lørdag den 15. oktober 2011

Bolche Striber - på væggen!

Er blevet helt vild med dem! Og har derfor valgt at de skal pryde den ene væg i min butik.. 
Dermed ikke sagt at det var nogen nem ELLER hurtig opgave, men det kan der jo være mange årsager til - bl.a at jeg aldrig har prøvet det før f.eks. ;-)

Men det var alt besværet værd! Måske jeg skulle overveje en DIY? 







Og endelig.. det endelige resultat :


Snor-lige og lækkert! Ha ha...
Overvejer hvor jeg ellers kunne lave det, synes det er en super fed effekt.
Ved siden af et par baner tapet - og det kommer der MEGET mere af. Men det gemmer jeg til næste indlæg! ;-)

Der er noget hygge, noget cirkus og sjov over det. En følelse jeg får, hver gang jeg kommer ind i rummet, og det er SKØNT!

Kram og god søndag morgen
B

torsdag den 13. oktober 2011

BUTIKKEN

Butikken som jeg åbner i November - kommer til at hedde: 

VINTAGE KIDS 
Copenhagen

Og vil som den eneste i København sælge 2nd hand vintage tøj til børn i alderen (ca.) 1-8 år.
Butikken er beliggende hyggeligt og centralt på Vesterbro i København. Tøjet er nøje udvalgt og i rigtig god stand til trods for alderen - priserne vil være både rimelige og billige, hvilket jeg synes er en vigtig ting. Det skal være for alle. 

Bag butikken vil jeg komme til at have syværksted/værksted, hvor jeg vil kreere både tøj, ting og møbler i samme ånd, ved siden af som noget ekstra. 
Derudover vil der på skift blive præsenteret andre kreative designeres/bloggeres bud på retro/vintage-inspirerede lækkerier, sådan at der altid ved siden af tøjet, vil være noget nyt og spændende at kigge på, og ikke mindst købe! ;-)

SÅ GLÆD JER!!!

Det hele er meget spændende.. og jeg knokler derudaf for at få det hele på plads inden åbning i starten af November, men... med et kæmpe stort smil på læben!


Kærlig Hilsen B

onsdag den 12. oktober 2011

Der var engang, for 5 år siden..

Der skete det største og smukkeste. 
Der blev jeg mor for aller første gang!

I fredags blev min dejlige guldklump så 5 år! 
Kan pludselig nå op, hvor hun aldrig er nået før, kan flette hår og binde sløjfer. Siger en masse meget kloge ting, går til kor og ballet, har "endelig" smidt sin nattesut, og er desuden den mest kærlige og omsorgsfulde storesøster man kan tænke sig...

Lagkage fra Lagkage Huset - 
Med 4 fødselsdage synes jeg at jeg havde lov at være doven en enkelt dag, og købe mig fra det.. fik heldigvis ingen klager. Den var himmelsk! ;-)



Min smuksak der picnicér på stuegulvet med alle sine børnehave-venner...


Ja - Hun er blevet fejret x 4! 
Og fik en masse dejlige gaver (mange fra den berømte ønskeliste), heriblandt: prutteslim, og ponynederdel ;-) Men heldigvis også andre lækre sager, som faldt i mors smag. 
Den sødeste lille æske med hendes HELT eget sy-grej

En SKØN gave fra min veninde, som jeg gætter på har lavet den nede hos Line ;-) Ihh, hvor jeg dog savner det! 

Det dårlige aftenlys yder den ikke retfærdighed. Vesten er i den skønneste limegrønne farve, med lilla og koral kontraster. Bliver af Sophia refereret til som "Den flotteste vest, jeg nogensinde har fået" 

Ja, undskyld at det vender forkert - Fantastisk og prisvindende spil fra DJECO. Kan varmt anbefale det - et spil man også som voksen kan synes er sjovt! :-)
Tip: Hos Lirumlarumleg fører de blandt 100-vis af andre lækre ting, også meget fra DJECO.

Symaskinen får hun i julegave. Cyklen når det bliver sæson igen. Men cykeltilbehør, så vi kan pimpe den nuværende, og så fik hun jo sit eget lille fine sysæt. (Billede øverst)
Jeg fik desuden indviet paletten med ansigtsmaling fra Panduro da hendes små veninder var på besøg, og det var et hit! Så i søndags afsluttede vi sidste fest med at sige farvel til en masse små sommerfugle, prinsesser og blomsterpiger!

