mandag den 30. maj 2011

70ér strikkebogsfund!

Ihh.. må lige dele min begejstring! Fandt de her to fine strikkehæfter i en vintage-legetøjsforretning ved et tilfælde. Læg mærke til årstal og pris nederst og øverst! :-)



Og indeni både til voksne og børn:

Håber jeg kan få Lisbeth (aka min "strikkedame") til at opstrikke nogle af modellerne, de er virkelig sjove og fine mange af dem!





God aften B


søndag den 29. maj 2011

Elefantmønster + nålepude

Hej igen..

Lige et kort indlæg for at svare på det sidste :-) 
Da der var flere forespørgsler vedr. mønsteret på hhv. elefant og nålepude, må jeg hellere lige vise jer den her bog:




Den er rigtig god, med masser af små og store projekter.
Og det er her fra, jeg både har elefant- og nålepude mønster



Elefanten havde jeg ønsket mig at lave længe, og snakkede meget om da jeg ventede Ella. 
Så i barselsgave fik jeg denne skønne bog, med et lille mærke i, og så kunne jeg bare selv gå i gang. Som I kan se har jeg lavet den lidt anderledes, og uden tæppe på ryggen, men det kan man jo gøre som man lyster. 
Den er bare rigtig kær, og egentlig ikke så svær :-)

Håber det kan hjælpe nogle af jer der spurgte, og tusind tak for jeres søde kommentarer.
Kram B

Gaver


En lille buttet Frotté elefant, lige til at kramme..
Gave til en lille kær pige, der forleden blev 1 år!





 To små nålepuder mere = to små forsinkede fødselsdagsgaver til to af mine dejlige kreative veninder
Så er der fint og hyggeligt styr på nålene på deres sybord!


 Mangler fortsat selv en nålepude... ;-))
Måske jeg får lavet mig én en skønne dag...

Kram og god søndag
B

fredag den 27. maj 2011

Amsterdam var...

først og fremmest: 
Vidunderlig!

Og med mine 2 nætter, 3 dage og 4 dejlige barndomsveninder, fik jeg set:

Smukke kanaler med charmerende husbåde, lysegrønne blade på træerne der hang ind over, skønne sjove caféer, tulipaner, og coffeeshops


Vintage- og 2ndhand butikker og markeder med en masse smukke farverige ting og sager og uundværlige dimser.. 

Jeg fik spist de dejligste kager, i det bedste selskab. Spist pomfritter og spist fint. Drukket drinks, vin til maden, æble/rabarber saft og masser af "kaffe-latte"


Mødt søde og rare og utrolig engelsk-veltalende hollændere - Kigget på og ind af vinduer ..
(Her én der vist var blevet bidt af en gal dukkesamler)



Har snakket og GRINT og "duftet" og set
Sovet og stenet 
Gået byen tynd, sejlet kanalrundfart, og kørt med sporvogn
= en FANTASTISK weekend tur!
Tak til dejlige blog-inder for fod råd og vejledning


PS: Havde selvfølgelig min lyselilla m. stjerner quiltede jakke på, som jeg selv har lavet.. ;-))
Flere nærbilleder af den en anden gang.

Kram B





onsdag den 18. maj 2011

Kuk kuk - er her endnu..

Uglen her blev til i sidste uge - og nåede sammen med en fin fugleuro liiige at blive færdig inden en god venindes fødsel fredag morgen, af to velskabte tvillinge drenge!!!  :-) 
Var lidt presset, da jeg også selv bl. mange andre ting, skulle gøre klar til min weekend AMSTERDAM tur! 
(Mere om det følger) ;-)
Men med sved på panden og foden på pedalen, gik det :-) Han er lavet af det fedeste brune retro frotté, lidt prikket bomuld, beige køkkentern, og hvis du trækker ham i den meget fine orange perlebetrukkede perle (Fundet i Berlin for ca. 5 år siden, og gemt til en helt særlig lejlighed), så spiller han! :-)
Mangler desværre billede af fugleuroen, men det må jeg se om jeg kan få, når jeg skal på barselsbesøg - GLÆDER mig!

Er ked af jeg helt har forsøgt bloggen, men har simpelthen haft for meget om ørene. Nu er det meste "overstået", og jeg har kun ferie, lidt hyggeprojekter, og 1 1/2 måneds tid tilbage af min barsel, at se frem til!
Så vi ses forhåbentlig snart igen! :-)
Kram til de tålmodige der stadig hænger på
 B 

tirsdag den 3. maj 2011

Pyha.. for en dejlig dag!

Det burde være et billede af mig - aftenen efter loppemarkedet i søndags..  ;-)
Men den dejlige sovende rapand, som ikke blev solgt, er Sophia nu den lykkelige ejer af.

Det var et skønt marked, med godt selskab og dejligt vejr - lige indtil kl. 16.05!

Lidt stemningsbilleder:
Mig der pynter op og ordner "varerne" ;-)

Ella .. Badella - min lille mus som var med hele dagen og som klarede det så flot! :-)



Vores fine stand 


Når enden er god.. er alting godt (!) Hi hi..
Må snart afsted igen!

Knus og godnat

lørdag den 30. april 2011

Loppemarked: Hvad skal det koste?

Hej søde læsere - Nye som gamle :-)

Ungerne sover og jeg sidder her og drikker en kop lynhurtig Nes-kaffe, mens jeg gør mig mentalt klar på de næste timers nedpakning og planlægning, for I MORGEN går det løs med loppemarked fra tidlig morgen til sen eftermiddag på Onkel Dannys Plads v/ Øksnehallen - Uh.. Glæder mig!!!
Og de der byger med hagl, har jeg bestemt først må falde efter kl. 16 - ellers bliver tosset! ;-)

Har syet en lillebitte smule som jeg, sammen med alt mit gamle skrammel, tager med. Og så er det jeg måske kan få lidt hjælp fra jer. Hvad skal sådan et patchwork baby/barnevognstæppe koste? 
100 % bomuld på for- og bagside, pladevat som mellemfor. Måler ca. 75x 110 cm

Det er jo loppemarked, men hvad synes I er rimeligt - hvad ville I selv ta/ eller gi?


Farverne ser altså en hel del flottere ud i REL - Må være det dårlige aftenlys :-(

Nå, må igang..
Måske ses vi i morgen?

"Den skønne Onkel Dannys Plads danner rammen om et af de fedeste loppemarkeder i byen. Her finder du alt hvad hjertet begærer inden for vintagetøj, designer-mærker, børnetøj, legetøj, klassiske marskandiser varer, retro-ting til boligen, lp-er, kunst, bøger og tidsskrifter m.m.m. Markedet er et vandhul for storbyfolket på jagt efter lige den jakke, lampe eller vase de altid har ledt efter og stemningen er afslappet. Tilbring et par hyggelige timer i selskab med de søde lopper på Onkel Dannys Plads i hjertet af det trendy Vesterbro."

KNUS B

fredag den 29. april 2011

Rester på falderebet..

Så er April måned ved at være ved ende.. og der er blevet brugt rester (se mere om den sag HER), men ikke så mange som jeg havde håbet på. Tiden er bare fløjet, og fløjet lidt fra mig må jeg indrømme! Men der er jo ingen der siger man ikke bare kan fortsætte ind i Maj! ;-)

Jeg vil så gerne have lidt hjemme-kreeret med på Loppemarked på søndag, men det er ikke blevet til det store. Igår fik jeg dog flikket en flagranke sammen, en rigtig god måde at få brugt lidt fra gemmerne - der skal jo ikke andet til end en masse stofrester og lidt kantebånd :-)
Den kan, ud over det gode vejr, forhåbentlig bringe dejlig sommerstemning
 hvorend den kommer op - om det er altanen, terrassen, i kolonihaven, til festen eller på børneværelset ;-)


Færdig!

