte væg, har vi lavet et nyt lille hyggehjørne. Stolen er blevet malet og tapetseret (flere billeder af det en anden gang) og nogle gamle rammer blevet hængt op. Nogle som de er, nogle malet, nogle tapetseret. Mange af dem har bare postkort eller søde billeder af dyr, men meningen er at jeg skal have fremkaldt nogle nye af familien og hendes små venner og sat i .. Endnu et projekt på endnu en liste :-)






Og så lige et par suttekæder (mangler lige at blive strøget), der er blevet til her til aften, hvor min kæreste er sent ude til noget VM kiggeri, og derfor ikke kan koste mig i seng -Haha- Har hygget mig, kan I tro! 
Sidder samtidig og lytter til en masse god gammel musik og overvejer om noget af det skal med mig når jeg skal føde. Gjorde det ikke sidst, men måske denne gang? Nogle der har erfaringer med den slags? 


To smukke orkidér for 100 kr. fik jeg købt med hjem idag, sammen med bleer og nogle små sutter..
Har fået hængt ringe/huske-liste op på et spejl i køkkenet og næsten pakket tasken til fødegangen..




Nå, nu vil jeg sige godnat og lukke ned, så jeg ikke løber tør for strøm inden jeg får postet det her indlæg..
Vi ses snart igen!

Kærlig Hilsen B

torsdag den 10. juni 2010

Loppemarked i morgen..

Der har været stille her på bloggen, men IKKE i virkeligheden... :-) 

Det er blevet til færdigt babytæppe, bukser, buksedragt og kjole til Sophia, samt et stort malet træ på væggen i hendes værelse. 
Her kjolen, med smock og bindebånd foroven, godt med vidde og flæsekant forneden, i det dejligste patchworkstof fundet til 20 kr. på loppemarked i weekenden.


Udover det en masse ferie og tøsehygge i det "fantastiske" sommervejr. Den har bl.a. stået på masser af pandekager (det hører nemlig med i det her vejr), maling med vandfarver, udklædning, neglelak og hulebyggeri :-)







Og så kan jeg lige vise en tidl. syet solhat lavet til min venindes skønne søn Willie, og håbe at der bliver brug for den i morgen, for da vil jeg holde noget loppemarked i min gård! Orker ikke starte en produktion af alt muligt hjemmelavet, så det bliver lidt rester fra kælderen, og så må vi om der kommer noget ud af det :-)

Knus og god weekend fra Barbara