fredag den 28. oktober 2011

Tørshampo + takeaway = travlt! :-)

Hej alle sammen,
Det er så dejligt at dele hele den her "åbning af butik" proces med jer - dejligt og fortrøstende med alle jeres rosende og lykønskende beskeder, de varmer hver og én! :-)
Ville ønske jeg kunne poste flere gange om dagen, for det ville det kræve at dække det hele, men tiden er knap og jeg har SÅ mega travlt! Løber bogstavelig talt rundt fra det ene til det andet (med uglet hår med tørshampo i, to forskellige strømper på, og røde øjne pga. allergi)! Så helt flot er jeg ikke for tiden, og vores hjem ligner også noget der er LØGN, men effektiv i butikken, det er jeg... ;-)
Og hvis det lykkes inden åbning er det takket være en masse søde hjælpere! :-)

Uanset hvad, så åbner jeg i hvertfald dørene op på onsdag, og alle de der er i nærheden og/eller har lyst er velkomne!

Se indbydelsen og mere om butikken på hjemmesiden (SOM ER UNDER KONSTRUKTION) HER
eller
Hop ind på Facebooksiden HER


Har desuden delt flyers over hele byen.... samt sendt til diverse post og enkelte webadresser.. og tror derfor jeg med god samvittighed vil til at hoppe ind under dynen nu zzzzZZZ


onsdag den 26. oktober 2011

Photoshoot med "Vintage Kids Copenhagen"

Min huskeliste til dagen i dag:

Appelsiner
Sølvstjerner
Hatte
Hårlak
Elastikker
Vintagetøj til pigerne
Balloner med helium
Det gamle køkkenspejl


Jeg skulle nemlig med min SUPER talentfulde veninde, lave nogle fede billeder af tøjet/pigerne, og er der nogen der kan det,  så er det hende! 

Har du lyst til at se mere af hvad hun laver at skønne ting, så tag et kig ind på Lirumlarumlegs blog, som Mathilde blandt mange andre ting,  er administrator/designer for! 

Hårdt arbejde, og råt vejr - men det har alligevel været en rigtig sjov og inspirerende dag!
Og trods trætte, halvkolde børn, der bare ikke gad mere til sidst, så fik vi en masse fantastiske billeder ud af det! 


Billederne skal bruges i forskellige grafisk materiale, bl.a. på butikkens hjemmeside 
(Som er under konstruktion).




Jubiii....


lørdag den 22. oktober 2011

Mit første syrum-og min gulvmalings debut!


Jubiii, det er så skønt! 
Så skønt at få lov at boltre mig i farver og tapet - helt uden at spørge om nogens mening! Det er nemlig MIT sted, og min lille butik, og med det følger også mit HELT eget syværksted! Og når det, jeg kommer fra, er et hjørne af vores spisebord i vores meget proppede køkken hjemme, er det jo den rene luksus, pludselig at få et HELT rum til kreative udskejelser. Egentlig havde jeg ikke tænkt at gøre det store, men mens jeg venter på at nogle andre ting falder på plads, så fik det ene hjørne noget lækkert tapet på, og siden er gulvet blevet vasket ned i grundrens, siden med rent vand, tørret, slebet, rengjort igen.. malet to gange, OG fået lov at hærde i 48 timer! 
Nu står det lyseblåt og lækkert, og ser SÅ smukt ud op af den Cerise/lavendel/rosa væg og de hvide karme. 
Uden tvivl et sted, der vil fostre mange kreative idéer fremover :-)

Farvekode: NCS S 0515-B50G
Gulvmaling plus - Basefarver A

Og så kom de længe ventede varer - alt det skønne vintage børnetøj!
Skønnere, sjovere og mere fantastisk end jeg havde ventet, eller turde håbe på.

Pallen der kom var høj som en silo, og tung som bare...
Min stakkels lille hobbykniv døde efter blot to forsøg på at skære gennem det tykke pap!  
Men det var selvfølgelig besværet værd ;-)

Min store smukke, valgte straks en ynglingskjole ud, som nu er hendes og fik i dag lov at tage den på til fødselsdag - det bragte lykke..

God aften B

PS: Til de af jer der har været eller vil forbi, så er der lige nu plastik for vinduet, og foran en smule retro børneting/tøj som en lille "teaser" indtil byggerodet er overstået, og sløret for alvor kan løftes. Vintage Kids står med tapet-bogstaver.. dette vil blive erstattet af mit endelige logo, som der i øjeblikket arbejdes med højtryk på! :-) Så stadig kun en midlertidig udstilling..

fredag den 21. oktober 2011

Et lille kvæk om arbejde, tapet og eftersferie..

