torsdag den 13. maj 2010

Liberty-afhængighed og drømme om tapet..

"God morgen" :-)
Har tidligere bestilt en bunke tapet fra den her side, hvorefter jeg så ikke reagerede på ordre/betalings bekræftelsen... Det tog nemlig lige lidt tid og så havde jeg "desværre" tid at besinde mig i. :-( Pludselig kunne jeg godt se at det var lidt dyrt, når jeg nu ikke vidste hvad jeg skulle bruge det til. 
En anden gang - helt sikkert! :-)

Til gengæld fik jeg fluks valgt 4 forskellige Libertystoffer fra min lokale "Liberty-pusher " på Værnedamsvej den anden dag. :-) 
Det ene skal blive til et baby-dyne betræk.. Der er ikke noget så lækkert at have tæt på kroppen (stor som lille) når det bliver varmt - og det gør det forhåbentlig snart?!
Resten håber jeg at jeg kan få til at række til både babykjole, børnenederdel, solhat, nøglekæde/suttekæde og andet godt.



Har forresten været til mini-blogtræf hos Anne her på Vesterbro sammen med Tine!
Det var super hyggeligt, og til trods for at vi ikke var så produktive, så fik vi da snakket, spist Anne´s dejlige kage, drukket te, udvekslet fif, gode ideer og lidt stof. :-)
Billeder af det næste gang ;-)

Nu må vi hellere snart i tøjet, så vi kan blive klar til legeaftale om ikke så længe :-)
Knus og god miniferie til jer allesammen
B

tirsdag den 11. maj 2010

Kunsten at rede en (dukke)seng og nye kogeplader..




Den heldige dukkevogn er en himmel-blå Scandia, med pusletaske, lille lift, overlæder og hele molevitten. Vi fandt den på en loppemarked for snart 6 mdr. siden, og nu har den så endelig fået et velfortjent sæt sengetøj i matchende farve. 
Alt sammen rester fra andre projekter, bytning mm.
Så nu bliver der puttet på livet løs ;-)




Nu hvor vi var i gang med skas, stof osv. i søndags, fik jeg overtalt Sophia til at tapetsere hendes kogeplader på det ellers ret slidte lille Brio køkken. Det blev til lidt orange REL papir, som nu bare mangler lidt lak.
Ville ønske hun havde et mere lækkert legekøkken, men for nu nøjes vi med en lille opgradering af det vi har. Tror nu faktisk også hun er godt tilfreds med det som det er.. Så hvis behov er det mon så egentlig? ;-)





søndag den 9. maj 2010

Flere finesser til prinsesser..

Her er hvad jeg fandt i gemmerne - lavet for ca. et halvt år siden..
Månesten m. guldmønt 
Skal lige med i "arkivet" 

Glædelig mors dag...



fredag den 7. maj 2010

Yoga, voksdug, flødebolle, stof, bånd og Marimekko sommerkjole..

I går var sidste graviditets-yoga gang, og det var faktisk meget rart.. For selvom det har været skønt, og har klædt mig bedre på til denne tid og det der venter (Fødslen), så har det også taget meget af min tid!
Derfor skulle det fejres lidt - Og det blev desværre kun lidt, for havde så mange plukkeveer efter, at jeg måtte gå MEGET langsomt samt sætte mig lidt i samtlige forretninger, før jeg måtte kaste håndklædet i ringen og trille hjem - Argh..
Nå, men fik da vraltet mig rundt til nogle af mine favorit-butikker, og her er hvordan min rute så ud:

Først ned af Købmagergade, og ind i Plint, hvor jeg købte en 1/2 meter af denne skønne voksdug.

Tror jeg har nogle hagesmække i tankerne :-)
Så lige forbi Summerbird og forkæle mig selv med en stor flødebolle med marcipanbund! Uhmm...


Så måtte jeg i HANDLER , hvor jeg altid bliver helt fortabt i alle de skønne bånd, perler, knapper og tilbehør.. Suk, det er et slaraffenland uden lige, en lille Alladins hule ;-) Kunne have købt et par meter af alt hvad de havde, men nøjedes med lidt blondebånd (Fine til gaver), noget pink elastikbånd, og klemmer og ringe til suttekæder og nøgleringe. Det løber nemlig hurtigt op når man handler i den lille kælderbutik, også selvom man kun kommer ud med en lille "godtepose" som den her.


