torsdag den 3. juni 2010

Et skridt frem, og ét tilbage..

Ja, sådan er det når man bliver ved at finde på mere...
Bedst som jeg får streget én ting fra min to-do-liste af baby-krea ting, finder jeg på en ny - ihh altså...

Er dog super glad, for jeg har fået de største og vigtigste ting på plads føler jeg :-) Resten er bare bonus!
I dag blev det til en varekurv under den gamle Odder barnevogn, som jeg næsten havde opgivet håbet om at finde. BabySam (som ellers normalt er et sted jeg holder mig langt væk fra, hvis jeg kan) blev mærkelig nok min "redningsmand"! Ikke nok med at de fandt en uoriginal kurv som dog passede, de satte også lige en fjeder på som manglede i den ene side af vognen og gjorde at den faktisk var helt skæv!
Ah... sikke en lettelse :-)
Nå, men så fandt jeg jo så lige på en ny ting. Bæreselen som vi i sin tid købte i USA er rød/sort/grå og meget sportsagtig, så den kunne da godt lige trænge til et lille ombetræk med noget lækkert vintagestof eller lign. Det bliver ikke i aften, der har jeg nøjedes med at ordne og nogenlunde farvesortere mit stof i karlekammerskabet, og skal hilse og sige at der ikke kan presses én lille rest mere ind!
Dejligt ser det dog ud, og giver mig både kriller i fingre og hjertebank :-)


Bæresele-inspiration fik jeg fra det forrige (tror jeg nok) BoligLiv, som havde en artikel med forskellige patchworkprojekter. Billedet herunder er lånt derfra.




Så må vi se hvornår jeg får lavet det.. Lige nu er det mest Sophia´s værelse og sommergardarobe, der står for skud ;-)

... zzZZ ...
God nat fra Barbara

3 kommentarer:

  1. ahem, jeg kan se det er en babybjørn du vil ombetrække..
    Har du nogensinde hørt om slynger?? Det værende strækvikler, fastvikler eller mei tais? En strækvikle er noget at det skønneste man kan putte en lille bitte baby i og så er det tilmed ergonomisk korrekt ;)
    Du kan prøve at kigge ind på slyngebarn.dk der kan du få masser af hjælp..
    Gode links: abeunger.dk, slynger.dk, kleinsmekker.dk
    Du kan også finde brugte slynger på slyngebarn, trendsales, dba.dk og guloggratis.dk
    Ja, undskyld min prædiken, men det er skønt at bære i slynger...!

    SvarSlet
  2. Hej Barbara!

    Skønt skab du har der, fyldt med hjertebanken og glade farver:-)

    SvarSlet
  3. Hej Barbara
    Ja, jeg vil stadig gerne bytte til noget af dit fine kløverstof:) Hvor meget skal vi bytte med? Det er mit grønne stof, du gerne vil ha' ikk?
    Kh Anne

    SvarSlet