Der knokles fortsat i den lille butik.. Håber jeg når det hele inden åbning i næste måned! (Gisp)

Smukt tapet fra RetroVilla

Jeg tapetsere, maler gulve, og har lige bestilt 600-700 bøjler! 
Mine varer kom igår - det var HELT fantastisk! 
Mangler stadig at få færdiggjort mit logo, så jeg kan få trykt en masse invitationer til åbningsreception, tags mv. 
Men lige nu har jeg efterårsferie med mine børn, hvor der bliver bagt bananmuffins, hygget, taget til Malmø, pålegepladser, i biffen og se "Far til fire", og købt for en mindre formue vinter kluns til ungerne -  og lige nu er jeg bare træt...

Ella der endelig går, og ELSKER det..


Farmand og Soph

Ansigtsmaling i en god sags tjeneste

Malmø i kulde og høj efterårssol


I morgen må jeg se om jeg kan få klemt et par arbejdstimer ind, synes tiden er ved at være knap.



Jeg glæder mig!!!
Kram og godnat

søndag den 16. oktober 2011

Tapet-heaven


Da jeg jo er lidt af en tapet-freak, er det den rene himmel, at få lov at gå og tapetsere med alle de dejlige retro- og børnetapeter, som jeg af gode grunde ikke har plads til mere af, i mit eget hjem.
Nogle er for længe siden købt og gemt, andre er fra udlandet, og sidst men ikke mindst en hel del fra RetroVilla, hvor jeg har fået den bedste service længe. Da jeg var mange timer om at vælge, og finde de HELT rigtige, må jeg virkelig takke for den store tålmodighed og ikke mindst engagement der blev vist mig...

Pssst... læg mærke til hjerte-tapetet på bagvæggen ;-) 
Er lykkelig og halvhøj over at jeg lige akkurat fik fingrene i det sidste stykke!


Butikkens hvide vægge bliver derfor i disse dage forvandlet og klædt på, og jeg elsker den historie de nu pludselig fortæller! Rummet jeg sætter i stand, har der ikke været gjort noget ved i en del år. Folk har bare flyttet ind, brugt det og slidt det og flyttet igen. Jeg synes derfor at det fortjente lidt opmærksomhed.. fra loftet, der er blevet grundet, spartlet og malet, hver en væg og karme der er blevet vasket ned og malet eller tapetseret - noget af det grove er bare hårdt og lidt kedeligt, men det er det hele værd, når nu man efterhånden kan nyde resultatet :-) Og så har jeg lavet det hele selv! (=stor selvtilfredshed)!

Her et lille sneak-peak af noget af det sødeste børnetapet med kaniner på..



God søndag aften..
B

lørdag den 15. oktober 2011

Bolche Striber - på væggen!

Er blevet helt vild med dem! Og har derfor valgt at de skal pryde den ene væg i min butik.. 
Dermed ikke sagt at det var nogen nem ELLER hurtig opgave, men det kan der jo være mange årsager til - bl.a at jeg aldrig har prøvet det før f.eks. ;-)

Men det var alt besværet værd! Måske jeg skulle overveje en DIY? 







Og endelig.. det endelige resultat :


Snor-lige og lækkert! Ha ha...
Overvejer hvor jeg ellers kunne lave det, synes det er en super fed effekt.
Ved siden af et par baner tapet - og det kommer der MEGET mere af. Men det gemmer jeg til næste indlæg! ;-)

Der er noget hygge, noget cirkus og sjov over det. En følelse jeg får, hver gang jeg kommer ind i rummet, og det er SKØNT!

Kram og god søndag morgen
B

torsdag den 13. oktober 2011

BUTIKKEN

Butikken som jeg åbner i November - kommer til at hedde: 

VINTAGE KIDS 
Copenhagen

Og vil som den eneste i København sælge 2nd hand vintage tøj til børn i alderen (ca.) 1-8 år.
Butikken er beliggende hyggeligt og centralt på Vesterbro i København. Tøjet er nøje udvalgt og i rigtig god stand til trods for alderen - priserne vil være både rimelige og billige, hvilket jeg synes er en vigtig ting. Det skal være for alle. 

