onsdag den 12. oktober 2011

Der var engang, for 5 år siden..

Der skete det største og smukkeste. 
Der blev jeg mor for aller første gang!

I fredags blev min dejlige guldklump så 5 år! 
Kan pludselig nå op, hvor hun aldrig er nået før, kan flette hår og binde sløjfer. Siger en masse meget kloge ting, går til kor og ballet, har "endelig" smidt sin nattesut, og er desuden den mest kærlige og omsorgsfulde storesøster man kan tænke sig...

Lagkage fra Lagkage Huset - 
Med 4 fødselsdage synes jeg at jeg havde lov at være doven en enkelt dag, og købe mig fra det.. fik heldigvis ingen klager. Den var himmelsk! ;-)



Min smuksak der picnicér på stuegulvet med alle sine børnehave-venner...


Ja - Hun er blevet fejret x 4! 
Og fik en masse dejlige gaver (mange fra den berømte ønskeliste), heriblandt: prutteslim, og ponynederdel ;-) Men heldigvis også andre lækre sager, som faldt i mors smag. 
Den sødeste lille æske med hendes HELT eget sy-grej

En SKØN gave fra min veninde, som jeg gætter på har lavet den nede hos Line ;-) Ihh, hvor jeg dog savner det! 

Det dårlige aftenlys yder den ikke retfærdighed. Vesten er i den skønneste limegrønne farve, med lilla og koral kontraster. Bliver af Sophia refereret til som "Den flotteste vest, jeg nogensinde har fået" 

Ja, undskyld at det vender forkert - Fantastisk og prisvindende spil fra DJECO. Kan varmt anbefale det - et spil man også som voksen kan synes er sjovt! :-)
Tip: Hos Lirumlarumleg fører de blandt 100-vis af andre lækre ting, også meget fra DJECO.

Symaskinen får hun i julegave. Cyklen når det bliver sæson igen. Men cykeltilbehør, så vi kan pimpe den nuværende, og så fik hun jo sit eget lille fine sysæt. (Billede øverst)
Jeg fik desuden indviet paletten med ansigtsmaling fra Panduro da hendes små veninder var på besøg, og det var et hit! Så i søndags afsluttede vi sidste fest med at sige farvel til en masse små sommerfugle, prinsesser og blomsterpiger!

Skulle have taget et close-up og Sophia´s kasket af - men men.. Fine (og trætte) var de! :-)


Knus og god nat

B




1 kommentar: