lørdag den 20. marts 2010

Mit England..

Lørdag aften, min kæreste er ude, og jeg sidder i sofaen med benene oppe, mærker min baby i maven sparke, mens jeg kæmper for ikke bare at falde i søvn kl. 20 i dag! ( Det er jo LØRDAG! ;-)

Imens har jeg surfet lidt rundt på en masse dejlige blogs, kigget lidt fjernsyn, og leget lidt i Picasa.
Sidstnævnte sted, faldt jeg over nogle billeder fra sidste sommer, hvor jeg tog Sophia med mig til England og tilbragte et par dage i min farmor gamle hus. Huset ligger i en lille nordlig by ved havet kaldet Heysam.  Et hus fuld af barndomsminder, dufte, blomstrede tapeter og tykke gulvtæpper :-) Omgivelserne er landlige med små bakkede veje, og vejret er stort set altid gråt og fugtigt..
Min farmor lever desværre ikke den dag i dag, men huset købte min far (han bor der kun engang imellem), så det står heldigvis stadig - dog ikke som dengang min farmor fyldte det med varme, charme, og "Morning tea & bisquits"
Selvom det aldrig bliver det samme uden hende, og huset er lidt falmet nu, bringer det glæde og kreativitet ind i mit sind at være der.


Siden jeg var lille har jeg elsket alt ved det her sted, og det er stadig kilde til stor inspiration..
Ups, nu blev klokken mange!
Godnat... :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar