Viser opslag med etiketten Legetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Legetøj. Vis alle opslag

onsdag den 30. november 2011

Pakkekalendergaver i hus!

Vupti vupti.... (eller i hvertfald noget der ligner) har jeg på bare to onsdage klaret at finde og købe 48 stk. kalendergaver! Aldrig har det gået SÅ stærkt, men sådan er det altså når man pludselig kun har én dag om ugen til at nå ALLE praktiske gøremål, inkl. gave-kalender-indkøb. Nu hvor Ella er langt mere opmærksom på når nogen får noget/spiser eller drikker noget andet end hende, tænkte jeg at begge hellere måtte få i år - Fortrød lidt halvvejs, men nu er der ingen vej tilbage! Så håber alle små ting og dimser vil bringe glæde og begejstring gennem december måned, og at bare NOGLE af tingene overlever måneden ud (!) :-)


Jeg takker hermed: ASTAS, Tiger, Netto, Legekæden, Accessorize, og Vintage Toys for at gøre det muligt - og til trods for hastværket, også en fornøjelse! ;-)



Der er bl.a. små viskelæderbamser, læbepomader forklædt som cupcake eller ispinds-nøglering, glansbilleder+gemmemappe, en god stofsaks, Tegneredskaber, hoppebolde, puslespil, finger- og mulatte mini babydukker. Klister påklædningsdukker, slik uden kunstig farve og konservering, badedyr og badesæbe. Tandbørster og kunstige tænder... og meget mere.

Hvad med jer andre - hvad gør I mht. pakkekalender?
Vores pakker bliver pakket kluntet ind og gemt i farverige stofposer (tidl. syet) med numre for hver dag og hængt op på væggen på en lang snor. Se hvordan det så ud sidste år, nogenlunde samme tid - lige HER!

Glædelig 1. December, når I når dertil ;-)

OBS OBS OBS: I morgen er sidste dag for deltagelse i min Give Away - Du kan deltage HER hele dagen d. 30/11. vinderen bliver offentliggjort torsdag d. 1 dec. HUSK mailadresse, hvis du ingen blog har ;-)
Og til dem der vil opleve butikken LIVE og bor i nærheden, så er det også i morgen aften onsdag d. 30/11 at vi holder julehygge og aftenåben i butikken fra kl. 19-21, med varme drikke, juleguf og 25 % på alt i butikken! Kom glad - og find det sødeste jule-vintage-outfit til dine unger ;-)

Kærlig Hilsen B 

søndag den 20. november 2011

En lille Vintage-makeover og måske en god gaveidé!

Forleden gik jeg i krig med med hæftepistol og lidt vintagestof, da jeg længe har haft en idé om at omdekorere en par børne stryge-brædder (Hedder det mon sådan)?

Nemt, men SUPER fint resultat! Se selv:

EFTER makeover..

FØR

Måske du selv ligger inde med sådan et strygebræt, og har lyst at gøre det lidt finere? 
Har du ikke det,.. eller orker du ikke - har jeg har lavet to forskellige slags der nu er sat til salg i butikken, og som jeg er sikker på at de fleste små piger ville blive henrykte for! 

KNUS og god aften

PS: Der er ved at blive pyntet op i butikken, og hele rundstativet i midten er FYLDT med alle mulige fine røde ting og sager. Kom og kig, der skulle være god mulighed for både at finde en fin julekjole, en smuk rød frakke, eller en skøn lille skjorte med store flipper på kraven! :-)

God aften B

fredag den 8. april 2011

Lille gave med udfordring :-)

Tilbage til april måneds udfording - at bruge hvad jeg har! Hvorfor ikke starte med at gøre nogle af de titusind ting færdig, som ligger i min kurv af ufærdigheder..?



Har haft gang i den her bold - aaaaaaalt for længe! Den har ligget der og stirret på mig ufærdig og forkert og smadder irriterende, men nu, igår faktisk blev den helt færdig og kunne endelig blive givet væk til en lille dreng der elsker bolde og som blev 1 år i (hold fast) December! 

Er glad og lettet over at have fået den færdig - tror der går lidt før jeg laver én igen, synes bare det er sådan en god og sød gave :-)



Det bedste af det hele er, den er lavet udelukkende af stofrester og fyld som jeg havde i forvejen! 
Nå, hvad mon jeg kan få tid til at lave næste gang! :-)

onsdag den 30. marts 2011

Endelig færdig...

Og jeg kan fremvise for jer få, der skulle være nysgerrige, hvad jeg havde tænkt med de her sager..
Faktisk blev både blomster og knapper droppet og erstattet af brodér garn (!) 

Noget som skulle have været et hyggeligt projekt over et par aftener, som i stedet har taget alt for længe pga. syge børn med hoste og ondt i ørene.. :-/

Tag godt imod: 
3 små søde soveænder!



