tirsdag den 30. november 2010

Pakkekalender KICK OFF...

Når nogen stiller spørgsmålet: Pakkekalender eller ej, så siger jeg ...HELT SIKKERT! Fordi jeg elsker det, og det tror jeg man skal, hvis det skal være sjovt :-) 

(Pakkerne pakket og klar i kurven igår aftes..)

I år er jeg kommet til at bruge en smule mere på den, fordi det er så irriterende hvis størstedelen af tingene alligevel er noget der er lige til skraldespanden efter jul. Så må julegaven bare være lidt mindre.
I år startede jeg så småt i November, og har hygget mig rigtig meget med det. I oktober fik vi jo hus (dukkehus), så det har været oplagt at ekvipere det med små ting og sager. (Og HOLD NU OP, hvor findes der meget, og hvor kan man gå helt i selvsving over det.. men nok om det her, og mere om det en anden gang i et andet afsnit/indlæg ;-) 
Netto og Søstrene Grene er også altid oplagt, og man kunne på sin vis finde det hele her, men i blandt pakkerne er også lidt loppefund, lidt hjemmelavet og ja lidt af hvert andre steder fra. Ville gerne have lavet meget mere hjemmelavet til kalenderen, men tiden er løbet lidt fra mig, og pludselig havde jeg gået og små-købt så meget at jeg havde alle 24 pakker! Ups.. (Ligner ellers ikke mig at være i god tid med noget) 
Faktisk havde jeg virkelig også lyst til at købe Shanes kreakalender - har I hørt om den? Fyldt med gør det selv ting, som man sammen med lidt køkken "affald", så skal samle til bl.a. nisselandskab dag for dag. Samtidig støtter man en god sag! Hvis ikke det var fordi jeg hørte om den halvvejs i mine pakkekalender indkøb, havde jeg taget den. Hvis andre har købt  den, kunne det være fint at høre om det :-) Synes Shane er fantastisk! Har en hemmelig fantasi om at være i familie med ham - kunne være så skønt hvis pigerne havde sådan en onkel, eller bare ven af familien måske, det kunne også gøre det ;-) Ha ha ha...


Nå, er I klar til billedspam af årets pakkekalender - kommer her:
Øverst fra venstre mod højre og så derud af..

  • Mummi Vaskeklud der folder sig ud i vand
  • KREA Struds
  • Møbelsæt til dukkehus (Babymøbler)
  • En lille porcelænsramme med 2 hjerte-billedpladser
  • En vaskeklud med hundehvalp
  • En væglampe til dukkehus
  • Gule køkkenternede gardiner og legetøj til dukkehuset
  • En lysekrone.. til dukkehuset (Mormor har sponsoreret en transformer)!
  • En stor hjerte perleplade
  • En SUPER smart katte kortholder fra DJECO (Sophia har stadig svært ved at holde flere kort i hånden i en vifte)
  • To potteplanter til dukkehuset
  • En pose selvlysende pudderfarvede perler fra HAMA
  • Hjemmelavet hårspænde-holde-bånd til at hænge på væggen + to hårspænder fra H&M
  • Babuska plaster i fin lilla Babuska-dåse (Plaster er et hit herhjemme)
  • Spejle til dukkehuset
  • En LED giraflampe der skifter farve
  • En stabel fine retro plastik bordskånere til glas = dukketallerkner til legekøkkenet
  • En lille babydukke til dukkehuset
  • Hello Kitty tandbørste
  • Lidt varmt strikket tøj og tilbehør til Barbie i den kolde tid - Fundet i Vintage legetøjsbutik for 10 kr.
  • En fin kattepung med bjælde
  • Godnat/Putte spillet fra DJECO (Mit ynglings mærke lige for tiden, når det gælder kreativt legetøj eller spil)
  • En lille brun bjørnefamilie fra Sulvanien - fundet billigt på loppemarked
  • Hello Kitty cykellygter


I går aftes skulle der så pakkes ind - har aldrig pakket gaver ind hurtigere og mere klodset, men det har også sin charme. Det tog sin tid alligevel! :-) Så det sådan her ud:




Her til aften er de så omhyggeligt blevet puttet i de 24 forskellige stof-kalender-gaveposer som jeg (heldigvis) fik syet sidste jul, og hængt på en lang ståltråd på den ene væg i Sophias værelse, så hun har sig en dejlig farvestrålende overraskelse i morgen tidlig ;-)
Poserne er lavet af forskellige stykker stof med tal i stof, der bare er strøget på med flisofix. Er rigtig glad for dem, da de kan hænges på utallige måder og bruges år efter år :-)


Og op på væggen:


Til slut lidt julepynt i hendes lysekrone, så kan vi godt vågne til 1 dec. og julehygge..




