søndag den 19. december 2010

Glimt af en julekjole..



(En lille nissepige taget på fesrk gerning, i færd med nr. gud ved hvilken æbleskive til børnehavens julefest ;-)

Kjolen er dejlig nem og ser skøn ud - lavet af rødt broderiangl. stof, inspireret af min gode veninde som havde lavet én lignende for nogle år tilbage. 
Siden har jeg haft stoffet liggende, og nu .. endelig blev det til den her julekjole!

tirsdag den 14. december 2010

Siden sidst...

Har jeg bl.a. åbnet BLOGBUTIKKEN!
Her vil man i fremtiden kunne finde lidt af hvert, af både mine egne ting og sager, samt kreative og lækre hjemmegjorte sager fra min veninde Tannie (der desværre ikke selv har en blog) under navnet Tallulah!
Arbejder på højtryk på at komme mange flere dejlige ting derind, så hold øje i nærmeste fremtid :-)

Èn af flere skønne ting fra Tallulah


Derudover har jeg lavet julepynt af selvtørrende Silkeler (Købt i HUSFLID) med min store pige Sophia ala ler lavet hos Tine ved sidste blogtræf ;-)


 Hygget med gode veninder om aftenen i skæret fra kalenderlyset & passet syge børn og mand..

Været til tøse-julefrokost med de her øreringe på


Og syet de her søde Rice knapper på div. strikkede børneveste og alt andet jeg kunne finde...! :-)


I går aftes fik jeg kreeret en lille julekjole til Sophia, da vi skal til Julehygge i børnehaven i dag - Men den må I se næste gang, nu skal jeg lige nå, selv at få noget andet end nattøj på, mens den lille sover en lur!

Vi ses...
Kærlig Hilsen B


torsdag den 9. december 2010







Mine dage går med julehygge og oprydning... 
Ingen julekort er skrevet endnu og ingen pakker købt - men stresser ikke... endnu ;-)
Glædelig 9 Dec.

tirsdag den 7. december 2010

Tak for sidst skønne blog "damer"...

Nå, så gik der lige et par dage med travlhed i det lille hjem = ingen bloggeri fra min side..
Ville bare sige TUSIND tak til Tine for et super arrangement i søndags, og til alle jer andre der var med! 
SKØNT at se jer "live", dejligt at hygge indendøre, mens sneen væltede ned, spise fantastiske cupcakes, snakke, drikke kaffe fra fancy espressomaskine ;-), bytte stof, lave julekrea og blive, som altid, inspireret i jeres selskab :-)

Snapshots fra dagen:

Min medbragte hjemmelavede pakkelegs-pakke, som Anne fra bloggen Krittewitt vandt.


Noget af indholdet: Et kræmmerhus af vintagetapet med masser af "bling-bling" ;-)

Et par liberty ørestiks

Øreringene pakket ind

Og lagt i kræmmerhuset med lidt prikket rødt silkepapir

Bordet med lækre sager

Cupcakes leveret af Anne fra bloggen Apfelstrudel som tydeligvis har været på Cupcake-kurses ;-)

Ild i pejsen

Gaver til pakkeleg på bordet

Ella der blev vågen og ville være med :-)

Stof & Tapet der blev byttet

Mere af det..

Kreapiger i gang med selvtørrende ler!
Her fik jeg desværre kun kigget på og skiftet ble, men skal helt sikkert prøve det en dag!
Leret var fra Panduru, og medbragt af Asli :-)

Ét af de to smukke Liberty-julehjerter, samt noget lækker te, jeg var så heldig at vinde i pakkelegen
Gaven havde Jeanett lavet :-)

Fint nyt julepynt..

Håber vi ses igen en anden gang - om ikke andet så "herinde"
Knus og god aften
B

lørdag den 4. december 2010

Jule-krea-hygge-blog-træf

i morgen hos Tine! Ih, altså hvor jeg glæder mig til at se nogle af jer skønne damer i "virkeligheden" :-)


Sidder her og tænker over hvad pokker jeg skal tage med og hvad jeg skal lave og om jeg overhovedet får lavet noget! Skal jo denne her lille basse-pige med..

Mit vigtigste mål er dog at hygge mig, og DET kan jeg i hvertfald :-) Resten må være bonus..
Skal have en hjemmelavet krea-gave med, og vil jo ikke røbe hvad det er, men det her smukke papir/tapet indgår, resten må I evt. se senere..

