onsdag den 31. marts 2010

3-2-1 påskeferie..



Så har min lille Mulli haft sidste dag i børnehaven, og fra i morgen er der dømt påskehygge med mor og far! Ahhhh....
Der er blevet lavet påskepynt både hjemme og og i børnehaven, der nu pynter i vores køkken :-)
Køleskabet er fyldt med lækkerier og kalenderen blank og åben for hygge og nærvær. 
Vi skal gå ture og have luftet både Sophia´s nye gule forårsstøvletter, og cykel uden støttehjul. Måske en tur i Dyrehaven med madpakke. Hvis det regner, bage boller og spille spil indenfor.
Glæder mig! 




PS: Min GiveAway slutter jo i morgen - skal vi sige kl. 12.00? Så lader jeg Sophia trække lod.. 
Vi har fremvisning af lejlighed kl. 16.00 så annoncerer nok først vinderen derefter :-)
På forhånd tak til alle jer der ville være med! 
Ha´en dejlig påske derude!

Kærlig Hilsen B

tirsdag den 30. marts 2010

Gavevandringsleg

Så blev den første gave modtaget! Og det så ud som om Louise (By Alma) blev glad for det - dejligt! :-)
Her var hvad hun fik:

En nøglekæde i Libertystof + en lille duftpose med Lavendelblomster til en skuffe et sted..

Du kan også være med, og være den næste der modtager en gave fra mig.. ? :-)

Ny Give-Away!

Ej, prøv lige at checke den her dejlige Give-away ud! Ved ikke hvordan hun får tid den kære Didde , som mor til TO små trolde (tvillinger). Det tager jeg virkelig hatten af for! :-)

Håber jeg er heldig at vinde, det ville være første gang så... til trods for at jeg har deltaget i utallige Give-aways! ;-)
Knus og god dag fra Barbara

mandag den 29. marts 2010

Gaver på vej...

Har meldt mig til et par gavevandringslege, og nu er jeg ved at sende en gave videre til den første deltager der har meldt sig.. Jeg mangler stadig min. 3 deltagere mere - vil du være med? Så klik HER 
eller skrive dig på herunder.
Der er stadig masser af fine ting og gode idéer der mangler en modtager :-)

Gaven her er til Louise med bloggen By Alma . I må vente med at se hvad der er i, til hun har modtaget det. Kan bare røbe at det er forårs-agtigt, dufter dejligt, og inkl. lidt Liberty ;-)

God dag B



søndag den 28. marts 2010

"Til middag hos"... mig

Gæster på besøg.. 
Godt nok bare noget af Daniels familie, som vi har aftalt at opstarte en lillle madklub med, så vi får set hinanden regelmæssigt, men alligevel..
Kunne sagtens have lavet en stille og rolig (men selvfølgelig) himmelsk lasagne eller lign., men her i min graviditets-trummerum får jeg rigtig meget lyst til at lave mad - lækker mad! I hvert fald når jeg skal have gæster! ;-)
Så selvfølgelig kastede jeg mig ud i 3 retters menu, hvor jeg aldrig havde lavet eller smagt nogen af delene.
Hjælpen hentede jeg hos Nicolai Kirk og bogen "Suveræne succeser". Her er hvad det endte med.. (næsten da, +- et par rabarbar..)

Forret: Ovnbagte tomater med gedeost og honning
Hovedret: Kylligelår med appelsin, mynte og chili, hertil hjemmelavet Tzatsiki, samt en salat af ovnbagte rabarbar, advokado, brøndkarse og glaserede valnødder og hertil jasminris.
Dessert: Rabarbarskum med hvid chokolade


Da halvdelen af retterne indeholdt rabarbar, var det en ret vigtig ingrediens.. som jeg desværre opdagede et par timer inden gæsterne kom, og da jeg HAVDE handlet stort set alt andet ind.. var totalt uden for sæson og umulig at opdrive! Dette til trods for at vi bor et sted hvor der ligger 10 grønthandlere og 3 store supermarkedkæder indenfor en meget lille radius.. Drønede desperat hele byen rundt, men endte med at udskifte rabarbar i salaten med blå vindruer, og rabarbarne i desserten med syrlige hindbær. Det gik vist an, selvom jeg selv var lidt skuffet. 
ELSKER rabarbar. Må nøjes med at glæde mig til de kommer i sæson om en måneds tid eller to..


Kram, hurra for sommertid og god nat herfra ;-)

Finesser til prinsesser..

Er lige i gang med et par forskellige ting, bl.a. en GAVE til en heldig modtager i min GAVEVANDRINGSLEG , et sæt baby sengetøj til den lille ny, og lidt andet godt :-)
Alligevel synes jeg, at jeg lige nu skulle lave lidt øreringe  - typisk for mig...
En overspringshandling.. der i hvert fald ikke larmer :-)


















Lavede engang en masse af sådan noget her - kaldte smykkerne
"Finesser til prinsesser"..

Gavevandringsleg!

Ih... Se hvor heldig jeg var igår. Kom lidt slukøret hjem fra loppemarked igår med rigtig ondt i halsen, men blev straks i bedre humør da jeg åbnede postkassen!
Fra Gry var kommet den skønneste gave, som en del af gavevandringslegen!