Nå, av hvor det nev.. Måtte hellere se at komme hjemad.
På hjemvejen lå dog "desværre" Grønlykke , hvor jeg ikke har været i ca. 100 år og en jordbærsæson, såå... måtte lige ind og sidde lidt i de dejlige liberty-puder, mens jeg kiggede mig omkring og fik pusten ;-)
Da jeg havde siddet lige lovlig længe, endte med at jeg hellere måtte købe lidt, så det blev til en lille stofrest af det her fine lyselilla japanske stof.


Skråt overfor ligger jo Creme de la creme ala Edgar , og i vinduet stod der FLYTTE SALG - Hov!?? Nå, så måtte jeg jo selvfølgelig også derind - tsk tsk
Ud kom jeg med den fineste lille Marimekko-sommerkjole til Sophia (!)
Hvis I ikke har lagt mærke til det tidligere, kan jeg afsløre at jeg har noget med prikker..
Undskyldte købet med at jeg jo for det meste syer alle hendes kjoler eller køber genbrug osv., og så var der 40 %, og... ja, den var bare fin! :-)
Er normalt ikke så meget til Marimekko, men..


Nå, SÅ gik turen endelig hjem, hvor jeg med det samme kastede de små poser i entréen og mig selv i sofaen med benene op...
Dejlig dag torsdag!

torsdag den 6. maj 2010

Tak skal I have... En ny Give Away!

Det er ca. 2 1/2 måned siden at jeg debuterede som "blogger", og hold da op..
Tror jeg satte tæller på for ca. 2 mdr. siden - og over 4000 hits er blevet til! Wow..
Og mine 63 faste læsere. Tusind tak til alle jer! ;-) Er både rørt og smigret over at nogle gider følge med, og ELSKER når nogen tager sig tid til en kommentar, det gør bare så meget. 
Håber I bliver hængende, for det gør jeg! Er hooked.. ;-)


Som tak har jeg valgt at donere denne lille: 
Give Away 
En lille stak af nyt og gammelt 
Små og store stykker 
Brocade, syntet og trykt bomuld fra nær og fjern 
Retro, prikker, pasteller - striber, guld&glitter, jordbær og fugle der stritter ;-)
Et turkist pudebetræk, en vævet dækkeserviet med et fint fuglemotiv mm.


Regler:
1 lod: kommentar + fast læser
2 lodder: kommentar + fast læser + link på egen blog (Brug gerne billedet)

God fornøjelse
Trækker en vinder d. 20 maj 2010

Kærlig Hilsen B

onsdag den 5. maj 2010

Flagranke og fin gave


I dag blev det så til en lille flagranke til barnevognen
(Som i øvrigt er fuld af rust, og skal grundrenses.. Havde bare lige brug for at lave noget sjovt ;-)
Fik også lavet et betræk til skummadrassen i barnevognen, i noget bolsche-stribet bomuld, så er den klaret!



Så kunne jeg endelig komme på posthuset og hente den her fra PynteMynthe , en 2 præmie gevinst i en tidligere GiveAway.

Her hvad jeg var så heldig at vinde:



Et fint net fra Pieces, og to fine fugle! Hvor er jeg glad for det - Tusind tak Camille :-)
Og ingen dårlig samvittighed tak.. ved lige hvordan det er. Har selv to pakker der mangler at komme ud over disken i en efterhånden GAMMEL gavevandringsleg. :-)
Er bare så glad for overhovedet at vinde noget, har deltaget i utallige, men aldrig vundet før nu.
Så mange tak herfra!

tirsdag den 4. maj 2010

Flere Xér.. To ammepude betræk

Så fik jeg flikket et par ammepudebetræk sammen igår, og det kan krydses af. Yes!
Det startede og endte sådan her:



Blomstret på den ene side - lilla på bagsiden.

Blomstret forside - små æblegrønne køkkentern på bagsiden

Begge puder mangler lukning. 
Måske perlemor-trykknapper eller nogle bindebånd?

Endnu en "arbejdsdag" venter..
Ses

Xér på baby-listen og lidt lopper

Hej! Prust og støn.. er lige kommet op fra kælderen, hvor jeg fandt en masse fint baby-sengetøj som jeg syede da Sophia var baby! Det kan godt være vi ikke behøver endnu et sæt så... Dejligt, havde helt glemt det! En tur i vaskemaskinen og et strygejern, så er det vist klaret :-)














Åh.. er stadig "høj" efter den fantastiske loppedag jeg havde i søndags!
Igår stod den på yoga hele formiddagen og frokost + lidt shopping efter. (Mest kedelige, men nødvendige ting - som sokker til ungerne og brede trusser til mor..  Hmf, ja (!)
Så ingen fine billeder af shoppefund i den her omgang :-)