Glædelig 1 Dec. når I når dertil...



fredag den 26. november 2010

SÅ er de fundet frem (med lyd)

kasserne med julepynt! 
Nu er der jo mindre end en måned tilbage, så var i kælderen igår aftes med Sophia og finde de 2-3 æsker med julepynt, og det er altid et rigtig glædeligt gensyn ;-)
Op kom bl.a. de her to flettede julehjerter jeg lavede sidste år. Må lave nogle nye i år :-)


En quiltet julesok, som jeg ikke ved helt hvad jeg skal bruge til - Har nemlig syet 24 stofposer til Sophia´s kalenderpakker (Mere om det i et andet indlæg)! Og ja meget meget mere.....

Nu står det så og roder lidt i vores stue - skal jo lige ha et overblik over hvad der skal op hvor og sådan. 
Det må vi hygge os med her i weekenden, er jo alligevel nærmest sneet inde!
Sådan her ser det ud, når jeg kigger ud af mine stuevinduer lige NU:


FLOT.. og sjovt som kameraet kan fange snefnug!
Åh ja.. lige en sidste ting! 
 Kender I sådan et klokke/englespil her? Fandt det lige i kassen.. 
Det er vildt hyggeligt, men ikke for længe af gangen ;-) 


Har faktisk lige set at Akimbo også har sådan én  - Kig her


Rigtig god aften ønskes I alle fra mine rodebunker af vasketøj, opvask, legetøj og julepynt
B

torsdag den 25. november 2010

Guld i gemmerne..

er fundet hos min venindes mor! Man skulle snart ikke tro der ku findes mere lækkert retrostof i folks gemmer, men sørme jo! Jubii...

To smukke dynebetræk i den lækreste mørkelilla farve med små hvide og pink blomster:


Jeg har været så heldig at bytte mig til en god bid af det!
Det har så meget nostalgi og lækkerhed over sig, at det er én af de slags, som vil glæde mig at kigge på hver gang jeg åbner karlekammerskabet, men som jeg dårlig vil turde lave noget af, af frygt for at det forsvinder... Kender I det? ;-)

Ud over en fantastisk voksipose, og to fine børne kjoler, har min veninde brugt stoffet til det her skønne babysengesæt herunder. 


Ud over stofbytte og dejlig tøsesnak, blev der spist en hel del af de her:


Min veninde er en vanvittig dygtig syerske og lever til daglig af at fremtrylle de smukkeste brudekjoler... når hun altså ikke er på barsel og har tid at hygge med mig ;-)
Hvis I er nysgerrige, så kan I smutte ind og kigge lidt på hendes hjemmeside HER

PS: Prøver pt at arrangere/lokke hende og en anden veninde til at være med til at lave skønne ting til min blogbutik, så I alle kan få glæde af de dejlige ting de (og måske jeg) kan lave - Tror godt I kan glæde jer! ;-)





tirsdag den 23. november 2010

Forvandlingskuglen

er en fantastisk fin butik på Amager - som til fulde lever op til sit navn. Har kendt den i årevis, fra den var en lillebitte butik, til nu hvor den er flyttet til et større og bedre sted og mange kender den..

Der er legetøj, interiør, pynt, dimser og dutter i alle mulige farver og former
= LIGE noget for mig! :-)
Her har jeg de sidste gange mest af alt oset og kigget vinduer, for med barn og barnevogn er det ikke altid man "har tid" at komme ind...

Her et smugkig, over min skulder, ind af deres vinduer ;-)


mandag den 22. november 2010

(Orange) Adventsgave til mormor

Ja, har sat mig for at mormor (min mor) skal forkæles lidt :-)
Mormor har noget med orange på sit badeværelse - måtter, håndklæder og toiletbræt er orange!
Derfor er valgt dette blomstrede retrostof med orange, lyserøde og gule blomster.
Og her til aften har jeg så endelig fået syet den her til hende som del af hendes adventskalender - hvad skal man kalde den? 
En hænge-lomme. Et bøjleophæng til opbevaring - evt. til badeværelset? ;-)


God og nem gave idé :-)

lørdag den 20. november 2010

Adventskrans til Mormor..

Læste hos én herinde (Kan desværre ikke huske hvem) at hun lavede adventskalender til sin mor.. Tænkte straks at det skal jeg selvfølgelig også! Blev samtidig lidt flov og ked over at jeg ikke selv er kommet på det noget før. Min mor bor nemlig alene og har gjort det i mange år, og det er helt sikkert noget der ville gøre denne kommende decembermåned en del mere hyggelig for hende ;-) 

Bedre sent end aldrig! Så her er hvad Sophia og jeg har brugt formiddagen (hvor Ella heldigvis tog sig en lang lur) på...