Bag butikken vil jeg komme til at have syværksted/værksted, hvor jeg vil kreere både tøj, ting og møbler i samme ånd, ved siden af som noget ekstra. 
Derudover vil der på skift blive præsenteret andre kreative designeres/bloggeres bud på retro/vintage-inspirerede lækkerier, sådan at der altid ved siden af tøjet, vil være noget nyt og spændende at kigge på, og ikke mindst købe! ;-)

SÅ GLÆD JER!!!

Det hele er meget spændende.. og jeg knokler derudaf for at få det hele på plads inden åbning i starten af November, men... med et kæmpe stort smil på læben!


Kærlig Hilsen B

onsdag den 12. oktober 2011

Der var engang, for 5 år siden..

Der skete det største og smukkeste. 
Der blev jeg mor for aller første gang!

I fredags blev min dejlige guldklump så 5 år! 
Kan pludselig nå op, hvor hun aldrig er nået før, kan flette hår og binde sløjfer. Siger en masse meget kloge ting, går til kor og ballet, har "endelig" smidt sin nattesut, og er desuden den mest kærlige og omsorgsfulde storesøster man kan tænke sig...

Lagkage fra Lagkage Huset - 
Med 4 fødselsdage synes jeg at jeg havde lov at være doven en enkelt dag, og købe mig fra det.. fik heldigvis ingen klager. Den var himmelsk! ;-)



Min smuksak der picnicér på stuegulvet med alle sine børnehave-venner...


Ja - Hun er blevet fejret x 4! 
Og fik en masse dejlige gaver (mange fra den berømte ønskeliste), heriblandt: prutteslim, og ponynederdel ;-) Men heldigvis også andre lækre sager, som faldt i mors smag. 
Den sødeste lille æske med hendes HELT eget sy-grej

En SKØN gave fra min veninde, som jeg gætter på har lavet den nede hos Line ;-) Ihh, hvor jeg dog savner det! 

Det dårlige aftenlys yder den ikke retfærdighed. Vesten er i den skønneste limegrønne farve, med lilla og koral kontraster. Bliver af Sophia refereret til som "Den flotteste vest, jeg nogensinde har fået" 

Ja, undskyld at det vender forkert - Fantastisk og prisvindende spil fra DJECO. Kan varmt anbefale det - et spil man også som voksen kan synes er sjovt! :-)
Tip: Hos Lirumlarumleg fører de blandt 100-vis af andre lækre ting, også meget fra DJECO.

Symaskinen får hun i julegave. Cyklen når det bliver sæson igen. Men cykeltilbehør, så vi kan pimpe den nuværende, og så fik hun jo sit eget lille fine sysæt. (Billede øverst)
Jeg fik desuden indviet paletten med ansigtsmaling fra Panduro da hendes små veninder var på besøg, og det var et hit! Så i søndags afsluttede vi sidste fest med at sige farvel til en masse små sommerfugle, prinsesser og blomsterpiger!

Skulle have taget et close-up og Sophia´s kasket af - men men.. Fine (og trætte) var de! :-)


Knus og god nat

B




tirsdag den 11. oktober 2011

Noget nyt og spændende venter liiiige om hjørnet!

Grunden til stilstand og stilhed herinde, har selvfølgelig været at der har været FULDSTÆNDIG drøn på her ude i mit "virkelige liv" ;-)
Jeg har nemlig for nylig taget en KÆMPE stor og meget spændende beslutning - har sagt mit faste sikre arbejde op, og er nu ved at åbne min egen butik!!!



I en tid med finanskrise, masse-fyringer og hvor mange fysiske butikker lukker - gør jeg det stik modsatte og satser hele balladen på min lille drøm om en butik! Dumdristigt? Måske..

Synes dog at jeg har tænkt og gennemtænkt mange detaljer, vendt for- og imod, allieret mig med mennesker (som modsat mig selv) har lidt forstand og erfaring, og med lidt held og tungen lige i munden, ja...så håber jeg det går. Nu krydser jeg mine fingre, og springer i hvertfald ud i det :-)

Kitlen er lagt på hylden for nu...


I sidste uge måtte jeg sige farvel til mine kære kollegaer på hospitalet, hvilket var vemodigt og underligt, og vil savne dem som bare pokker - men skiftende arbejdstider med nattevagter, bliver derimod ikke svært at undvære. Nu vil jeg derfor glæde mig til at gå vinteren i møde med dette helt nye og spændende i sigte. Udover at være en DRØM uden lige, som jeg føler mig yderst priviligeret over at kunne få lov at prøve at udleve, så ved jeg også at det bliver benhårdt arbejde! 

I får lov at følge med.. Hvis I har lyst :-) 

(Fortsættelse følger)

KNUS og god aften B