Man skulle tro du du vidste hvad jeg går og drømmer om Gry! Lige netop de farver og sådan en lille pose har jeg gået og ønsket mig, og tænkt at jeg skulle prøve at lave én. Og en DEJLIG te, som jeg lavede mig med det samme, med masser af honning! Det hjalp faktisk lidt på min hals :-)
TUSIND TAK!

Nu mangler jeg så 2-3 personer som ønsker at modtage en gave fra mig!
Skriv til indlægget her og vær med. Først til mølleprincippet.. :-)



Ikke nok med gaven, så har jeg også fået to fine stykker stof, som jeg har været på heldig at bytte med Anne :-) 
Er rigtig glad for dem Anne, og håber du har fået mine stykker.

Kærlig Hilsen B

Loppis på Carlsberg

Nå, det blev en tidlig aften igår, så ingen blogaktivitet, zzzZZZ ...
Mht. loppemarkedet i Carlsbergs tappehal, var mine forventninger inden skyhøje, men desværre synes jeg det var lidt skuffende. Folk var sure og tingene var ret dyre. Der blev vendt øjne, hvis man ikke ville give 200 kr. for en rusten blikdåse, og man skulle endelig ikke røre ved noget som helst! Der var sådan en irriterende attitude og jeg fandt selvfølgelig slet ikke noget af det jeg havde sat mig for... Hm.. sådan kan det også være nogengange. Glæder mig til sommerens udendørs loppemarkeder uden entré, det plejer at være meget mere "nede på jorden" og hyggeligt :-)


Nå, men kom da hjem med lidt alligevel..
























3 små perlesyede påskeæg i fine farver (Har selv gået til perlesyning, da jeg var barn, så lidt nostalgi fangede mig dér)


Gamle glasknapper, nogle gennemsigtige med guld-midte, og nogle fine pudder-farvede.


En hvid lampefod med fin "perle-agtig" struktur


2 par klipsøreringe til Sophia, til prinsesseleg og udklædning


4 stk. hør/stof dækkeservietter med fuglemotiv, måske til applikationer på puder


En lille blåmalet dukke-tallerkenrække til småting i Sophia´s legekøkken. Hænger der allerede.. :-)


2 små ruller tapetrester til 5 kr. stk. (billede mangler)

fredag den 26. marts 2010

Forårsloppemarked!!!

Hej alle,
Solen stråler ind af mine nypudsede vinduer  - Hurra... troede ellers det ville gi regn idag? Hm, helt i orden med mig! :-)
Håber min snue snart er på vej retur, da jeg planlægger at skulle på et forhåbentlig rigtig godt loppemarked i morgen formiddag! (Se evt. mit eventopslag her på siden for flere detaljer, hvis du bor i København)
Jeg ELSKER bare loppemarkeder, og kan sagtens fordybe mig i stakke og bunker i timevis, i jagten på "guldet" :-)
Har også selv holdt en del loppemarkeder, og pønser på om ikke jeg skulle gøre det igen her i forsommeren, så jeg kan få ryddet lidt ud i både stofskab og kælder - begge steder er fyldt til bristepunktet!

Billeder fra det loppemarked jeg holdt sidste gang 
Fantastisk dag i godt selskab! :-)

En god idé er at gøre sig klart hvad man leder efter INDEN man tager afsted synes jeg, ellers kan det godt blive lidt uoverskueligt, og man godt ende med en del skrammel!

I morgen vil jeg holde udkig efter:

  • Et lille nøgleskab
  • Stof (Er altid på min liste)
  • En Ole lukøje lampe
  • Fine krus, kander og dåser
  • Fine gamle rammer (store)
Ender sikkert med lidt andet også, eller intet af ovenstående, nu må vi se! Det er det der er så spændende Fortsættelse følger...

God weekend :-)

Kærlig Hilsen B

torsdag den 25. marts 2010

Dejlig forårsdag & lejlighed sat til salg!

Uh ha... det er lidt grænseoverskridende at trykke på den sidste "udfør" knap på Den Blå Avis´s hjemmeside - men nu er det gjort! Lejligheden er sat til salg! 
Vi er egentlig ikke desperate, og kunne godt bo her et par år endnu, men det kribler lidt i mig mht. mere plads og evt. noget altan/grønnere gård, nu hvor vi venter lille nr. 2.
Nu får vi se hvad der sker - kan jo altid sige nej tak, hvis ikke tilbuddene er gode nok..


Har for at "trøste" mig selv lidt, været inde i byen i det dejlige vejr og finde en nogenlunde pæn "Mama" trenchcoat til foråret og et par store solbriller - og UD røg den store sorte dynjakke, jeg aldrig håber at skulle mase mig ned i igen! Det blev også til lidt snusen rundt i Bl.a. Genbrugsbutikker, Zara, H&M og Lisbeth Dahl.
Steder jeg slet ikke skulle have været (og da slet ikke når jeg ikke er én af de heldige der har fået penge tilbage i SKAT)!
Nå, men hjem kom jeg med et par poser, og til den dejlige luksus at vinduespudseren stod klar med spand og vand. Det er jo desværre heller ikke gratis, meeen... det var alle pengene værd! Tror det bliver en årlig tradition inden påske, og nu kan jeg se ud ;-)
God aften og snøft fra en stadig forkølet, men en smule mere forårsopdateret, 
Barbara :-)