Skulle have taget et close-up og Sophia´s kasket af - men men.. Fine (og trætte) var de! :-)


Knus og god nat

B




tirsdag den 11. oktober 2011

Noget nyt og spændende venter liiiige om hjørnet!

Grunden til stilstand og stilhed herinde, har selvfølgelig været at der har været FULDSTÆNDIG drøn på her ude i mit "virkelige liv" ;-)
Jeg har nemlig for nylig taget en KÆMPE stor og meget spændende beslutning - har sagt mit faste sikre arbejde op, og er nu ved at åbne min egen butik!!!



I en tid med finanskrise, masse-fyringer og hvor mange fysiske butikker lukker - gør jeg det stik modsatte og satser hele balladen på min lille drøm om en butik! Dumdristigt? Måske..

Synes dog at jeg har tænkt og gennemtænkt mange detaljer, vendt for- og imod, allieret mig med mennesker (som modsat mig selv) har lidt forstand og erfaring, og med lidt held og tungen lige i munden, ja...så håber jeg det går. Nu krydser jeg mine fingre, og springer i hvertfald ud i det :-)

Kitlen er lagt på hylden for nu...


I sidste uge måtte jeg sige farvel til mine kære kollegaer på hospitalet, hvilket var vemodigt og underligt, og vil savne dem som bare pokker - men skiftende arbejdstider med nattevagter, bliver derimod ikke svært at undvære. Nu vil jeg derfor glæde mig til at gå vinteren i møde med dette helt nye og spændende i sigte. Udover at være en DRØM uden lige, som jeg føler mig yderst priviligeret over at kunne få lov at prøve at udleve, så ved jeg også at det bliver benhårdt arbejde! 

I får lov at følge med.. Hvis I har lyst :-) 

(Fortsættelse følger)

KNUS og god aften B

onsdag den 21. september 2011

Party Pony.. ønskeliste og stof med ponyér - anyone??

Hele dagen igår stod på total tøsehygge - bare mig og min "store" skat 
(Kun afbrudt af en masse nys og næsepudseri fra min side)!
Da det snart er hendes 5 års fødselsdag, var det jo oplagt at bruge noget af dagen på at skrive fødselsdagsinvitationer og ønskeliste(r). Ja, der blev lavet flere...:-)))
Det var skønt at se hendes begejstring, da jeg fandt de meget lyserøde party-invites med ponyer ud. Fandt dem for nogle måneder siden, da jeg var i England, i sådan en lille sjov 99-cent-store ala vores TIGER. Da ponyér lige pt er et hit, vidste jeg med det samme, at de skulle med hjem! 

Ønskelisten bragte så meget smilet frem, at jeg
bliver nødt til at dele den med jer. Her er hvad en 5-årig pige ønsker sig:
En skøn balnding af stort og småt..

  •  En tromme
  • Prutteslim
  • Spil eller andet aldersv. legetøj fra DJECO
  • Vinger+stav fra H&M
  • Masker fra H&M
  • En dukke der ligner Ella (lillesøster) :-))))
  • Flotte strømpebukser/leggins
  • Legesymaskine med stof
  • Smølfine håndklæde
  • Lege gebis
  • "Dreje-rundt" kjole
  • Filly Feer (BR)
  • Højhælede sko
  • Pynteting fra Monsoon
  • Nederdel med ponyér på
  • Klipse øreringe
  • Ting/tilbehør til Barbie
  • Ting/tilbehør til dukkehus
  • BRIO togbanedele
  • En ny cykel med sæde bagpå til dukke/bamse

Synes simpelthen det var for herligt. Men nu har jeg brug for jeres hjælp..

Stof med ponyér - ved I hvor man kan finde det?

Og nogle tip på "legesymaskiner" i en rimelig kvalitet?


