onsdag den 20. oktober 2010

Hip hurra... for en dejlig dag!

Ihhh... hvor har jeg haft en dejlig dag! Det har været min fødselsdag, og hvis ikke der var nogen af mine gode veninder der mindede mig om det, havde jeg næsten helt glemt  det! 

Vågnede i morges til min dejlige familie, der havde stillet an i køkkenet med levende lys, blomster og friskt morgenbrød :-)
Senere på formiddagen mødtes jeg med to gode veninder(+ dejlige babyer), og så gik turen til mit absolut YNGLINGS sted nr. 1 (Kunne bo der!)  butikken, som jeg også før har omtalt nemlig... 



Der gik lynhurtigt nogle timer dér, med at sukke og kigge og hive det ene retrobetræk ned af bøjlerne efter det andet, for så til sidst at bruge laaaaaaang tid på at skære det lidt ned, evt. blive enige om hvilke vi kunne dele, hvilke vi absolut ikke ku leve uden osv.osv osv.... De der har været der, ved nok hvilke frygtelige dilemmaer man kan komme i derinde, og hvor forfærdelig svært det er at komme ud igen ;-)
Her kan I se hvorfor...

Nå, vi fik endelig valgt, betalt, klippet op og puttet i poser, og så var der nogle mødre og babyer der pludselig var meget sultne! Vi drønede derfor direkte mod Bopa plads og gik på cafe for en dejlig frokost og kaffe - og som alle ved så flyver tiden i godt selskab (og i selskab med babyer der på skift skal mades/ammes, skiftes og puttes.) Nå, kunne lige nå et smut forbi en anden skøn forretning for tøsepynt på hjemvejen = PICO hvor lidt lækkert hårpynt blev til en fødselsdagsgave fra min ene veninde ;-)
Tak for det Julli!

Et smut forbi NORMANN CPH blev det sidste - her snusede vi, blev inspireret og drømte lidt om lækre (Og desværre MEGET dyre) design ting, før vi måtte vende næsen hjemad. 


(Billede lånt fra deres egen blog - Se Her)




Hjem til min dejlige familie igen, trætte og glade.. og med Sushi Take-Away til aftensmad. 
Facebook, mail, blog, postkasse og nye Iphone4 fyldt med søde fødselsdagshilsner :-)
Så kan man vist ikke bede om mere..TAK

Nogle af mine dejlige gaver (selvom jeg jo slet ikke har holdt noget fødselsdag): 
Den strikkede ørevarmer har min veninde selv lavet - Sophia vil vist også gerne eje én ;-)


Også en stor tak til Christina fra "Små glimt fra livet" for fin fin præmie, som jeg var så heldig at vinde!
Skal hilse fra Ella og sige at hun har varme og flotte fusser :-)


Ikke nok med at gaven var pakket fint ind, så duftede den også noget så dejligt! Yndigt & Lækkert!





3 kommentarer:

  1. Lyder som en dejlig dag. Og sig mig lige, for da jeg cyklede forbi husflid tidligere idag stod der 3 barnevogne ude foran. Var det mon jer? Det var del egentlig ved 12-tiden.
    Og hvor skægt at læse et indlæg om mit "hood". Husflid, Pico og Normann er jo netop butikker jeg elsker at snuse rundt i, og har en del smykker fra Pico. Har faktisk skrevet et indlæg (Gaven fra manden) inde på min blog om et armbånd fra min fødselsdag derfra.
    Hyggeligt :)

    Kh Anne

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det bare som en pragtfuld dag.. Og skønt at skoene passer Ella.. jeg har gået og krydset fingre for, at de ikke ville være for små.

    Kh

    Cristina

    SvarSlet
  3. Barbara - jeg tror vi er gået lige forbi hinanden på din dejlige fødselsdag! På gaden mellem Bopa plads og Østerbrogade husker jeg tre barnevogne læsset med retro stoffer i varekurvene??? Jeg kom med begge mine piger på en dobbelt Urban jungle vogn!

    Jeg købte også kaffe to go på cafe bopa, hvor jeg husker tre babyer hyggede sig og det var måske også jer?
    Lidt sjovt hvor lille verden kan være indimellem...

    Det lyder som en helt igennem fantastisk dag!!! Stort tillykke!

    Kh Mille

    SvarSlet