torsdag den 17. juni 2010

28 minutter..

Det er hvad der er tilbage af batteri på computeren. Kl. er egentlig for mange til at gå i gang med et nyt indlæg, men nu har jeg en deadline - 28 min. er hvad jeg max må bruge, og så er det på hovedet i seng! ;-)

Synes jeg skylder et lille indlæg.. jeg har haft travlt med at "blive klar", samt bruge mest mulig tid med min lille familie herhjemme. Har bl.a. holdt 1 1/2 uges ferie hjemme i regnvejr, har ikke just været spændende, selvom jeg har gjort hvad jeg kunne. Er dog pt. en tikkende (og vraltende) bombe, og nok også en ret kedelig mor, for efter 2 dages ferie (hvor min kæreste stadig var på arbejde) sagde Sophia 3 1/2 år: " Hvornår skal jeg i børnehave mor, jeg savner jo mine bedste venner!" Hm.. suk, hvordan skal man hamle op med det?! :-) Derudover prøvet at se en masse veninder, siddet på cafe og sludret til ud på natten, været i bio og se "Sex in the City" og sådan nogle ting man ved man ikke får gjort i et stykke tid..
Herhjemme får jeg "skæld ud" fordi jeg ikke slapper af, og "gå nu tidligt i seng" har jeg fået af vide dagligt.. suk.. svært når jeg bedre slapper af ved at gøre ting! Nogen der kender det?! ;-)

Nå, må hellere vise lidt billeder af det jeg også har fået lavet..
Sophia´s værelse har fået en lille make-over, og jeg har bla. kastet mig ud i at male et stort grønt træ på den ene væg (Gisp!) til trods for at jeg ikke er en ørn til hverken at tegne eller male. Bladene blev til af lidt af alle de forskellige tapeter og papirer jeg havde i liggende.

Billedet er taget her til aften, så farverne er ikke de bedste, men håber I kan få et indtryk alligevel - det er ikke helt som jeg havde håbet, men det hygger rigtig meget.. 
Midt på stammen sidder en hylde, som jeg har sat kroge og en tapetseret stang under, så Sophia selv kan tage sit prinsessetøj og balletskørter ned og klæde sig ud = stor succes! :-)


Mange af lyskilderne har vi også rykket lidt på. Elsker at blande nyt og gammelt, og på Sophia´s værelse er der mange små gamle væglamper, en gammel lysekrone i loftet og en farvet lyskæde


På modsatte væg, har vi lavet et nyt lille hyggehjørne. Stolen er blevet malet og tapetseret (flere billeder af det en anden gang) og nogle gamle rammer blevet hængt op. Nogle som de er, nogle malet, nogle tapetseret. Mange af dem har bare postkort eller søde billeder af dyr, men meningen er at jeg skal have fremkaldt nogle nye af familien og hendes små venner og sat i .. Endnu et projekt på endnu en liste :-)






Og så lige et par suttekæder (mangler lige at blive strøget), der er blevet til her til aften, hvor min kæreste er sent ude til noget VM kiggeri, og derfor ikke kan koste mig i seng -Haha- Har hygget mig, kan I tro! 
Sidder samtidig og lytter til en masse god gammel musik og overvejer om noget af det skal med mig når jeg skal føde. Gjorde det ikke sidst, men måske denne gang? Nogle der har erfaringer med den slags? 


To smukke orkidér for 100 kr. fik jeg købt med hjem idag, sammen med bleer og nogle små sutter..
Har fået hængt ringe/huske-liste op på et spejl i køkkenet og næsten pakket tasken til fødegangen..




Nå, nu vil jeg sige godnat og lukke ned, så jeg ikke løber tør for strøm inden jeg får postet det her indlæg..
Vi ses snart igen!

Kærlig Hilsen B

8 kommentarer:

  1. WOW! Du er så inspirerende! Jeg er vild med træet :) Hvad med at putte billeder af hendes veninder op på bladende?
    KH
    Anne

    SvarSlet
  2. Hej B.
    Jeg havde musik til min fødsel - havde lavet en fødselsplayliste på computeren :o)
    Men jeg kan ærlig talt ikke huske at den spillede - det gjorde den, men altså....
    Min mor var glad for at have musik, da hun fødte min lillebror kan jeg huske.

    SvarSlet
  3. Hej B! Jeg er vild med det træ!! Det ser så fint ud. Det kunne være sjovt at se billeder af det i dagslys også, hvis du orker det engang.

    Skægt billede af din huskeliste på spejlet, hvor man kan se maven under :-)

    Ha' en dejlig dag!

    K. Mette

    SvarSlet
  4. Hej B
    Sikke et flot træ, det ser bare super godt ud. Ja jeg kunne også godt tænke mig at se det i dagslys;) og sikke en fin blog og nogle dejlige ting du får lavet.

    Vh. Kristine

    SvarSlet
  5. Du gör så fint! Jag undrar vad du brugt för färg när du målat trädet och også vilket lim till bladen? har du lackat ovanpå dem? Jag vill göra ett liknande här hemma! Så, snälla - beskriv hur du gjorde det! Du kan alltid maila mig på kawiklund@hotmail.com hvis du ikke vil skriva alt här på bloggen!

    SvarSlet
  6. Jeg havde godt nok ikke musik med til min fødsel, men radioen spillede. Og jeg kan ikke huske noget som helst af det.. :) Kun en gang registrerer jeg at de spiller Milow - Ayo Technology.. Så når jeg hører den tænker jeg på fødestuen.. :)

    SvarSlet
  7. Hej Barbara,
    Lige en hurtig kommentar til emnet omkring musik til fødslen...
    Jeg havde gjort meget ud af at finde noget afstresnings musik da jeg skulle føde Oscar for lidt over 2 år siden...sådan noget meditations halløj:-)
    Og det fungerede egentlig helt fint lige indtil veerne begyndte at vise tænder for alvor...så skal jeg love for at der kom andre boller på suppen - jeg havde selv bedt om at få musikken sat på, og pludselig råbte jeg op om "hvem faén der havde sat det l.o.r.t. på og at jeg ville have det slukket ØJEBLIKKELIGT!!!!" Så det der kan virke som en stor hjælp i første omgang kan også pludselig blive for meget af det gode..ha ha, min jordemoder fik i hvertfald slukket prompte da damen ikke gad høre mere pan fløjte, hi hi:-)
    Håber du får en dejlig fødsel, med/uden musik:-)
    Mange hilsner fra MAlene

    SvarSlet
  8. Hejsa allesammen!
    Undskyld at jeg er sådan en snegl til at svare, og tak for alle jeres dejlige kommentarer og gode input vedr. musik og krea idéer :-)
    Jeg har puttet to cdér i tasken, og så må vi se om de kommer på, og evt. hurtigt af igen. Hi hi ... Kan sagtens forestille mig at faktisk ikke er det store man får hørt til det når det endelig går løs for alvor ;-)
    Vedr. træet så har jeg bare brugt en rest af en male-prøve jeg havde tilbage fra et tidl. projekt, og jeg har kun malet én gang, så det kunne nok se en hel del bedre ud, hvis man havde gjort sig lidt mere umage.. ;-) Bladene er limet på med en mat Deckopage lim/lak, men ikke lakeret ovenpå, selvom det nok kunne være en meget god idé. Nu hvor bladene sidder så højt på væggen, uden for små børns nysgerrige pillefingre, så har jeg sprunget over hvor gærdet var lavest, og ladet dem sidde som de er :-)
    Det er rigtig sødt, men er ikke det projekt jeg er mest stolt over, da man tydeligt kan se at jeg har haft lidt travlt hist og her. Men da I er flere der gerne vil se det i dagslys, har jeg smidt nogle billeder ind af det i det næste indlæg, tag jer ikke af helligdage og blyantstreger der ikke rigtig kan komme af mm ;-)
    Vi ses - stort kram B

    SvarSlet