I dag har jeg glædet mig til at smøge (skriver man det sådan??) ærmerne op, være lidt praktisk og få sløjfet nogle af de "to-do-ting" på min laaaange baby-liste.
Baby-listen har jeg med vilje lagt ud her på bloggen for at synliggøre for jer og ikke mindst for mig selv hvad jeg har gang i og hvad der venter, tænkte at det kunne være lidt mere motiverende. Selvom der er to måneder plus/minus til min termin, så ved man jo aldrig helt hvornår den lille beslutter sig for at komme til verden. Mit mareridt er at føde alt for tidligt og slet ikke være klar med noget som helst, så nu er jeg faktisk ved at være lidt stresset. :-/

Nå, men i dag er jeg da kommet videre og har endelig fået sat nogle gode og vigtige Xér på listen. Må se i øjnene at det nok desværre er vigtigere at jeg f.eks. har en bund i min voksipose og at barnevognen kan køre, end at der hænger en fin lille flagranke i kalechen - ha ha ;-)
Valgte at lave en bundplade selv, og det er hermed gjort! For sølle 15 kr. tilmed :-) Det var hvad lidt finérplade kostede i trælasten, så havde jeg lidt tykt pladevat og en rest hvid bomulds dug liggende - Hurra for gemme-genet! :-)
Det er jo ikke noget krea-lækkert ved det, og nok lidt kedeligt at se billeder af, men..









Så har jeg også fået repareret lidt på vuggen - billeder følger!
I stedet vil jeg vise jeg hvad jeg, udover selv at få solgt en masse, også fik med hjem fra loppis i søndags!

Den her skønne sag! Det er en skøn oval opbevarings-skammel. Den trænger til en kærlig hånd, og det kribler allerede i fingrene for at male, evt. tapetsere og ombetrække den. Den har en perfekt siddehøjde til Sophia og derfor har vi besluttet at den skal bo på hendes værelse, og rumme alt dukketøjet = Perfekt!
Derudover fandt vi denne skønne lille dukke-vogn fra BRIO

Den er noget så fin, med sammeklappeligt stel, og småblomstret indtræk. Den trænger dog til to nye fjedre, og hænger derfor lidt i den ene side. Så hvis jeg kan nå at finde det i dag, inden jeg henter Sophia fra børnehave ville den her dag være fuldendt! Fik jeg sagt at vi fik den for sølle 50 kr.? :-)

Kram og savsmuld fra Barbara

søndag den 2. maj 2010

Fantastisk loppedag i solskinsvejr på Onkel Danny´s Plads..

Sikke en skøn dag! Er rigtig glad for min impulsive beslutning om en stadeplads på Onkel Danny´s plads i dag. Skønt vejr, fint tyndet rigtig godt ud i mit skrammel og pungen er tung af en god indtjening!
Juhuu....


Min højgravide kompagnon - og vores stand inden det rigtig gik løs..

Fik ikke taget så mange flere billeder, for så fik vi travlt! Og det er jo en god ting...
Her Sophia i gang med at "læse" i én af bøgerne til salg :-)

Der var vist meget godt at købe i de andre stande, prøvede at styre mig, men lidt røg da med hjem.. glæder mig til vise jer det - en anden dag. Nu er jeg nemlig træt og min kæreste har lige tilbudt mig lidt massage, og så er det bare om at slå til! :-)

Knus og zzZZ fra en træt og glad Barbara

lørdag den 1. maj 2010

Der gået kuk i det...

Manden sover, Sophia og jeg er oppe og hygger (i nattøj) med hver vores krea-projekter.. 
Jeg klipper, roder, stryger og syr, Sophia er ved at lave mig en smuk perle halskæde ;-)








Har nemlig taget en impulsiv beslutning om at deltage i loppemarked  på Onkel Danny´s Plads i morgen tidlig kl. 9!!! 
Havde en drøm om at medbringe alt muligt lækkert hjemme-kreeret, men må sande at ting altid tager lidt længere end jeg regner med.. Så det bliver primært skrammel fra kælderen, men har jeg da af håndklæder, stofrester og kantebånd fået lavet lidt retro hagesmække med ugler  - kunne være skønt hvis de kunne blive solgt i morgen, nu må vi se ;-)
Jer der bor i nærheden - kig forbi! Jeg vil nok være let genkendelig med hagesmækkene nedenfor og en masse skrammel - og så er vi jo to højgravide bag disken;-)


De er selvfølgelig MEGET flottere og dejlig klare i farverne i virkeligheden..

Håber vi ses!!!
Kram og god 1 maj ;-)