Ha en dejlig solskinsdag..
Kram B

mandag den 25. april 2011

Påskeferie i solen... Åh, hvor har vi nydt det! Til trods for at farmand har været på arbejde det meste af tiden, så har vi været rundt omkring til legeaftaler i parker og besøg hod gode venner med haver ;-)

Har derfor ikke syet meget, men de her to "veninde-solhatte" blev det da til inden vi skulle besøge Sophia´s veninde fra børnehaven i hendes mormors kolonihavehus :-)
De blev fliggtigt brugt!

Ellers har jeg lavet lidt "hjemmearbejde" i forhold til syworkshoppen jeg har været i hver tirsdag (I morgen er sidste gang for nu - piv...) Resultater er der ikke mange af endnu, men forhåbentlig snart! :-)

Og sidst men ikke mindst, et lille smugkig på hvad jeg til aften har fået klippet lidt ud til..
Skal ende med at blive et barnevognstæppe ;-)

Nat nat

søndag den 17. april 2011

Lillesød i Go´Morgen Danmark d.14/4! Fristelser, mangel på tid og dejlig pakke fra Barcelona!


Ja, min søde, dejlige og ikke mindst meget DYGTIGE veninde Julie´s baby/junior-sengetøj var i fjernsynet forleden! ;-) Nogen der så det?
Det var i forbindelse med den kongelige tvillingedåb, hvor der selvfølgelig blev talt navne! 
Her blev "Lillesød" babysengetøj præsenteret som værende en rigtig god og personlig dåbsgave, da der på sødeste vis, jo er applikeret navne på ;-) 
Hvis man som mig desværre ikke var tidligt nok oppe - så kan det ses her eller man kan se en masse af de andre fine sæt her på Julie´s egen blog Lillesød.

Den seneste tid har budt på lidt af hvert. Og jeg er ked af jeg ikke har haft meget tid til at blogge - har manglet strøm (Kæreste havde glemt oplader på arbejdet), manglet computer (kæreste computer med på arbejdet), derefter græsenke (kæreste i Jylland) med utallige legeaftaler og praktiske gøremål..

Så når den lille kostbare tid indtræffer sent om aftenen (engang imellem) er det også svært at vælge - hvad skal den bruges til? 
Har nogle gode bestillinger liggende (som jeg glæder mig til at lave), gaver jeg mangler at få færdig og som skal gives liiiige om lidt, til børn der bliver født eller har fødselsdag. Søde veninder der fortjener en lille ting. Syworkshop hver tirsdag, hvor der også skal laves lidt "hjemmearbejde", så jeg kan få mest muligt ud af det, når jeg endelig er der. Samt et stort ønske om at få lavet en masse ting til et evt. loppemarked d.1 Maj - tik tak.. tiden går, og jeg synes ikke jeg kan nå det hele. Hjæææælp...  Har faktisk slet ikke tid til at sidde her! ;-) Alligevel er det nu det jeg har lyst til lige nu - Ha ha ha..

Oveni alt ovenstående kæmper jeg jo en stille kamp mod alle de fristelser jeg møder dagligt på min vej, nu hvor jeg har taget udfordringen op - ikke at købe noget stof eller lign.!
Forleden gik jeg en laaaang tur, forbi alle de gode butikker, og ind i de fleste af dem. Endte i Garniture, og jeg KLAREDE DET! Har endda vidner! ;-))

Garniture - fyldt med fristelser!
Købte ikke engang en knap!

Heldigvis har jeg modtaget den DEJLIGSTE pakke fra Barcelona!
Tusind tak Sofie for den fine GiveAway gave :-)


Passer perfekt i min sofa :-)

Sidst men ikke mindst... (Hvis I kan klare mere)!?

Glimt af patchwork baby/barnevogns tæppe på vej igennem maskinen - til salg på loppemarked d. 1 Maj, hvis alt går vel :-)

Alt for nu
KRAM
& 
GOD AFTEN
B