Adventskrans: Krans af gran, grønt silkebånd viklet omkring. 4 røde papirblomster af REL papir, stukket fast med knappenål over en stor sølvpailiet og en orange ponpon som knop. Yderkanterne af blomsten har fået lidt groft sølv-glimmer, ligesom der er lavet tal af lim med sølvglimmer på hver af de 4 lilla adventslys med spyd. Omkring kransen noget ståltråd med små perler og hvide blomster som jeg fandt i hobbykassen, som har fået et lille jule-makeover lidt sølvglimmer-spray :-)
Personlig, men også lidt klassisk i det, passende til mormors stue :-)

Som del af én af mormor-adventsgave, må da være den obligatoriske udsmykkede jule-tændstiksæske!
Beklædt med papir, givet engang lak/lim - lidt fine pailietter og JUL udklippet i neon-klisterpapir.
Indeni nogle lange gode jule-tændstikker til at tænde den fine krans med :-)


ELSKER pailietter - putter dem på ALTING i år!



torsdag den 18. november 2010

Grrr... Uhm og Tak ;-)


For dit søde og kreative kort Sara

Og ikke mindst det FINE småblomstrede lyseblå stof, som jeg er helt forelsket i! 


Glæder mig til det bliver sommer, så jeg kan sy to fine sommerkjoler til mine piger af det.
Det var en skøn byttehandel, og dejlig overraskelse på en regnfuld dag hvor Ella og jeg har ventet hele dagen på levering af en vaskemaskine..

Om lidt skal jeg klippe tapetblomster til en adventskrans og snøfte lidt til Sporløs..

Knus og god aften

onsdag den 17. november 2010

Juleri


I dag er Desperate Housewifes igen erstattat af en kedelig fodboldkamp..
Så derfor håber jeg til gengæld at Ella kan sove et par timer trods en stoppet babynæse, så jeg kan komme ud 
og få fingrene i noget jule-halløj ;-)
Har netop købt lidt ekstra ind til både pynt, kranse og evt. hjemmelavede julekort, hvis tiden og lysten melder sig.. Burde dog ha kigget lidt i gemmerne først, for havde faktisk en hel del brugbart i min gamle hobbykasse, som lige skulle støves af og hentes ned fra skabet (!)
Sophia og jeg tog lige et kig på sagerne inden spisetid, og pludselig så vores køkkenbord sådan ud:


Har købt piberensere i alle farver, lim, glimmer, glimmerspray, lys på spyd, ståltråd, papmachekræmmerhuse, skumkugler, pon-ponér mmm.
Har en idé med noget af det (mere om det senere), men langt fra det hele... Ups...
Sophia fik en idé med piberenserne, og gik straks i gang med det der optager hende rigtig meget i øjeblikket: At stave sit navn :-)


Hvis jeg mangler inspiration (daaa...!) har jeg ud over alle jeres dejlige blogge, tænkt mig at kigge i de her to (+ samtlige gamle jule-Boligmagasiner, gemt for de sidste par år)


Pynt..



Inden jul har jeg sat mig for følgende ting:

24 kalenderpakker til Sophia
En adventskrans til os + en til min mor
Adventsgaver til min mor - hovedsaglig hjemmekreeret
Sende julekort til familen
Få lavet portætter og evt. kalendre med billeder af børnene
Se nogle kreative veninder til noget klippe/klistrehygge

Og to obligatoriske julemarkeder:

Julebazar på Renten

OG
Den Grå Hal, Christianshavn, København.
Hvornår: Hver dag fra lørdag den 6. december til lørdag den 20. december 2008 fra kl. 12-18.



Nå, ikke mere bloggeri - nu vil jeg suse ud i køkkenet (Ja, der er mit arbejdsbord placeret) og se hvad jeg kan nå! :-)

God onsdag aften..





mandag den 15. november 2010

Mere købt end kreeret... LOPPER

Ja, får desværre købt mere end jeg får lavet i øjeblikket.. og synes jeg har travlt med alt muligt, eller i hvertfald med at tænke på alt muligt. Blog-indlæg vrimler det med (i mit hoved altså), men ved godt at det ikke er det store der finder vej herind, og at jeg pt. nok ikke er den mest spændende blogger..
Øver mig i ikke at have dårlig samvittighed over det, og håber at der stadig er et par læsere tilbage, når jeg kommer lidt mere på banen igen ;-)
Men som sagt bliver der altså købt mere end der bliver syet i øjeblikket, og de sidste to weekender har jeg været på loppemarkeder, måske årets sidste!?

Se her hvad jeg fik slæbt med hjem 
(Til min kære kærestes store frustration! Vi arbejder pt. med at få ting UD af vores hjem - ikke ind. Men det er svært for mig, en process jeg arbejder på i slowmotion...)



Mester Jakel Dukketeater med 6 dukker

Askepot "Klæd ud-kjole"

Stof fra Bloomers - en fin nålepude og 4 meter brokadebånd

Klips-øreringe - til små piger der endnu ikke har hul i ørerne, men som frygtelig gerne vil være fin


Fin rød rund Södahl dug
En hel rulle skønt blomstret vintage tapet
Selve teatret...

Vintage børne klapstol - LOVE it!!!
En globus med lys i

Mere vintage tapet