Nå, nu har jeg siddet længe nok i sofaen, få hellere få lidt fra hånden - tage en kop te og pudse næse ...
(SÅ irriterende)!
Inden jeg (og min næse) løber skal jeg dog lige vise jer denne her lille skønne sag af en stol i børnestr.!
Tør slet ikke fortælle jer hvad den kostede.. Det var ikke meget. 
Elsker den, og ved lige hvor den skal hen og stå, om ikke særlig længe ;-)


Kram og god dag B

søndag den 18. september 2011

Det gik godt..! :-)

Det var en STOR succes at være til ballet idag! Hun glæder sig allerede til næste gang ;-)
Hun var i hele sit udstyr (og vist nok den mest pyntede af alle børnene), men hun havde selv valgt det! "Man kan aldrig få for meget af noget godt"-princippet.. det har hun vist ikke fra fremmede ;-)
Tylskørt i regnsbuens farver, med pailliet elastikkant, og stor silkeblomst i siden. 
En fin gave fra min søde veninde Julie med bloggen Lillesød.


Knus og god aften derude

lørdag den 17. september 2011

BALLET


Min lille-store pige, der fylder 5 år (OMG) i næste måned, starter i morgen formiddag til ballet!
Synes ikke det er længe siden, jeg måtte droppe en "Se-vild-med-dans-og-hygge-fredag" med en god veninde, fordi jeg i stedet var på vej i en taxa til Rigshospitalet med veer og MEGET røde kinder, ind for at  bringe den lille smuksak til verden! 

Og nu skal hun til sin føste ballet-time...

Synes det er lidt vildt..
Hun har snakket om det et stykke tid, så nu er der altså betalt for sæsonen (av av), købt et par "ballet"- dragte i H&M, og så må vi om det er noget - eller om det efter få minutter ser sådan her ud.. ;-)


Jeg er spændt! Desværre er det farmand der skal følge hende, da jeg skal på arbejde :-( 
Hvilket minder mig om at jeg hellere må hoppe i seng nu!

God lørdag aften og Nat nat her fra

OBS: Billederne er lånt ;-)

Ny dunipose =glad og putteklar lille pige :-)

En dejlig opgave, som jeg med glæde sagde ja til at lave, men... som jeg havde glemt hvor omfattende var! ;-) 
En masse dage, et par knækkede nåle og en hel del drilleri senere, så den endelig dagens lys, og en lille pige kunne blive puttet godt og varmt :-)

Posen er blevet givet som dåbsgave, og eftersigende faldt den i rigtig god jord! 
Så er det jo det hele værd :-)
Den blev hentet umiddelbart efter den var færdig, så det blev til et par hurtige snapshots med mobilen,  i dårligt lys og på et slidt gulv, men håber I kan få et indtryk :-)

Here comes:





Beholdt de originale stropper, og nøjedes med at pynte dem lidt, med samme bånd som lukningerne :-)
Knus
B

torsdag den 15. september 2011

Lang tid siden..

at jeg har deltaget i GiveAways. Men nu hvor jeg sidder her i min nattevagt nr. 2, og "hygger" mig - var det dejligt at falde over bl.a den her hos Cayakakadue & Smillavanillajordbæris
(Sikke et fantastisk langt navn)

Kunne være skønt at vinde lidt nyt og lækkert stof til samlingen. Der er ikke noget mere motiverende for kreativiteten, end når lidt nyt stof eller tilbehør kommer til. Lidt ligesom nye farver eller spidsede blyanter første skoledag ;-)

Håber at alle I andre sover godt derude - ovenpå et veloverstået valg ;-)

Kram og nat nat fra B
PS: Vil du også være med, så hop ned under GIVEAWAYS (højre sidebar) og klik dig ind..

onsdag den 14. september 2011

Laver du sjove, farverige og retro/vintage-inspirerede børneting/tilbehør - Og kunne du tænke dig at sælge noget af det i en fin lille ny butik i København?

Har det interesse, og kunne du tænke dig at høre nærmere, så send mig en mail med lidt billeder, og/eller link til din blog, hvis du har sådan én :-)

Stort kram fra en meget travl mig... 



PS: Sysler med en helt masse spændende, men det finder desværre ikke rigtig vej til bloggen de her dage, og det er ALT for længe siden sidste kreative indslag, men men.. arbejder på sagen! 
Læser med hos jer derude, og vil bare lige sige  at 
JEG ER HER STADIG :-)