tirsdag den 30. november 2010

Pakkekalender KICK OFF...

Når nogen stiller spørgsmålet: Pakkekalender eller ej, så siger jeg ...HELT SIKKERT! Fordi jeg elsker det, og det tror jeg man skal, hvis det skal være sjovt :-) 

(Pakkerne pakket og klar i kurven igår aftes..)

I år er jeg kommet til at bruge en smule mere på den, fordi det er så irriterende hvis størstedelen af tingene alligevel er noget der er lige til skraldespanden efter jul. Så må julegaven bare være lidt mindre.
I år startede jeg så småt i November, og har hygget mig rigtig meget med det. I oktober fik vi jo hus (dukkehus), så det har været oplagt at ekvipere det med små ting og sager. (Og HOLD NU OP, hvor findes der meget, og hvor kan man gå helt i selvsving over det.. men nok om det her, og mere om det en anden gang i et andet afsnit/indlæg ;-) 
Netto og Søstrene Grene er også altid oplagt, og man kunne på sin vis finde det hele her, men i blandt pakkerne er også lidt loppefund, lidt hjemmelavet og ja lidt af hvert andre steder fra. Ville gerne have lavet meget mere hjemmelavet til kalenderen, men tiden er løbet lidt fra mig, og pludselig havde jeg gået og små-købt så meget at jeg havde alle 24 pakker! Ups.. (Ligner ellers ikke mig at være i god tid med noget) 
Faktisk havde jeg virkelig også lyst til at købe Shanes kreakalender - har I hørt om den? Fyldt med gør det selv ting, som man sammen med lidt køkken "affald", så skal samle til bl.a. nisselandskab dag for dag. Samtidig støtter man en god sag! Hvis ikke det var fordi jeg hørte om den halvvejs i mine pakkekalender indkøb, havde jeg taget den. Hvis andre har købt  den, kunne det være fint at høre om det :-) Synes Shane er fantastisk! Har en hemmelig fantasi om at være i familie med ham - kunne være så skønt hvis pigerne havde sådan en onkel, eller bare ven af familien måske, det kunne også gøre det ;-) Ha ha ha...


Nå, er I klar til billedspam af årets pakkekalender - kommer her:
Øverst fra venstre mod højre og så derud af..

  • Mummi Vaskeklud der folder sig ud i vand
  • KREA Struds
  • Møbelsæt til dukkehus (Babymøbler)
  • En lille porcelænsramme med 2 hjerte-billedpladser
  • En vaskeklud med hundehvalp
  • En væglampe til dukkehus
  • Gule køkkenternede gardiner og legetøj til dukkehuset
  • En lysekrone.. til dukkehuset (Mormor har sponsoreret en transformer)!
  • En stor hjerte perleplade
  • En SUPER smart katte kortholder fra DJECO (Sophia har stadig svært ved at holde flere kort i hånden i en vifte)
  • To potteplanter til dukkehuset
  • En pose selvlysende pudderfarvede perler fra HAMA
  • Hjemmelavet hårspænde-holde-bånd til at hænge på væggen + to hårspænder fra H&M
  • Babuska plaster i fin lilla Babuska-dåse (Plaster er et hit herhjemme)
  • Spejle til dukkehuset
  • En LED giraflampe der skifter farve
  • En stabel fine retro plastik bordskånere til glas = dukketallerkner til legekøkkenet
  • En lille babydukke til dukkehuset
  • Hello Kitty tandbørste
  • Lidt varmt strikket tøj og tilbehør til Barbie i den kolde tid - Fundet i Vintage legetøjsbutik for 10 kr.
  • En fin kattepung med bjælde
  • Godnat/Putte spillet fra DJECO (Mit ynglings mærke lige for tiden, når det gælder kreativt legetøj eller spil)
  • En lille brun bjørnefamilie fra Sulvanien - fundet billigt på loppemarked
  • Hello Kitty cykellygter


I går aftes skulle der så pakkes ind - har aldrig pakket gaver ind hurtigere og mere klodset, men det har også sin charme. Det tog sin tid alligevel! :-) Så det sådan her ud:




Her til aften er de så omhyggeligt blevet puttet i de 24 forskellige stof-kalender-gaveposer som jeg (heldigvis) fik syet sidste jul, og hængt på en lang ståltråd på den ene væg i Sophias værelse, så hun har sig en dejlig farvestrålende overraskelse i morgen tidlig ;-)
Poserne er lavet af forskellige stykker stof med tal i stof, der bare er strøget på med flisofix. Er rigtig glad for dem, da de kan hænges på utallige måder og bruges år efter år :-)


Og op på væggen:


Til slut lidt julepynt i hendes lysekrone, så kan vi godt vågne til 1 dec. og julehygge..




Glædelig 1 Dec. når I når dertil...



13 kommentarer:

  1. Sofia er da en heldig lille pige:) Glæder mig til at se dig (og Ella!) på søndag!

    SvarSlet
  2. Tak Anne.. Glæder mig også til at se dig/jer ! :-)
    Har allerhelst lyst til at tage Sophia med og lade Ella blive hjemme, men det bliver nok omvendt. Regner ikke med at der er andre der har børn med :-)
    Skal have lagt hovedet i blød mht. krea pakke. Har du fundet på noget?
    Knus og godnat

    SvarSlet
  3. Hold da fast et stykke arbejde du har lagt i det. Super flotte gaver, lækkert pakket ind, og flot sat op.
    Ville jo helt ønske den var til en selv :)

    SvarSlet
  4. Næ, der kommer nok ikke rigtigt andre børn med. Jeg kan heller ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg skal ha' med. Må vist også hellere få lagt hovedet i blød! Det bliver SÅ hyggeligt:)

    SvarSlet
  5. Må man spørge hvor du har gavepapiret med kagerne fra??

    SvarSlet
  6. Ih altså hvor hyggeligt! Du må da være en fantastisk mor:-)
    Jeg glæder mig sådan til Silas kan forstå det om et par år, så skal han dælme have pakkekalender:-)

    SvarSlet
  7. Hvor er det altså bare en fin pakkekalender :)

    SvarSlet
  8. flott og koselig blogg du har. Kan jeg spørre hvor du kjøper speil og lamper etc til dukkehuset?Har ikke slikt i Norge!!!

    Mvh Kjersti

    SvarSlet
  9. Har lige fundet din blog.
    Her er super hyggeligt og fint :)
    Du har fået en ny fast læser!

    SvarSlet
  10. Hejsa alle,
    Tusind tak for jeres søde kommentarer :-)
    Gavepapiret med kagerne er vist fra Lagerhaus i Malmø og div. dukkehus ting køber jeg i en hobbyforretning på Holmbladsgade på Amager, og nogle ting er også spotvarer fra Netto! Nu hvor du bor i Norge Kjersti, så kig evt på denne hjemmeside: http://www.kjdesign.dk/ de sender også udenlands :-)

    SvarSlet
  11. Dejligt! Velkommen til Jane! :-)

    SvarSlet
  12. Skøøøn kalender, Barbara! Er vild med de stofposer med nummer på. Super dekorativt.
    Herhjemme kommer gaverne først op at hænge den dag de skal pakkes op. Tror ikke mine drenge kunne koncentrere sig om andet, hvis de havde 24 indbydende pakker hængende på deres værelse ;o)
    Kh Ulla.

    SvarSlet
  13. Hej kære Babs,
    Hold da fest... en flot pakkekalender,
    hvor er sophia heldig at vågne op til den og fint julepynt i lysekronen ;)
    Knus julli

    SvarSlet