fredag den 23. april 2010

En masse rod og en lille forårs/sommerjakke senere...

Puha... Der er altså rod i mit liv! Så den sidste tid hvor jeg har været lidt fraværende her på bloggen, er simpelthen blevet brugt til at forsøge at rydde op! ;-)


Rod! 
(Kasser med julepynt, der skal smides i kælderen)


Jeg er langt fra færdig, men et stort klædeskab er næsten færdig-samlet, og det begynder efterhånden at blive lidt mere overskueligt, til trods for at vores hjem stadig ligner noget vi er ved at fraflytte, med sække og kasser stående overalt. Jeg plejer selv at være rigtig god til at tage fat, men den her "lille" pakke (min mave) som jeg slæber rundt på, begrænser det altså en del. Min kæreste arbejder rigtig meget for tiden, så når han endelig er hjemme, så er det med armen om på ryggen, hvis jeg skal få ham til at lave noget praktisk.. Herhjemme er det nemlig desværre mig der "handy-manden".. Nå, så fik jeg lige det ud - tak og undskyld ;-)


Når jeg kørte sur i ovenstående, måtte jeg selvfølgelig kaste mig over en mere hyggelig og rar overspringshandling - så har endelig fået syet Sophia en tiltrængt forårs/sommerjakke :-)


Sophia´s Forårs/sommer-jakke 2010

Lyselilla babyfløjl m. prikker og gult prikket kantebånd. Jakken er pyntet med en lille skrålomme og bomuldsblonder. Hætten quiltede jeg og kom lidt retro-bomuld i foret som også på lommen. 
Ellers er jakken foret med alm. cremefarvet quiltet satinfor, så den er let at glide i og dobbelt foran, så den er lidt varmere om brystet.
Tror I den lille prinsesse vil ha den på? Næ...! 
Nå, men vi har tid endnu, forår/sommer lader vist alligevel lidt vente på sig :-)

God weekend fra Barbara  

7 kommentarer:

  1. En helt og aldeles fantastisk jakke, super smukke farver!!!!
    Kender godt det frustrende rod... Man føler aldrig rigtig man når til bunds før der er noget nyt, vel? :)

    SvarSlet
  2. Hvor er den bare lækker - jeg tror, at Sophia kommer på bedre tanker, det er jo den skønneste prinsesse-jakke, og rigtig fin detalje med lommen og blonderne, det giver den et lidt frækt-look syntes jeg (elsker når folk kan kombinere farver, forskellige materialer og mønstre, og stadig få det til at se smukt ud).

    Håber kasserne er kommet tættere på kælderen :D

    Dejlig weekend

    SvarSlet
  3. Hej og... tak! :-)
    Ligeså snart jeg har fået lokket hende i den, skal jeg prøve at tage et billede med den på også, den er rigtig meget sødere på :-)

    Har brugt kræfterne på at fylde i kasser og sække hele dagen, så måske må turen ned i kælderen vente til i aften eller i morgen.. Suk.. Ville ønske jeg kunne klare det hele på den halve tid. Kender I det? ;-)

    SvarSlet
  4. Hvor er det en flot og dejlig tøset jakke. Sikke en fræk prinsesse du har, der ikke en gang vil have dem på, men kender godt typen :-)

    SvarSlet
  5. Virkelig fin jakke og skøn farvekombination! Den er tøset, sød, nostalgisk på én gang - og det fine retrostof er prikken over i'et.

    Jakken står - ligesom de andre ting - på min EG to-do-krealiste, men i modsætning til visse andre går det lidt trægt med at realisere det. :o)

    SvarSlet