Børnene sover, manden er ude til sin første julefrokost, så nu vil jeg tage et bad (ingen tørshampo)
og lede i kasser og gemmer efter fint papir og stof, som jeg kan lege og evt. bytte med i morgen.
Ha en god aften!


torsdag den 2. december 2010

Hurra.....

for tørshampo disse dage.. 
(Min kæreste har været hårdt spændt for på arbejdet, så det har jeg været tilsvarende herhjemme! Pyha, siger jeg bare.. med fedtet hår :)
Men også et stort HURRA for noget andet! For jeg har nemlig været så HELDIG at vinde Lirumlarumlegs Inspirationsblog´s GiveAway! Åh, hvor dejligt, julen er kommet tidligt i år :-)
Har ønsket mig sådan en lampe i sådan ca. 100 år, eller i hvertfald så længe den har eksisteret.

Hvis du også bare MÅ eje sådan en lampe, sælges de hos Lirum Larum Legs webshop, hvor de i øvrigt har et fantastisk udvalg og rigtig fin service :-)

tirsdag den 30. november 2010

Pakkekalender KICK OFF...

Når nogen stiller spørgsmålet: Pakkekalender eller ej, så siger jeg ...HELT SIKKERT! Fordi jeg elsker det, og det tror jeg man skal, hvis det skal være sjovt :-) 

(Pakkerne pakket og klar i kurven igår aftes..)

I år er jeg kommet til at bruge en smule mere på den, fordi det er så irriterende hvis størstedelen af tingene alligevel er noget der er lige til skraldespanden efter jul. Så må julegaven bare være lidt mindre.
I år startede jeg så småt i November, og har hygget mig rigtig meget med det. I oktober fik vi jo hus (dukkehus), så det har været oplagt at ekvipere det med små ting og sager. (Og HOLD NU OP, hvor findes der meget, og hvor kan man gå helt i selvsving over det.. men nok om det her, og mere om det en anden gang i et andet afsnit/indlæg ;-) 
Netto og Søstrene Grene er også altid oplagt, og man kunne på sin vis finde det hele her, men i blandt pakkerne er også lidt loppefund, lidt hjemmelavet og ja lidt af hvert andre steder fra. Ville gerne have lavet meget mere hjemmelavet til kalenderen, men tiden er løbet lidt fra mig, og pludselig havde jeg gået og små-købt så meget at jeg havde alle 24 pakker! Ups.. (Ligner ellers ikke mig at være i god tid med noget) 
Faktisk havde jeg virkelig også lyst til at købe Shanes kreakalender - har I hørt om den? Fyldt med gør det selv ting, som man sammen med lidt køkken "affald", så skal samle til bl.a. nisselandskab dag for dag. Samtidig støtter man en god sag! Hvis ikke det var fordi jeg hørte om den halvvejs i mine pakkekalender indkøb, havde jeg taget den. Hvis andre har købt  den, kunne det være fint at høre om det :-) Synes Shane er fantastisk! Har en hemmelig fantasi om at være i familie med ham - kunne være så skønt hvis pigerne havde sådan en onkel, eller bare ven af familien måske, det kunne også gøre det ;-) Ha ha ha...


Nå, er I klar til billedspam af årets pakkekalender - kommer her:
Øverst fra venstre mod højre og så derud af..

  • Mummi Vaskeklud der folder sig ud i vand
  • KREA Struds
  • Møbelsæt til dukkehus (Babymøbler)
  • En lille porcelænsramme med 2 hjerte-billedpladser
  • En vaskeklud med hundehvalp
  • En væglampe til dukkehus
  • Gule køkkenternede gardiner og legetøj til dukkehuset
  • En lysekrone.. til dukkehuset (Mormor har sponsoreret en transformer)!
  • En stor hjerte perleplade
  • En SUPER smart katte kortholder fra DJECO (Sophia har stadig svært ved at holde flere kort i hånden i en vifte)
  • To potteplanter til dukkehuset
  • En pose selvlysende pudderfarvede perler fra HAMA
  • Hjemmelavet hårspænde-holde-bånd til at hænge på væggen + to hårspænder fra H&M
  • Babuska plaster i fin lilla Babuska-dåse (Plaster er et hit herhjemme)
  • Spejle til dukkehuset
  • En LED giraflampe der skifter farve
  • En stabel fine retro plastik bordskånere til glas = dukketallerkner til legekøkkenet
  • En lille babydukke til dukkehuset
  • Hello Kitty tandbørste
  • Lidt varmt strikket tøj og tilbehør til Barbie i den kolde tid - Fundet i Vintage legetøjsbutik for 10 kr.
  • En fin kattepung med bjælde
  • Godnat/Putte spillet fra DJECO (Mit ynglings mærke lige for tiden, når det gælder kreativt legetøj eller spil)
  • En lille brun bjørnefamilie fra Sulvanien - fundet billigt på loppemarked
  • Hello Kitty cykellygter


I går aftes skulle der så pakkes ind - har aldrig pakket gaver ind hurtigere og mere klodset, men det har også sin charme. Det tog sin tid alligevel! :-) Så det sådan her ud:




Her til aften er de så omhyggeligt blevet puttet i de 24 forskellige stof-kalender-gaveposer som jeg (heldigvis) fik syet sidste jul, og hængt på en lang ståltråd på den ene væg i Sophias værelse, så hun har sig en dejlig farvestrålende overraskelse i morgen tidlig ;-)
Poserne er lavet af forskellige stykker stof med tal i stof, der bare er strøget på med flisofix. Er rigtig glad for dem, da de kan hænges på utallige måder og bruges år efter år :-)


Og op på væggen:


Til slut lidt julepynt i hendes lysekrone, så kan vi godt vågne til 1 dec. og julehygge..




Glædelig 1 Dec. når I når dertil...



fredag den 26. november 2010

SÅ er de fundet frem (med lyd)

kasserne med julepynt! 
Nu er der jo mindre end en måned tilbage, så var i kælderen igår aftes med Sophia og finde de 2-3 æsker med julepynt, og det er altid et rigtig glædeligt gensyn ;-)
Op kom bl.a. de her to flettede julehjerter jeg lavede sidste år. Må lave nogle nye i år :-)


En quiltet julesok, som jeg ikke ved helt hvad jeg skal bruge til - Har nemlig syet 24 stofposer til Sophia´s kalenderpakker (Mere om det i et andet indlæg)! Og ja meget meget mere.....

Nu står det så og roder lidt i vores stue - skal jo lige ha et overblik over hvad der skal op hvor og sådan. 
Det må vi hygge os med her i weekenden, er jo alligevel nærmest sneet inde!
Sådan her ser det ud, når jeg kigger ud af mine stuevinduer lige NU:


FLOT.. og sjovt som kameraet kan fange snefnug!
Åh ja.. lige en sidste ting! 
 Kender I sådan et klokke/englespil her? Fandt det lige i kassen.. 
Det er vildt hyggeligt, men ikke for længe af gangen ;-) 


Har faktisk lige set at Akimbo også har sådan én  - Kig her


Rigtig god aften ønskes I alle fra mine rodebunker af vasketøj, opvask, legetøj og julepynt
B

torsdag den 25. november 2010

Guld i gemmerne..

er fundet hos min venindes mor! Man skulle snart ikke tro der ku findes mere lækkert retrostof i folks gemmer, men sørme jo! Jubii...

To smukke dynebetræk i den lækreste mørkelilla farve med små hvide og pink blomster:


Jeg har været så heldig at bytte mig til en god bid af det!
Det har så meget nostalgi og lækkerhed over sig, at det er én af de slags, som vil glæde mig at kigge på hver gang jeg åbner karlekammerskabet, men som jeg dårlig vil turde lave noget af, af frygt for at det forsvinder... Kender I det? ;-)

Ud over en fantastisk voksipose, og to fine børne kjoler, har min veninde brugt stoffet til det her skønne babysengesæt herunder. 


Ud over stofbytte og dejlig tøsesnak, blev der spist en hel del af de her:


Min veninde er en vanvittig dygtig syerske og lever til daglig af at fremtrylle de smukkeste brudekjoler... når hun altså ikke er på barsel og har tid at hygge med mig ;-)
Hvis I er nysgerrige, så kan I smutte ind og kigge lidt på hendes hjemmeside HER

PS: Prøver pt at arrangere/lokke hende og en anden veninde til at være med til at lave skønne ting til min blogbutik, så I alle kan få glæde af de dejlige ting de (og måske jeg) kan lave - Tror godt I kan glæde jer! ;-)