tirsdag den 1. juni 2010

På jagt efter strikkepindeetui.. Lidt tapet og en masse plukveer :-)

Jeg er Nes-kaffe-med-masser-af-varm-mælk tørstig, og det næste jeg gør er at tage en sådan kæmpe kop og sætte mig ud til symaskinen lidt. 
I går fór jeg rundt og hamrede og borede med sved på panden og en masse plukveer (!)
Fordi jeg er helt stresset over alt det jeg ikke når, HVIS jeg føder lidt for tidligt, ender det måske at jeg netop gør lige præcis det - så i dag har jeg lovet mig selv (Og min kæreste) at jeg tager den lidt med ro... men det kan man jo godt gøre ved symaskinen! ;-)

Nå, men først, og for at her ikke skal være helt stille her på bloggen, mens jeg har travlt i "den virkelige verden" i min barselskuller, så vil jeg lige vise lidt af det jeg har moslet med.

Det skete helt tilfældigt og impulsivt at jeg fik sat tapet op i Sophia´s værelse i søndags - bare lige 3 baner bag hendes seng -  har jeg nemlig haft lyst til længe.. Hun "hjalp" selv til, så det tog lidt tid og krævede en del rengøring efter, men op kom det! :-)


Tapetet er et jeg fornyligt har byttet mig til, gammelt og mørt, med orange og svagt lyserøde blomster. 
Det varmer dejligt og skjuler alle de mange søm- og bore huller og andet der efterhånden prydede væggen. Der er blevet flyttet lidt rundt og nu har tallerkenrækken med bøger  også fået ny plads lige ved sengen. Det hygger og varmer og både jeg og Sophisen er glad for resultatet. 

Noget helt andet - STRIK..
Jeg kan desværre ikke selv, men får jævnligt opstrikket dejlige ting og sager til Sophia (en sjælden gang mig selv) af en super dygtig strikker der hedder Lisbeth. Jeg finder opskrifter + køber garnet og honorerer med chokolade, delikatesser, blomster osv., da hun ikke vil have penge for det. 
Jeg har dog længe haft lyst at give hende noget personligt, så ville høre om én af jer derude, der evt. selv strikker, har en opskrift til et fint strikkepinde etui?
I så fald ville jeg blive rigtig glad for at låne eller modtage gode idéer til et sådant :-)

Her skal I se hvad hun lige har lavet færdigt:

Lille lyserød strikket bomulds nederdel, med det fineste hulmønster. 

Farven har Sophia selv valgt, bliver jo nødt til at tage hende lidt med på råd disse dage, ellers ender det bare med at det aldrig bliver brugt, og det ville jo være ærgeligt med sådan noget fint håndarbejde. 
Værdsætter det SÅ meget.. det ved Lisbeth heldigvis godt, selvom hun ikke har en computer og kan læse med her ;-)

Nu ud til kaffen og symaskinen!
Vi ses...

12 kommentarer:

  1. Super flot tapet, det ser rigtig godt ud. Hvor er du heldig du sådan har en der vil strikke til dig. Den er rigtig fin, nederdelen. Fortsat god dag :)

    SvarSlet
  2. som taget ud af boligliv det værelse, hvor er det bare charmerende og hyggeligt :)

    SvarSlet
  3. Sikke et lækkert hyggehjørne. Man får jo helt lyst til at slænge sig og læse bøger. (Selvom der jo næppe er plads i juno-sengen?!) Tapetet er virkelig flot!

    Og skønt med en super strikker. Min mor svinger strikkepindende for os, så måske et etui ved lejlighed vil være en god ide? Sig til hvis du finder et godt mønster. :o)

    Og så et pøj pøj med pluk-veerne. Jeg håber ikke de er alt for slemme.

    SvarSlet
  4. Åh suk, et lækkert værelse hende Sophia har sig :o)
    Mht. strikkepinde etui, kunne man så ikke lave enten en rulle - ligesom til hæklepinde, hvis der skal være plads til mange, eller sådan et langt et, ligesom dem man har blokfløjter i, hvis det er til få?
    Skal vi så heppe på ro eller flere plukveer? ;-)

    SvarSlet
  5. Så hyggelig en krog I har fået lavet der. Kan godt forstå din datter er glad for det! :-)
    Terminen nærmer sig jo også med lidt hastige skridt. Krydser fingre for, at du ikke føder før tid. Men ja, husk nu og slappe af. Der går jo længe inden du kan det igen, når du først har født :-)

    SvarSlet
  6. Hej Barbara.
    Hvor er det blevet smukt med tapetet. Jeg tænkte det samme som Christina... BoligLiv! Og det må du gerne tage som en kompliment. Wauw!
    Kh. Malene

    SvarSlet
  7. Ihh, hvor er det altså blevet fint med det tapet! Hold da helt op.. Uha, pas nu på - jeg fødte tre uger før tid, og havde inden da ligget og kigget op i loftet i 5 uger. Så vi havde intet færdigt! :-))
    Tjek min blog - jeg har givet dig en award.
    Kh Stine.

    SvarSlet
  8. Hallo... Der dukkede lige en skøn og smuk blog op i mit syntfelt..

    Jeg kobler mig lige på her...
    Flot tapet, det pynter fantastsk..

    Held og lykke med fødslen. Håber du når det hele..
    Desværre kan jeg nok ikke hjælpe dig med et mønster til strikkepindeholderen..

    Men ved at mange blot benytter den model, hvor det er et langt stykke med rum til at stikke parrene af strikkepinde ned i. også dernæst rulle sammen og binde enten med bindebånd eller elastik om en knap...
    Ved ikke om det gav mening..
    Lone

    SvarSlet
  9. Mega hyggelig krog. Hvem der bare var barn i dit fantastiske univers. Du kan altså noget med farver:-)

    SvarSlet
  10. Manner, hvor ser det hyggeligt ud:) Jeg er imponeret over, at du bare sådan lige sætter tapet op! Jeg må lure nogle triks af dig en dag.
    Kh Anne

    SvarSlet
  11. Hej alle sammen,
    Tusind tak for alle de dejlige komplimenter! Glæder mig helt til at vise jer resten af værelset - det er FYLDT med farver!!! Og lige nu er der ved at komme flere til - er ved at male/tapetsere nogle småmøbler nede i gården, nu hvor vejret er så skønt, og håber på et stort malet træ på væggen, men ved ikke helt om jeg tør..
    Plukveerne er der masser af, men prøver også at få slappet lidt af. Har lagt nogle få ting på hylden de her dage, og bare daset i solskinsvejret - nydt livet, stilheden, vejret, min tid :-)

    SvarSlet
  12. Jeg har et indlæg på min blog med et link til et strikkepindeetui fra pickles.no... Kig gerne forbi og se om det er noget du kan bruge...

    SvarSlet