Først ville jeg have lavet åbne øjne med knapper og blomster - men nej.. det er jo SOVEænder, og synes det var sødest sådan her, med lukkede øjne. En blød og dejlig ven at putte med!
Lavet af diverse retrostoffer og babyfløjl, og med tid og kærlighed :-)
Bagsiden er af samme stof som ydersiden af næbet, og indersiden af næbet samme som stoffet på fusserne.
Sophia ville straks have én af af dem, men havde egentlig andre planer med dem - nu får vi se :-)
Idéen er fra bogen her:
Og er grunden til at jeg købte den :-)

Knapperne smider jeg tilbage i mit nymalede/tapetserede syskrin og gemmer til en anden god gang!


Sidst men ikke mindst, så er jeg gået i gang med endnu et nyt projekt (Som jeg kan smide oveni i bunken af de andre 100vis af ufærdige projekter jeg har liggende rundt omkring)
Nemlig istandsættelse af den skønneste gamle hvide Odder stålkassebarnevogn.
Den var desværre i en værre tilstand da jeg fik den, men med et par kærlige hænder, tid og gnubben med en masse ting og sager og rustfjerner, skal det nok blive godt..

Håber jeg!!! ;-)
Mere om det en anden gang - knus og god nat her fra..

B




onsdag den 23. marts 2011

Tapetserede småting/møbler

Hej igen,

Tror jeg har glemt at vise nogle småting som jeg tidligere har lavet en lille make-over på.
Den obligatoriske IKEA skammel - fik for længe siden en klat rød maling og dette fine japanske papir på!
Henover det hele en klar lak, så tåler den både slid og mange våde karklude! :-)
Sikke sløret det blev... Ups

Papiret tæt på ;-)

Sidenhen er der blevet tapetseret en del, og det sidste der er blevet klistret t,il er et par af Sophia´s lege-skærebrædder. Det skete i forbindelse med tapetsering af mit syskrin fornylig, da jeg alligevel havde gang i pensel og klister fremme ;-) Fjollet lille ting, men det har jeg bare længe gerne ville gøre - nu er det gjort! :-)

"Hemmelige" projekt fra sidste indlæg, er endnu ikke syet færdig, meen.. det varer forhåbentlig ikke længe. Og så skal det nok blive vist frem! :-)

Kærlig Hilsen B

søndag den 20. februar 2011

Der er flyttet nogen ind... i dukkehuset!

Nogen gange er det dukker, men også Barbiedukker, ponyér og andre små væsener er sommetider velkomne ;-)
Det er jo efterhånden 100 år og en jordbærsæson siden dukkehuset kom i hus, helt nøjagtig på Sophia´s 4 års fødselsdag i oktober 2010 - siden er det blevet malet, tapetseret og møbleret, men som også i mange "rigtige" hjem, så går det hele lidt i stå, når først man er flyttet ind (!) 
Kan finde mange ting der stadig mangler - tæpper, soveværelsemøbler, gardiner og flere lamper der kan lyse :-) 
Men men, det er jo helt fint som det er, i hvertfald hvis du spørger dukkemor-Sophia, som i perioder leger rigtig mange og gode lege i det!
Så derfor får I nu (og endelig) Dukkehus Part II, et lille kig ind i det lille hjem, som det ser ud nu :-)

Dagligstue  
Med "Ild" i pejsen, som vist er fra noget gammelt Playmobil :-)
Sofaarrangement inkl. magasiner i sofabordet er fra Lundby, resten er gammelt og købt via Den Blå Avis

Lille Børneværelse
Møbler købt hhv. i Netto og i Hobbyforretning. Lysekronen kostede en mindre formue, og lyste kun en enkelt gang med alle pærer, siden og nu kun med den ene pære :-( Det at have lysende lamper gør bare en KÆMPE forskel synes jeg, så opgiver ikke, og skal snart have nogle flere!

Badeværelse
Møblerne er fra Sylvanian Family. Super sødt med mange små dele som tandbørster, badedyr mm.

Køkken
Møblerne er gamle og købt på Den Blå Avis


Loftet
Pt. fyldt med lidt større træmøbler og senge, fået af tante fra England

Hele herligheden 
 Et hyggeligt mix af alt muligt, men langt fra færdigt hvis du spørger mig.. men det skal man måske bare lade være med ;-)))


Vi lukker og siger god søndag og god nat herfra...

torsdag den 17. februar 2011

Hvilket tøj skal jeg tage på..?

Dejlig lille påklædningsdukke af den gamle slags
Fundet og fået i en lækker lille designforretning 
i nabolaget. Jeg klipper - Sophia leger ;-)
Perfekt indedørs leg, når al færden udenfor i det ISKOLDE vejr er meningsløs :-)


onsdag den 16. februar 2011

Grønt er godt..

for øjet, for miljøet.. for mange ting! 


Forhåbentlig også til en stor patchworkbold til en lille dreng ;-) 


for det er jeg (også) gået igang med


Håber den vil bringe glæde, når den engang på et eller andet tidspunkt er færdig, for pyh.. synes det tager sin tid ;-) 
Måske jeg får lavet lidt foran skærmen i aften, hvor jeg sidder klar til sæsonstart på Desperate Housewifes!!! Juhuu..

Kram og god onsdag B




søndag den 2. januar 2011

Lang juleferie...

også her på bloggen..
Har nemlig haft en hel del udfordringer her i juletiden. 
(Mistet Visakort, et stk. stjålet barnevogn, samt én barnevogn i stykker = ingen barnevogn! Syge børn mv.)
Inden juleaften havde jeg derfor travlt med at lave julegaver  ;-) Det blev bl.a. til en prinsesse-kjole til Sophia


Jeg fik endelig brugt noget af alt det guld-brocade-stof, møbelvelour, syntetblonde mm., som har ligget i bunden af skabet i laaaaang tid! 
Resultat= en overdådig knitrende skøn udklædningskjole med masser af glitter og prinsesseværdi :-)

Nu er vi hoppet ind i et nyt år, og i morgen stater hverdagen, og selvom det mest har været skønt at have ferie, så glæder jeg mig også lidt til lidt skruktur og normale åbningstider :-)
Vi ses
Kram B

mandag den 15. november 2010

Mere købt end kreeret... LOPPER

Ja, får desværre købt mere end jeg får lavet i øjeblikket.. og synes jeg har travlt med alt muligt, eller i hvertfald med at tænke på alt muligt. Blog-indlæg vrimler det med (i mit hoved altså), men ved godt at det ikke er det store der finder vej herind, og at jeg pt. nok ikke er den mest spændende blogger..
Øver mig i ikke at have dårlig samvittighed over det, og håber at der stadig er et par læsere tilbage, når jeg kommer lidt mere på banen igen ;-)
Men som sagt bliver der altså købt mere end der bliver syet i øjeblikket, og de sidste to weekender har jeg været på loppemarkeder, måske årets sidste!?

Se her hvad jeg fik slæbt med hjem 
(Til min kære kærestes store frustration! Vi arbejder pt. med at få ting UD af vores hjem - ikke ind. Men det er svært for mig, en process jeg arbejder på i slowmotion...)



Mester Jakel Dukketeater med 6 dukker

Askepot "Klæd ud-kjole"

Stof fra Bloomers - en fin nålepude og 4 meter brokadebånd

Klips-øreringe - til små piger der endnu ikke har hul i ørerne, men som frygtelig gerne vil være fin


Fin rød rund Södahl dug
En hel rulle skønt blomstret vintage tapet
Selve teatret...

Vintage børne klapstol - LOVE it!!!
En globus med lys i

Mere vintage tapet 

tirsdag den 9. november 2010

I dag skal det handle om

hende her!
Det gør det nu hver dag, men i dag skal vi i mødregruppe, og det er altid hyggeligt, så det glæder vi os til ;-)
I dag er vi flyttet ud af hjemlige omgivelser og har aftalt at mødes på Tante T hvor vi skal fylde nogle bløde sofaer ud med babyer og udstyr, drikke en masse te og kaffe og sidst men ikke mindst - spise kage!

(Billede lånt fra Tante T´s hjemmeside)

Med mig vil jeg (blandt tusind andre ting i min pusletaske) tage det her nye stykke dejlige legetøj
med til Ella. 
Den lille franske giraf Sophie i naturgummi - hun ELSKER den :-)

Ha en rigtig dejlig dag..

torsdag den 4. november 2010

En NY lækker blog har set dagens lys!

Bloggen hedder  
Lirumlarumlegs Inspirationsblog
Og jeg vil gerne byde den rigtig pænt velkommen og som børne-mor glæde mig utrolig meget til at følge den fremover..

Hvis du har lyst til det samme og er blevet nysgerrig, så klik ind og se mere HER !!!
Bloggen er, som navnet også indikerer, et inspirations-univers indeholdende varer fra net-butikken Lirumlarumleg.dk der sælger kvalitetslegetøj, interiør og accessories til de 0-8 årige.


Lige nu kan du bla. læse et inspirerende indlæg om kalendergaver på en anderledes, farverig og kreativ måde - og det er selvfølgelig min dygtige veninde Mathilde Andersson, som stylist står bag dette og bloggen i det hele taget - Må gerne være stolt og prale lidt, ikke? ;-)

(Billeder lånt fra bloggen)

Pssst.. Læs også den fine anmeldelse i Vi Forældre - Hop ind HER

God fornøjelse derude god og regnfuld torsdag aften :-)